Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.

Ring til os på 71 99 02 89, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.

Sri Lanka - Cykelferie på Sri Lanka

Tænk at opleve landsbylivet på ganske nært hold, som det har været levet i generationer. At opleve leguan, desmer dyr og måske en elefant krydse din vej. Eller se en af de smukke blå isfugle sætte sig på en gren lige ved siden af dig. Eller se hvordan teen plukkes og forarbejdes. Eller svømme med en havskildpadde i det blå Indiske ocean. Samt ikke mindst at tilbringe14 dage i pragtfulde tropiske omgivelser på en oplevelses rig cykelferie.

Alt dette og meget mere er muligt, når du sætter dig op på en cykel og begiver dig ud på landets netværk af små og større landeveje, gennem nogle af de mest fascinerende steder på Sri Lanka. Vi cykler igennem endeløse te marker i højlandet, i det frodige lavland forbi rismarker, ved kysten oplever vi smukke palmekransede strande, livlige buddhistiske og hinduistiske templer dukker overalt langs vejene og vi ser solen stå op over en guddommelig udsigt fra toppen af det hellige sted Adams Peak. Dette er bare nogle af de billeder, vi får med hjem fra denne cykelferie.

Vi har i år valgt at holde gruppen størrelse nede for at sikre, at alle får den bedst mulige oplevelse. Derfor er der kun 6 pladser pr. afgang.

 

Højdepunkter

  • Tolv aktive dage med daglige cykelture og en rig variation af fantastiske natur og kultur oplevelser
  • Små snoede veje fører os igennem den smukke og frodige tropiske natur og videre op igennem det centrale højland med dets mange teplantager og smilende teplukkere
  • Det historiske fort i Galle, et hollandsk fort fra det 17. århundrede
  • Sydkystens flotte palmekransede sandstrande med lokale fiskebåde og fiskerflåden der lander deres fangst i små havne
  • Naturvandring i Sinharaja regnskoven: et international biofærisk reservat - på UNESCO liste over verdens kulturarv steder
  • Vandretur til toppen af det hellige pilgrimsbjerg Adams Peak
  • Det Buddhistiske center Kandy med det legendariske “Tandes Tempel” et religiøst centrum og pilgrimsmål og den smukt anlagte Botaniske Have med mere end 4.000 plantearter
  • Spændende madoplevelser, lige fra de rigt varierede traditionelle ”Rice & Curry” retter til en overflod af dejlige tropiske frugter og delikat seafood ved kysten
  • En togrejse ad en af jernbanelinierne anlagt af englænderne i slutningen af 1800 tallet til transport af te til udskibning
  • Afsluttende besøg i Colombo – Sri Lankas hovedstad
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Afrejse

Afrejse Danmark til Colombo

Dag 2 Transfer til Garden House

Afhentning i Colombo og transfer til the Garden House (www.thegardenhousesrilanka.com) tæt på den historiske by Galle. Indkvartering i The Gardenhouse. Velkomstmiddag og informationsmøde.
Overnatning: The Garden House.

Dag 3 Første cykeldag

Turens første dage tilbringes med cykelture ad små utrafikerede veje igennem rismarker, tehaver, kokoslunde og krydderihaver i omegnen af the Garden House for at blive dus med klimaet og besøge nogle af sydkystens attraktioner.
Overnatning: The Garden House.

 
Dag 4 Cykeltur til Galle Fort

Cykeltur til Galle og besøg i det historiske Galle Fort.  Byen Galle’s strategiske placering har tiltrukket både portugiserne, hollænderne og englænderne og i mere end fire hundrede år var Galle et administrativt center for kolonimagterne. En stor del af det gamle fort - en lille by gemt bag bastionernes høje mure, eksisterer stadigvæk med velbevarede bastioner, offentlige bygninger, kirker og fyrtårn og et netværk af smalle stræder.  Galle Fort er i dag på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Overnatning. The Garden House

Dag 5 Vandaktivitet og eftermiddags cykeltur

Formiddag – surfing, snorkling eller dykning ved nogle af de smukke hvide strande. Eftermiddag cykeltur til teplantage og tefabrik, kokosoliefabrik og rebslageri, hvor der fremstilles tovværk af kokosfibre.
Overnatning: The Garden House.

Dag 6 Koggala lake og højlandet

Morgen cykeltur rundt om Koggala Lake til Mirissa Havn, hvor fiskerne lander deres imponerende fangst af tun, hajer, rokke og rejer. Efter et dyp i bølgerne og frokost på stranden cykles retur til the Garden House. Eftermiddagen står på klargøring af cykler og udstyr til den videre tur op igennem højlandet.
Overnatning: The Garden House

Dag 7 Cykeletape til regnskoven

Med en tidlig start fra Garden House begynder første del af cykelturen mod højlandet. Dages etape på ca. 90 km fører os til Deniyaya og op ad en 11 km stigning til ECO Lodge inde i Sinharaja Forrest Reserve, Sri Lankas sidste uforstyrrede regnskov. Vi gør stop undervejs og følgebilen samler dem op der vil have en lift.   Sinharaja blev i 1989 indlemmet i UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Overnatning: Sinharaja ECO Lodge

Dag 8 Vandring i Sinharaja skovreservat

Besøg i Sinharaja Forrest Reserve (vandretur), som byder på en stor naturoplevelse med et utal af større og især mange mindre dyr, heriblandt mere end 140 fuglearter. Regnskoven er tæt og uberørt med et væld af træarter, blomster og lianer. Badning ved vandfald i regnskoven. Evt. nattevandring for at opleve nataktive dyr og fugle i området.
Overnatning: Sinharaja ECO Lodge

 
Dag 9 Cykeletape til Madampe

Med et farvel til Sinharaja snor vejen sig op igennem nogle af de smukkeste områder på Sri Lanka. Vejen går igennem et utal af te plantager og lokale landsbyer, en imponerende udsigt breder sig ud mod Gongala bjergtoppen og lavlandet ved Udawalawe National Park, inden vejen igen slynger sig nedad mod Rakwana og Madampe, hvor dagsetapen slutter. (ca 88 km)I følgebil til Balangoda og Belihul Oya .
Overnatning ved Belihul Oya (River Garden Resort)

Dag 10 Cykeltur til foden af Adams Peak

Dagen kommer til at byde på nye stigninger og et utal af hårnåle sving inden vi om eftermiddagen passerer byerne Norwood og Maskeliya for foden af Adams Peak. Undervejs passerer vi et af de smukkeste områder i det centrale højland og der bliver tid til at nyde udsigten til fyrreskove, te plantager med små hinduistiske templer og små landsbyer der summer af liv. På vej til vores slut destination Dalhousie ved foden af det smukke bjerg – Adams Peak (2243m) cyjker vi langs Maussakelle Reservoir.
I Dalhouise overnattes i et lidt primitivt gæstehus. (ca 85 km)

Dag 11 Vandring til toppen af Adams Peak og cykeletape til Kitugala

Ved 2-3 tiden om morgenen begiver vi os ud på en ca. 3 timers vandring mod toppen af Adams Peak. Hvert år valfarter mange tusinde Buddhistiske, Hinduistiske og Kristne pilgrimme til de små templer på toppen af Adams Peak, ligesom de har gjort de sidste 1000 år. Sammen med andre pilgrimme når vi toppen ved solopgang, herfra er der en imponerende udsigt over det centrale højland. Nedturen klares på et par timer. Morgenmad på hotellet og klargøring til dagens cykeletape til Kitugala (ca. 51 km).
Overnatning på lodge nær Kitugala.

 
Dag 12 Cykeltur til kongebyen Kandy

Cyklerne sadles i den tidlige morgenstund og de første kilometer fra Kitugala mod den tidligere kongeby Kandy tilbagelægges medens dagen endnu er ung og kølig. Endnu en dag kan vi nyde udsigten til et storslået stykke koloni historie – englændernes imponerende indsats for at omdanne jungle til produktive te plantager.  Ved indkørslen til Kandy passeres de smukke anlæg omkring universitetet inden vi slutter dagen med en hård opstigning til hotellet som ligger på toppen af bjergkæden med flot udsigt over byen og området. (ca. 90 km)
Overnatning i Kandy

Dag 13 En dag i Kandy

Dagen tilbringes på cykel med at udforske Kandy som ligger smukt omgivet af høje bjerge ved bredden af Sri Lanka’s længste flod Mahaweli der slår flere sving igennem byen.  I mere end fire hundrede år var Kandy hovedstad i det sidste sri lankanske kongedømme. Det lykkedes hverken de portugisiske eller hollandske kolonimagt at komme overens med Kandy kongen og indtage den central del af Sri Lanka. Først ved englændernes mellemkomst i 1815 måtte Kandy kongen opgive sin selvstændighed og gå i landflygtighed. Blandt de største seværdigheder er Tanden Tempel (Temple of Touth) her har først Kandy kongen og nu munkeordenen vogtet over det skrin der indeholder et relikvie – Buddha’s tand. Enhver sri lankansk Buddhist bør mindst en gang i livet besøge templet. Tre gange om dagen har pilgrimme mulighed for at se skrinet hvori tanden opbevares.

Turen går videre ud til botaniske have som er en mere end 60 hektar stor velplejet have med et væld af træer og planter fra Sri Lanka og regionen.
Overnatning i Kandy

Dag 14 Tilbage til Colombo

På rejsens sidste dag bliver der mulighed for at besøge Colombo inden afgang mod Danmark. For dem der har lyst vil der være god mulighed for indkøb (tekstiler, lædervarer, bøger m.v.). Efter morgenmad kører vi med tog fra Kandy station til Colombo Fort station. Cykler og bagage transporteres til Colombo med følgebilen.  Inden afgang mod Colombo Airport bliver der mulighed for at tage et bad og skifte tøj.

 
Dag 15 Afrejse

Afrejse Colombo  Ankomst til Danmark samme dag

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger i dobbeltværelse (som beskrevet i dagsprogram)
  • Fuld pension alle dage
  • Transfer Colombo airport – Garden House (A/C Van)
  • Entre til Rainforest, Botanical Garden, Temple of Tooth
  • Togbillet til Colombo
  • Besøg i Galle
  • Besøg på en te-plantage / te-fabrik
  • Følgebil under cykeltur fra Garden House – Kandy
  • Dansk guide under hele turen
  • Teknisk følgebil
  • Bagage følgebil
  • Lille gruppe (6 personer)
Ikke inkluderet
  • Flybillet fra Danmark til Sri Lanka
  • Leje af Mountainbike (pris: 1.890kr for hele rejsen)
  • Visum til Sri Lanka (pris: 30 USD som betales i lufthavnen)
  • Enkeltværelse (pris: 2000kr)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring.
  • Drikkevarer under turen
Afrejse
Hjemkomst

Praktisk info

Transport

Sri Lanka er et tredjeverdens-land med alt, hvad det indebærer. Trafikken kan være ret kaotisk på hovedvejene, hvorfor alle cykel ruterne er lagt på små og mindre befærdede lokale veje. På strækninger hvor det er nødvendigt at anvende hovedveje transporteres cykler og deltagere i følgebil.

 
Praktiske oplysninger

Pas og Visum

Der kræves visum for at rejse ind i Sri Lanka. Det kan mod USD 30 søges på http://www.eta.gov.lk/slvisa/ eller USD 35 ved ankomst. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

Vaccinationer
Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Endvidere anbefales tyfusforebyggelse ved rejser over 2 uger. Herudover er anbefalinger afhængige af, hvilket område man rejser i og på hvilket tidspunkt af året man rejser.

The Garden House rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der er ofte forskellige holdninger til, hvad der tilrådes af vaccinationer og profylakse.

Påklædning
Srilankanernes holdning til påklædning er ret afslappet. Om dagen har man det bedst i let bomuld. T-shirts og kortærmede bluser/skjorter er anvendelige. Lårkort nederdel eller shorts til kvinder er ikke velset alle steder (f.eks. i templer og i større byer). Ligeledes skal man helst dække sine skuldre. Ved besøg i templer er bukser under knæet et krav for mænd og for kvinder enten det samme eller et skørt og skuldrene skal være dækket. Det er ikke tilladt at have sko/sandaler på i forbindelse med tempelbesøg. Det anbefales derfor at medbringe sokker, da fliserne omkring templer kan være meget varme eller ubehagelige at gå på. Det kan være køligt i bjergene, så man bør medbringe en trøje og en let vindjakke. Til cykelturene anbefales cykelbukser (korte) og cykeltrøje eller T-shirt med korte ærmer.

Drikkevand
Det frarådes at drikke hanevandet. Mineralvand kan købes overalt. I the Garden House kan vandet dog drikkes fra hanen.

Valuta
Sri Lankas valuta er rupees (LKR). Der går ca. 5 danske kroner på 100 rupees. Der findes mange banker og vekselkontorer over hele Sri Lanka, så det er nemt at veksle til rupees. Det er mest praktisk at medbringe US Dollars i kontanter. Der findes også mange pengeautomater, der accepterer de mest kendte kredit kort. Ligeledes kan kreditkort ofte bruges i restauranter og større forretninger på turist destinationer.

Klima
Da landet ligger så tæt på ækvator, er der ikke de store klimatiske forskelle. Temperaturen holder sig stort set konstant hele året igennem med omkring 30° i lavlandet og 18-20° længere oppe i bjergene. En paraply kan man godt få brug for, men egentligt regntøj er der ingen grund til at medbringe.

Transport
Sri Lanka er et tredjeverdens-land med alt, hvad det indebærer. Trafikken kan være ret kaotisk på hovedvejene, hvorfor alle cykel ruterne er lagt på små og mindre befærdede lokale veje. På strækninger hvor det er nødvendigt at anvende hovedveje transporteres cykler og deltagere i følgebil.

Elektricitet
Sri Lanka har ligesom Danmark 220 volt vekselstrøm. Stiktyper varierer meget. De fleste steder vil du kunne bruge de danske 2-ben-stik, dog nogle gange under lidt alternative forhold. Vi anbefaler dog, at du medbringer et adaptersæt, der har flere typer stik at vælge imellem.

Telefon og internet
Sri Lanka har selvvalg fra Danmark. Tryk 0094 + omr.nr + abn.nr. Fra Sri Lanka til Danmark trykkes 0045 + dansk nummer. En dansk mobil kan som regel bruges fra Sri Lanka. Mobiltaksten er ca. 20 kr. i minuttet afhængigt af teleselskab. Der kan sendes sms for 2,50 kr. pr stk. og de fleste udbydere har mulighed for MMS. Lokale SIM kort kan købes sammen med taletidskort bl.a. i lufthavnen.

I de større byer samt enkelte små byer er der internetcaféer. I the Garden House og på de fleste hoteller er der mulighed for at benytte sig af internettet.

Tidsforskel
Der er 4,5 timers tidsforskel mellem Danmark og Sri Lanka om vinteren, 3,5 om sommeren. Offentlige kontorer har gerne åbent fra 09.00 til 17.00 mandag til fredag.

Drikkepenge
På cykelrejsen er drikkepenge til chauffører og lokale guider inkluderet i rejsens pris. Det er vigtigt, at man giver et lille beløb (f.eks. svarende til 4-5 kr.), hvis man får båret sin kuffert til hotelværelset eller til receptionen fra værelset. Det er også kotume at lægge 5 % på de drikkevarer, man selv betaler.

Toldfri varer
Der må indføres 200 cigaretter samt en liter spiritus.

Foto 
Sri Lanka er et paradis, når der drejer sig om billedmotiver. Vis respekt ved fotografering: Vis kameraet og smil og spørg om det er ok at tage et foto. Respekter et nej; især mange af de ældre bryder sig ikke om at blive foreviget.

Militære områder, checkpoints samt lufthavne må ikke fotograferes.

Bagage
Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv. Der er som regel mulighed for at vaske tøj på de hoteller, hvor vi overnatter.

Egen Cykel
Hvis man fortrækker det kan deltagere medtage egen cykel til / fra Sri Lanka. Venligst kontakt luftfartsselskabet vedrørende specifikke regler.

Pakkeliste
Husk at supplere pakkelisten med:

  • Solbriller
  • Håndklæde
  • Badetøj
  • Kasket eller solhat
  • Myggespray
  • Solcreme
  • Vækkeur
  • Medicin mod maveinfektion ?(tal med egen læge)
  • Salttabletter
  • En rulle toiletpapir eller Kleenex
  • Desinficerende spray el. creme (kan ?købes i Matas og på apoteket)
  • Lommelygte + batterier (elektriciteten ?kan være ustabil)
  • Kikkert
  • Sandaler

Til cykelturene:

  • Gode fastsiddende sandaler/joggingsko/cykelsko
  • Cykelbukser (til knæene) og cykeltrøjer / T-shirts med korte ærmer
  • Cykelhjelm og cykeltaske til montering på styr.
  • Reservedele og specielværktøj (om nødvendigt) hvis egen cykel medbringes
     

 

 

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages cykelferie ad de gamle jernbanespor fra Dolomitterne til Venedig i Italien med transport af ...
Sværhedsgrad: 2-3
Turen går ad småveje gennem det tropiske Sri Lanka til de historiske monumenter i Anurad...
Sværhedsgrad: 3
Grupperejser
GRUPPEREJSE - Rejseleder på denne tur er den professionelle mountainbike-rytter Mads Weidemann...
Sværhedsgrad:
GrupperejserMads Weidemann
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider