• /images/1246/paa-toppen-af-afrika_stor.jpg

    På toppen af Afrika

    På toppen af Afrika
  • /images/1244/bestigningen-begynder-ved-machame-gate_stor.jpg

    Bestigningen begynder ved Machame Gate

    Bestigningen begynder ved Machame Gate
  • /images/1243/kilimanjaro-set-fra-savanen_stor.jpg

    Kilimanjaro set fra savanen

    Kilimanjaro set fra savanen
  • /images/1253/skiltet-ved-machame-gate_stor.jpg

    Vejen til toppen af Afrika

    Vejen til toppen af Afrika
  • /images/1247/kilimanjaro-set-fra-moshi_stor.jpg

    Kilimanjaro set fra Moshi

    Kilimanjaro set fra Moshi
  • /images/1254/rutens-nedre-del-gaar-gennem-taet-regnskov_stor.jpg

    Rutens nedre del går gennem tæt regnskov

    Rutens nedre del går gennem tæt regnskov
  • /images/1242/blomster-paa-kilimanjaro_stor.jpg

    Blomster på Kilimanjaro

    Blomster på Kilimanjaro
  • /images/1251/baererne-soeger-ly-for-en-regnbyge_stor.jpg

    Bærerne søger ly for en regnbyge

    Bærerne søger ly for en regnbyge
  • /images/1240/kilimanjaro-har-en-helt-saerlig-flora_stor.jpg

    Kilimanjaro har en helt særlig flora

    Kilimanjaro har en helt særlig flora
  • /images/1236/paa-machame-ruten-overnatter-vi-i-telte_stor.jpg

    På Machame ruten overnatter vi i telte

    På Machame ruten overnatter vi i telte
  • /images/1252/paa-vej-over-shira-plateauet_stor.jpg

    På vej over Shira plateauet

    På vej over Shira plateauet
  • /images/1238/vi-er-kommet-over-skyerne_stor.jpg

    Vi er kommet over skyerne

    Vi er kommet over skyerne
  • /images/1249/vegetationen-bliver-mere-sparsom_stor.jpg

    Vegetationen bliver mere sparsom

    Vegetationen bliver mere sparsom
  • /images/1245/solnedgang-over-kilimanjaro_stor.jpg

    Solnedgang over Kilimanjaro

    Solnedgang over Kilimanjaro
  • /images/1241/det-stejleste-sted-paa-ruten-er-barranco-wall_stor.jpg

    Det stejleste sted på ruten er Barranco Wall

    Det stejleste sted på ruten er Barranco Wall
  • /images/1239/lejren-i-barafu_stor.jpg

    Lejren i Barafu

    Lejren i Barafu
  • /images/1263/gletjeren-paa-kilimanjaro_stor.jpg

    Gletjeren på Kilimanjaro

    Gletjeren på Kilimanjaro
  • /images/1237/morgenstemning-paa-kraterkanten_stor.jpg

    Morgenstemning på kraterkanten

    Morgenstemning på kraterkanten
  • /images/1248/toppen-af-kilimanjaro_stor.jpg

    Toppen af Kilimanjaro

    Toppen af Kilimanjaro
  • /images/1250/paa-vej-ned-efter-en-succesfuld-bestigning_stor.jpg

    På vej ned efter en succesfuld bestigning

    På vej ned efter en succesfuld bestigning
  • /images/1255/der-er-mange-ruter-paa-kilimanjaro_stor.jpg

    Der er mange ruter på Kilimanjaro

    Der er mange ruter på Kilimanjaro

Afrejse i månederne:

oktnovdecjanfebmaraprmajjunjulaugsep

Bestil nu

Tip en ven

Sværhedsgrad: 4-5   Læs mere

En rejse til Kilimanjaro er en spændende og udfordrende oplevelse, som enhver med hang til store naturoplevelser og fysiske udfordringer bør prøve. Rejsen byder på vandring i smukke omgivelser, ligesindede rejsekammerater til at oplevelsen med, og et fælles mål om at nå toppen af Afrikas højeste bjerg. Bestigningen er tilrettelagt med hele 7 dage på bjerget, hvilket giver den bedste højdetilvænning og optimale muligheder for at nå toppen af Kilimanjaro. Vi har valgt Machame ruten og har tilrettelagt afrejsetidspunktet, så det passer med fuldmåne, når vi er på den øverste del af bjerget, hvilket gør oplevelsen endnu mere magisk.

Machame ruten på Kilimanjaro (5.895m) er en af de flotteste og mest afvekslende ruter på Afrikas højeste bjerg. Bestigningen følger en mere naturlig, end menneskeskabt rute til toppen af Afrika. Stien slynger sig op gennem 5 klimazoner og undervejs er der en forrygende udsigt til Kilimanjaros 3 toppe, Shira, Kibo og Mawenzi. 

Vi bruger en dag mere på bjerget end de fleste andre og dermed øges succesraten markant. Turen ledes af en erfaren dansk turleder med stor erfaring i bjergbestigning. Desuden har vi et team af lokale guider og bærere med på turen, som sørger for at sikkerheden er i top. Undervejs overnatter vi i gode 2-personers telte, og vi har en kok med på turen til at tage sig af madlavningen. Turen til toppen af Kilimanjaro er krævende, men kan gennemføres af alle, der har en normal god fysik og en god portion udholdenhed. 

Læs også: 10 gode grunde til at bestige Kilimanjaro

  • Bestig Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg.
  • Bestigning ved fuldmåne!
  • Smukt og udfordrende trek ad Kilimanjaros flotteste rute.
  • 7 dages vandring  - bedste højdetilvænning.
  • Akklimatiseringtur op på Shira Plateauet og Lawa Tower.
  • Høj succesrate blandt vores deltagere.
  • Stå på toppen af Uhuru Peak, 5.895 meter.
  • Flot solopgang fra kraterkanten med udsigt over Afrikas savane.
  • Større oplevelser og øget sikkerhed.
  • Erfarne danske bjergguide/turleder.
  • Certificerede og meget erfarne lokale guider. 
  • Personlige bærere og kok og køkkenteam til madlavning.
  • Gennem regnskov, savanne og hedeland til stenørken og snedækkede toppe.
  • Oplev det rige dyreliv i Kilimanjaro National Park.

Turen kort:
Dag 1: Afrejse København.
Dag 2: Ankomst Kilimanjaro Lufthavn. Dagen til fri disposition i Moshi. Pre-Climb breefing.
Dag 3: Vi kører til Machame Gate,1.790m trek til Machame Camp, 3.010m.
Dag 4: Trekking fra Machame Camp til Shira Camp, 3.875m.
Dag 5: Trekking fra Shira Camp til Barranco Camp, 3.960m.
Dag 6: Akklimatiseringsdag, udflugt til Karanga Camp, 4.200m.
Dag 7: Trekking fra Barranco Camp til Barafu Camp, 4.640m.
Dag 8: Barafu Camp - Uhuru Peak, 5895m - Mweka Camp, 3080m
Dag 9: Trek fra Mweka Camp til Mweka Gate, 1.630m. Transfer til Moshi.
Dag 10: Afrejse Moshi. Ankomst København samme dag.

 

Bestil nu


Dag 1. Afrejse København

Vi mødes i Københavns Lufthavn og flyver mod Tanzania.

Dag 2. Ankomst til Moshi

Vi ankommer til Kilimanjaro Lufthavn midt om natten og kører straks til Mountain Inn Hotel i Moshi, hvor vi hopper på hovedet i seng. Hotellet ligger i udkanten af byen for foden af Kilimanjaro. Vi spiser en sen morgenmad og har resten af dagen til fri disposition. Man kan tage ud og opleve Moshi på egen hånd, eller vi kan arrangere en fælles tur til fods, hvor vi blandt andet besøger byens hektiske markedsplads. Efter aftensmaden har vi breifingmøde om de kommende dages bestigning af Kilimanjaro.

Dag 3. Trek fra Machame Gate, 1790m til Machame Camp, 3.010m

Efter morgenmaden bliver vi hentet på hotellet og kører til indgangen af Kilimanjaro National Park ved Machame Gate. Her møder vi vores lokale team, som vi skal tilbringe den næste uges tid sammen med. Vi får arrangeret bagagen og ordnet indgangsformaliteterne. Det gør indtryk at se hvor meget der skal med op på bjerget, og ikke mindst hvordan det skal transporteres derop. Når alt er pakket og parat, begynder vores eventyr på Kilimanjaro. Snart er vi midt i den fantastiske regnskov med ældgamle træer, store bregner, lianer, lav og mosser der breder sig som et gulvtæppe under vores fødder og hænger ned fra træerne som gardiner. I trætoppene huserer de sort-hvide colobus-aber. Dagens mål er Machame Camp, der ligger i 3.010 meters højde, lige over trægrænsen. 
Turens varighed: 5-6 timer - Stigning: 1220 m

Dag 4. Machame Camp til Shira Camp, 3.875m

Efter vi har forladt Machame Camp bliver stien stejlere og landskabet bliver mere alpint og bevoksningen bliver til buske. Når vi kommer ud i det åbne landskab åbenbarer sig en storslået udsigt til Shira højderyggen og Kibo massivet. Vi spiser den medbragte frokost ved "Picnic Rock". Turen i dag er lidt kortere end den i går, og midt på eftermiddagen når vi frem til lejren på Shira Plateuaet. Her er en betagende udsigt til bjerget, og ved solnedgang falder aftensolens varme lys smukt på Kibo’s klippevæg og gletchere. 
Turens varighed: 4-6 timer - Stigning: 900 m

Dag 5. Shira Camp til Barranco Camp, 3.960m

Dagens etape er tilrettelagt under hensyntagen til vores akklimatisering til højderne. Vi lægger ud med en lang stigning fra Shira Camp i retning mod Lava Tower Hut. Beplantningen bliver mere sparsom, som vi nærmer os den afro-alpine ørken. Vi vandrer  gennem Barranco-dalens surrealistiske landskab og stopper for mad, hvile og overnatning ved Barranco Camp. 
Turens varighed: 6-7 timer - Stigning: 800 m, nedstigning 600 m

Dag 6. Akklimatiseringsdag, udflugt til Karanga Camp, 4200m

Dagen er afsat til en udflugt til Karanga-dalen. Efter morgenmaden forlader vi lejren og efter en times tid står vi for foden af Barrancovæggen. Umiddelbart ser bjergvæggen stejl og uoverstigelig ud, men der går en udmærket sti op ad den. Efter et par timer når vi toppen af Barrancovæggen og kan kigge ud over det vidtstrakte plateau og dalen, hvor Karanga Camp, 4.200 m også ligger. Vi spiser den medbragte mad og efter frokosten vender vi tilbage til lejren i Barranco Camp. 
Turens varighed: 4 timer – Stigning 240 m

Dag 7. Barranco Camp til Barafu Camp, 4.640m

Dagens trek starter med opstigning ad Barrancovæggen, som I kender fra turen i går. Herefter går det op og ned langs højderyggen og over plateauet. I Karanga-dalen spiser vi frokost som forberedelse til den 2-3 timer lange stigning til Barafu Camp, 4.640 m. Lejren ligger i et  åbent og eksponeret landskab og hvis der er meget vind, kan det være en kold lejr. Vi er fremme i lejren tidligt på eftermiddagen og der er god tid til at slappe af og eventuelt gå en lille tur, hvor vi får udsigt til en af Kilimanjaros klippetoppe, Mawenzi 5.149 m og ruten videre mod Stella Point. Vi spiser tidlig aftensmad, og så handler det om at få hvilet mest muligt inden den forestående nats og næste dags strabadser. Turen er tilrettelagt så det er fuldmåne i nat!
Turens varighed 4-5 timer - Stigning: 680 m, nedstigning 50 m

Dag 8. Barafu Camp - Uhuru Peak, 5.895 m - Mweka Camp, 3.080m

Efter varm te og en let snack, starter vi opstigningen omkring midnat. Efter 6-7 timers nattevandring i fuldmånens skær, når vi til Stella Point på kraterkanten af Kilimanjaro. Det er hård vandring og højden kan for alvor mærkes. Yderligere 1-2 timers stigning langs kraterranden, med en forrygende udsigt, fører os til toppen af Uhuru Peak, 5895 m. Vi står nu på toppen af Afrika. Herfra kan vi se Kilimanjaro i al sin vælde, med gletshere og isfelter på toppen. Langt under os bliver det omliggende landskab oplyst og langsomt varmet af solens stråler. Det er stort at være nået herop og de obligatoriske billeder ved skiltet på toppen, skal forevige den gyldne stund, i det fine morgenlys. Nedstigningen er simpel og følger nogenlunde samme rute, som vi gik op. Kort inden middag er  vi i Barafu Camp. Her venter resten af teamet os med et varmt måltid mad. Efter et par timers velfortjent hvile, fortsætter vi til Mweka Camp, hvor der er aftensmad og overnatning.
Turens varighed: 10-14 timer - Stigning: 1250 m, nedstigning 2810 m.

Dag 9. Mweka Camp til Mweka Gate, 1.630m

Den sidste strækning af vores afrikanske bjergeventyr begynder efter morgenmaden, med bjergguidernes traditionelle afskedsceremoni. Efter 2-3 timers blid nedstigning gennem regnskoven fortsætter vi til Mweka Gate, hvorfra vi kører tilbage til Mountain Inn Hotel i Moshi. Vi kan bløde vores ømme muskler op i poolen eller blot slappe af og fordøje de sidste mange dages oplevelser, eller gøre de sidste indkøb i Moshi. Omkring midnat kører vi til lufthavnen for at flyve hjem.
Turens varighed: cirka 3 timer - Nedstigning: 1450 m.

Dag 10. Afrejse fra Moshi

Afrejse fra Kilimanjaro Lufthavn efter midnat. Ankomst til København samme eftermiddag.

 

Bestil nu


Bemærk:
Rejsen garanteres ved 8 deltagere. Maksimum 15 deltagere.

Afrejsedatoer:
11. marts - 20. marts 2014
07. juli - 16. juli 2014
01. oktober - 10. oktober 2014

Rejsens pris per person fra: 18.970,00 kr

Hvis du ønsker at dele værelse med en anden single rejsende af samme køn, er der mulighed for det. Vi opkræver ikke noget tillæg for gæster der rejser alene, med mindre du specifikt ønsker et enkeltværelse. Tillæg for enkeltværelse: 1.190,- kr

Du kan også købe bestigningen af Kilimanjaro uden flyrejsen fra/til Danmark. Prisen uden fly er 12.990,00 kr.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København - Kilimanjaro t/r inkl. alle lufthavnskatter og afgifter.
  • 7 dages bestigning af Kilimanjaro ad Machame ruten ifølge program.
  • Erfaren dansk bjergguide/turleder.
  • Transport fra lufthavnen til Moshi t/r.
  • 3 nætters ophold på Mountain Inn Hotel i Moshi i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og aftensmad.
  • Transport t/r fra hotellet til indgangen til nationalparken.
  • Camping udstyr til ophold i gode 2-personers telte.
  • Fælles spisetelt med borde og stole.
  • Alle måltider under bestigningen, samt drikkevand på trekkingturen.
  • Professionelle KINAPA certificeret lokal engelsk talende guide.
  • KINAPA certificerede bærere til transport af bagage og køkken team.
  • Klatretilladelse til Kilimanjaro.
  • Indgangfee til Nationalparken.
  • Kilimanjaro Rescue Fee.
  • Bagageopbevaring på hotellet underbestiginingen.
  • Produktansvarsforsikring.
  • Bidrag til Rejsegarantifonden.
  • Kompendium med Praktiske Oplysninger og Pakkeliste til bestigning af Kilimanjaro.

Ikke inkluderet:

  • Fakturagebyr kl. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her
  • Visum til Tanzania 
  • Frokoster under opholde i Moshi.
  • Drikkepenge til guide og bærere (cirka 80 USD per deltager)

Bestil nu


Kilimanjaro
Kilimanjaro, 5.896m er Afrikas højeste bjerg og verdens højeste fritstående bjerg. Det er også det 4. højeste bjerg af "The Seven Summits", som er de højeste bjerge på de 7 kontinenter. Kilimanjaro er en slumrende keglevulkan og dækker et areal på størrelse med Fyn. Den del af bjerget der ligger over 2.700 meters højde er udlagt som nationalpark. Kilimanjaro er på UNESCO's verdensarvsliste.

Ruter på Kilimanjaro
Der er 6 traditionelle ruter til toppen af Kilimanjaro: Marangu (Cola ruten), Machame, Rongai, Lemosho, Shira og Umbwe. Derudover er der et par andre ruter, som sjældent benyttes. Hver rute har sit særpræg med forskellige sværhedsgrader og naturoplevelser. Machame ruten er en af de flotteste og mest afvekslende ruter på Kilimanjaro. Bestigningen følger en mere naturlig, end menneskeskabt sti mod toppen af Afrika. For at opnå den bedste højdetilvænning har vi tilrettelagt turen med hele 7 dage på bjerget, hvilket giver en langt bedre akklimatisering. Dette reducerer risikoen højdesyge markant, og dermed øges chancen for at komme på toppen. Undervejs overnattes vi i gode 2-personer telte og vi medbringer et stort spisetelt. Vi har en lokal kok med på turen til at tage sig af madlavningen.

Sværhedsgrad og kondition
For at få den bedste oplevelse og det største udbytte af turen op ad Kilimanjaro, er det en stor fordel at være i god fysisk form og have trænet hjemmefra. Det er svært at komme til at vandre i bjerge herhjemme, men al form for motion hvor du får pulsen op er god træning. Det kan være løb, cykling, spinning eller anden træning. Det kan varmt anbefales at gå nogle lange ture. Det er også en god lejlighed til at få fodtøjet gået godt til. 

Kilimanjaro er ikke noget teknisk svært bjerg, men højden og den tynde luft påvirker kroppens ydeevne. Det er meget forskelligt fra person til person hvor hurtigt kroppen tilvænner til højden, men turen er tilrettelagt under hensyntagen til en god akklimatisering for alle deltagere.

Har du spørgsmål til sværhedsgraden eller er du i tvivl om du er i fysisk klar til at bestige Kilimanjaro, så ring til en af vores erfarne turledere på 71 99 02 89 og få en snak med en der har mange års erfaring med denne typer rejser.

Trekket på Kilimanjaro er grad 4-5. De første dage op ad bjerget er grad 4, men topdagen oplever mange deltagere som er lang og hård og derfor har vi graderet den til 5. grad. Trekket op af Kilimanjaro er krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, til tider i vanskeligt terræn. Der vil være lange stigninger og trekket kræve god fysisk form og udholdenhed. Du kan læse mere om vores graderingssystem her.

Akklimatisering og højdesyge
En god akklimatisering og tilvænning til højden er helt afgørende for succes på Kilimanjaro. Der er rejsebureauer som tilbyder kortere ture med 5 og 6 dage på bjerget og det kan vi kun fraråde. Akklimatisering tager tid og på denne tur bruger vi 6 dage til toppen og totalt 7 dage på bjerget. Som en meget vigtig del af akklimatiseringen har vi indlagt en ekstra dag ved Barranco Camp i 3.900 meters højde. Den ekstra dag bruger vi på at gå op til 4.200 meters højde. Gå højt og sove lavt, er den optimale måde at tilvænne kroppen til højden. Jo længere tid man bruger på at bestige bjerget, jo større velvære vil du opleve, og jo nemmere er det at nå toppen. Den bedste måde at forebygge højdesyge på, er at gå langsomt og drikke rigeligt med vand. De fleste der bestiger Kilimanjaro vil opleve milde symptomer på højdesyge, som hovedpine, manglende appetit og søvnløshed, men det går som regel hurtigt over. Oplever man sværere symptomer som svær hovedpine, svimmelhed, opkastninger og ekstrem træthed, er det vigtigt at søge hjælp og komme ned hurtigst muligt. For at øge sikkerheden på bjerget har vi ekstra guider med på trekket, som kan assistere gæster ned af bjerget, samtidig med at vi sikrer at resten af gruppen kommer på toppen. 

Dag 1: Machame Camp, 3.010m
Dag 2: Shira Camp, 3.875m
Dag 3: Barranco Camp, 3.960m 
Dag 4: Karanga Camp, 4.200m
Dag 5: Barafu Camp, 4.640m
Dag 6: Uhuru Peak, 5.895m - ned Mweka Camp, 3.080m
Dag 9: Nedstigning til Mweka Gate, 1.630m.

Overnatninger
I Moshi overnatter vi på Mountain Inn Hotel, et lille hyggeligt familiedrevet hotel beliggende i udkanten af Moshi, for foden af Kilimanjaro På selve Kilimanjaro overnatter vi i gode to-personers telte. Vi medbringer fælles spisetelt med bord og stole, samt et toilettelt.

Mad og drikke
Under opholdet i Moshi er der morgenmad inkluderet og aftensmad inkluderet, men du skal selv købe frokost. På Kilimanjaro er alle måltider inkluderet. Vi har en kok og et køkkenteam med på turen som sørger for morgenmad og aftensmad der spises i teltlejren. Frokosten medbringes og spises undervejs. Køkkenholdet søger for drikkevand, te og kaffe.

En dag på stien
En typisk dag på Kilimanjaro begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når vi er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker vi bagagen  og begynder vandringen cirka kl. 08.00. Det er vigtigt at man går i sit eget tempo og holder de pauser man har brug for. cirka kl. 11.30 - 12.00 holder vi en god lang frokostpause og spiser den medbragte mad, inden vi fortsætter på eftermiddagens vandring. Vi er fremme ved lejren i løbet af eftermiddagen og der er god tid til at slappe af. Aftensmaden serveres cirka kl. 18.00. De fleste vælger at gå tidlig i seng.

Klima og rejsetidpunkter
Kilimanjaro kan bestiges året rundt, men vi har lagt vores ture på tidspunkter hvor vejret traditionelt er godt. Vi har også tilpasset afrejsetidspunktet efter at det er fuldmåne omkring de dage hvor vi er højest på bjerget. 

I periode april-maj er det regnsæson med tunge skyer og meget nedbør. Januar til marts er en rigtig god periode med skyfrit og milde temperaturer. Fra juni til august er det koldere, men meget klart i vejret. I september og oktober bliver det igen varmere, ofte med tåge på den lavere del af bjerget, men som regel flot vejr over 3.000 meter. November og december har som regel klart vejr, men med risiko for en regnbyge i ny og næ. 

Rejseforsikringer
Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her

Visum
Der kræves visum ved indrejse til Tanzania. Det nemmeste er at få det i lufthavnen ved ankomst. Det koster 50 US dollars og husk at medbringe et pasfoto. Du kan printe ansøgningsskemaet ud hjemmefra ved at klikke her.

Vaccinationer
Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Praktiske oplysninger og pakkeliste
Ved bestilling af turen, modtager du yderligere praktiske oplysninger og pakkeliste om bestigningen af Kilimanjaro.

Udstyr
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
- Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

 

Se også disse rejser

Nepal - Mustang & Saribung Ekspedition 2015Marokko - Vandrebestigning af Mount Toubkal med dansk rejselederNepal - Bestig Mera Peak, 6.461m med dansk rejseleder
På vej mod toppen af Saribung PeakPå toppen af Mount Toubkal med udsigt over Atlas bjergeneTæt på toppen!
Mustang & Saribung Expedition 2015. 
Pionértur til det glemte kongerige Lo og dansk ... Kom med på toppen af Marokkos, Atlasbjergenes og Nordafrikas højeste bjerg Mount Tou... 26 dages ekspedition ad den smukke rute fra Jiri til Nepals mest populære trekking pea...
Sværhedsgrad: 5-6   Læs mere
Sværhedsgrad: 3   Læs mere
Sværhedsgrad: 4-6   Læs mere
Læs mere Pris fra
DKK 38.600,00
Læs mere Pris fra
DKK 7.480,00
Læs mere Pris fra
DKK 20.980,00

Tanzania - Bestig Kilimanjaro, 5.895m via Marangu rutenNepal - Everest Base Camp & Gokyo, trekking med dansk rejselederNepal - Rundt om Manaslu trekking med lokal guide
Vandring på Shira plateauetMountain Adventures i Everest Base CampManaslu er verdens 8. højeste bjerg
Bestig Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro ad den populære Marangu rute og stå p... Everest Base Camp & Gokyo - Nepal trekking med dansk rejseleder. Bestig Gokyo Ri, 5.350m og K... 19 dages tehus trek rundt om Verdens 8. højeste bjerg Manaslu.Nepals flotte trekkingtur. R...
Sværhedsgrad: 4-5   Læs mere
Sværhedsgrad: 4-5   Læs mere
Sværhedsgrad: 4   Læs mere
Læs mere Pris fra
DKK 9.995,00
Læs mere Pris fra
DKK 16.975,00
Læs mere Pris fra
DKK 8.190,00