7.490,00 DKK

Spanien - Cykelferie i Andalusien

Tapas, fiesta og flamenco venter på jer i Andalusien. Spaniens sydligste region er et paradis, som er fuldt af overraskelser. Det er svært at finde landskaber nogen steder i verden, som i den grad indbyder til, at man bare må have kamereaet frem. Forestil jer blot en flamencodanser i en flagrende rød kjole, hvide landsbyer på bakketoppe og arabiske paladser. Sammensmeltningen af europæisk og arabisk kultur er uimodståelig og dertil kommer de imponerende bygningsværker, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Nutidens Andalusien kombinerer modernitet og historie på en fantastisk måde.

På denne cykelferie cykler I ad nøje planlagte ruter og små vje uden for meget trafik. Ruterne tager jer over frodige bakker, gennem små dale og igennem det vilde landskab i Sierra-bjergene. I kommer til at besøge metropolerne Sevilla og Cordoba med alverdens muligheder for sightseeing. I kommer til at gå langs smalle gader, handle i små markeder og rejse tilbage i tiden på Alhambras gamle mure og sale, hvor Andalusiens lærde bragte lys midt i den mørke middelalder. Tag med og nyd tapas, øl, vin og røget Jamon Iberico. Andalusien venter!

Ruten veksler mellem at være bakket og flad. I cykler ad cykelstier anlagt på de gamle jernbanespor og på små landeveje. I enkelte tilfælde vil I opleve veje, hvor der kan være en del trafik. Det sker specielt i forbindelse med at køre ind eller ud ad en af byerne på ruten.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Malaga

Malaga er en travl havneby ved Middelhavet. Byen bugner af historiske skatte og der er adskillige smukke strande. I checker ind på det første hotel, hvorefter I har tid til at se jer omkring i byen. Der er nok at vælge imellem.

Dag 2 Bustur til Granada og besøg i Alhambra

Man kan ikke tage til Andalusien uden at besøge Alhambra. Det arabiske palads ligger cirka to timers køretur fra Malaga i den smukke by Granada. Her finder I et af de vigtigste historiske monumenter i Andalusien: Alhambra (det røde slot), som har stået siden det niende århundrede. Efter besøget tager I til Antequera, hvor cykelturen starter.

Dag 3 Antequera til Lucena

Cykelturen starter ved indgangsporten til kongeriget Grenada i den historiske by Antequera. I lægger ud med at cykle ad det gamle jernbanespor (nu cykelsti) igennem det smukke landskab til byen Lucena, som er særdeles berømt for olivenolieproduktion.
Distance: ca. 65km

Dag 4 Lucena til Baena

I fortsætter jeres rejse langs det gamle jernbanespor, imens I passerer endeløse olivenlunde på vej mod Baena. Indbyggerne i Baena lever fortrinsvis af landbrug og er meget traditionsbundne. Byen ligger på en bakketop og er karakteriseret ved de smalle gader, som snor sig gennem den gamle by, og de interessante religiøse bygningsværker, så som Santa Maria la Mayor-kirken fra det 16. århundrede og det gamle slot.
Distance: ca. 35km

Dag 5 Baena til Cordoba

Sierra Morena med de smukke bakker danner ramme om den forhenværende Europæiske kulturby. Området er romantisk med nåleskove og en imponerende stilhed. Ruten fører jer langs næsten tomme gader og for det meste går det ned ad bakke kun afbrudt af et par enkelte stigninger, som I kører ind i Cordoba. Indimellem kører I forbi bondegårde, hvor der opdrættes tyre til tyrefægtearenaerne og disse gårde nyder en særlig status i Andalusien. I løbet af aftenen har I mulighed for at deltage i en byvandring, hvor I bliver præsenteret for Cordobas imponerende fortid i form af bygningsværker, så som "The Great Mosque", som - bortset fra Alhambra - var en af de mægtigste arabiske steder i Europa. Særligt imponerende er "de tusind søjlers skov" og de rigt udsmykkede rum.
Distance: ca. 55km

Dag 6 Cordoba til Ecija/Palma del Rio

I forlader Cordoba via den store Guadalquivir-dal og kører der langs en gammel romersk landevej. Byen Ecija er berømt for opdræt af andalusiske, arabiske og engelske heste.
Distance: ca. 55km

Dag 7 Ecija/Palma del Rio til Carmona

Landsbyen Marchena ligger på en bakke med udsigt over Rio Carbones. I fortsætter jeres tur gennem et varieret og skønt landskab. Indimellem kommer I forbi små laguner, små egeskove og taggede stenformationer. Landsbyen Carmona er jeres mål for dagen og byen har ikke ændret sig i løbet af de sidste 150 år. I byen finder I barokke palæer, kirker, klostre og byen er omkranset af en arabisk bymur.
Distance: ca. 65km

Dag 8 Carmona til Sevilla

I dag skal I cykle langs Alcores-plateauet og igennem et af de frodigste områder i Andalusien. I hårhundrede har Alcalá de Guadaira forsynet Sevilla med brød og vand og det anses for at være oprindelsesstedet for flamencodansen. Historiske haciendaer fra Sevillas tid som kongedømme - i dag omdannet til herregårde - ligger langs vejen. Dagens mål er Sevilla, hvor tre af de vigtigste operaer opføres: Don Juan, Figaro og Carmen. I aften foreslår vi, at I nyder et glas vin og fejrer, at I har nået målet.
Distance: ca. 35km

Dag 9 Hjemrejse

Dette er turens sidste dag og I checker ud af det sidste hotel, for at rejse tilbage til Danmark eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • 8 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller i dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • Velkomstmøde
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation
  • Bustur til Granada (Alhambra) på dag 2 inkl. entré og guidet tur
  • Togrejse fra Brenes til Sevilla
  • Excursion med sightseeingbus i Sevilla
  • Byvandring i Cordoba
  • Forsikring af evt. lejede cykler
  • Service hotline
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Spanien t/r
  • Cykelleje (kan tilvælges på bookingformularen)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
Afrejse
Hjemkomst
02. september 2017
10. september 2017
7.990,00 DKK
09. september 2017
17. september 2017
7.990,00 DKK
16. september 2017
24. september 2017
7.990,00 DKK
23. september 2017
01. oktober 2017
7.990,00 DKK
30. september 2017
08. oktober 2017
7.990,00 DKK
07. oktober 2017
15. oktober 2017
7.490,00 DKK
14. oktober 2017
22. oktober 2017
7.490,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se den enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Spanien er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turen start- og slut dato. Vi anbefaler, at I bestiller turen hos os, inden I booker flybilletterne.

Flyv til Malaga og hjem fra Sevilla

Vi anbefaler, at I flyver fra Danmark til Malaga, hvortil der er adskillige selskaber, som flyver direkte. Vi anbefaler derudover, at I flyver hjem fra Sevilla, hvor der dog ikke er direkte fly til Danmark, men stadig en kort rejsetid på kun cirka 5½ time.

Det er meget let at finde en sådan billet via fx momondo.dk eller t2t.dk.

Fra lufthavnen i Malaga til det første hotel

Det er lettest at tage en taxa fra lufthavnen til hotellet, men der går også adskillige busser og toge på strækningen.

Fra det sidste hotel til lufthavnen i Sevilla

Vi anbefaler, at I tager en taxa fra hotellet til lufthavnen. Dog går der også busser.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er let at finde et sted at spise frokost i løbet af turen (eller at medbringe en madpakke). Der er flere muligheder, når I skal finde et sted at spise aftensmad.

Sværhedsgrad

Denne tur er af sværhedsgrad 3. Læs mere om vores graderingssystem her.

Leje af cykel

Cyklerne er unisex og udvalgt efter solid kvalitet kombineret med den bedste komfort. Cyklerne er udstyret med lys, bagagebærer, skærme, 21 shimano gear, lås og en komfortable sadel. Desuden er der påmonteret en vandafvisende taske på både bagagebære og styr, og der medfølger et lille nødkit med relevant værktøj, ekstra cykelslange og pumpe.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt at I oplyser køn samt højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Leje af cykel koster kr. 800,- for hele ugen.

El-Cykler
På denne tur er det muligt at booke en unisex el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte, støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne, assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 120-180 km. på én ladning. El-cyklerne har samme udstyr som de ordinære cykler.
Leje af el-cykel kr. 1.500,- for hele ugen.

 
Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages cykelferie ad de gamle jernbanespor fra Dolomitterne til Venedig i Italien med transport af ...
Sværhedsgrad: 2-3
8 dages cykelferie ad den portugisiske Camino fra Porto til spanske Santiago de Compostela ...
Sværhedsgrad: 2
En dejlig cykelferie som tager jer fra München, gennem Dolomitterne og til Venedig. ...
Sværhedsgrad: 3
Nye Rejser 2017
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*