5.990,00 DKK

Italien - Cykelferie Amalfikysten

En cykelferie langs Amalfikysten i Italien er en uforglemmelig oplevelse! Sorrento-halvøen er rig på både natur og kulturskatte. Mellem kendte byer som Amalfi, Positano, Ravello samt badebyen Sorrento, venter naturreservater, gamle papirmøller, hyggelige småbyer og barske bjergområder på at blive opdaget. Denne cykeltur er for dem, der ønsker at opleve Italiens smukkeste kyststrækning i deres eget tempo, på en aktivferie med en god afveksling mellem fysisk udfoldelse og tid til at slappe af og bare nyde. På denne cykeltur har I mulighed for at opleve et bredt udsnit af den populære og impornerende kyststrækning og som herre over jeres egen tid, kan I nyde udsigter og holde kaffepauser lige som det passer jer.

  • Bo på smukke hoteller i nogle af verdens mest indtagende byer
  • Overkommelige dagsstrækninger der giver mulighed for rigtigt at nyde omgivelserne
  • Med omfattende rutebeskrivelser og kort er I jeres egne guider
  • Transport af bagagen fra hotel til hotel
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst - Cetara

Ved ankomst til Cetara, tjekker I ind på jeres hotel, hvor cyklerne venter jer. Spadser en aftentur gennem den lille bys historiske centrum, som ligger i gåafstand fra hotellet. Middag i hotellets restaurant. Kommer I tidligt, kan I tage en kort cykeltur til den nærliggende Vietri sul Mare, der er kendt for sit farvestrålende keramikservice. Ophold på hotel i Cetara (A)

Dag 2 Cykeltur fra Cetara til Amalfi, med mulighed for besøg i Ravello

Dagsrute: 25/35 km - Varighed: 2,5 - 3,5 timer.

Hvis I ikke nåede at se Cetara i går, er det her I skal gøre dagens første stop. Tag en kop kaffe i baren ved havnen, hvor der er udsigt til fiskernes kulørte både. Fortsæt til Capo d’Orso, rutens højeste punkt med en flot udsigt over hele Amalfikysten og Capri. Efter at have nydt synet triller I ned ad bjerget, ad en vej, der snor sig mellem citronlunde, skov og dramatiske klipper til Maiori, den største by ved kysten, og videre rundt om næsset til Minori, en lille tiltalende by med en skøn havpromenade. Herfra er der en kort stigning til Castiglione, hvor I kan vælge om I vil fortsætte på cykel op til Ravello (kraftig stigning) eller køre direkte til Amalfi. Her kan I efterlade cyklerne ved hotellet, og tage en bus til Ravello. Om aftenen bliver I sejlet i privat båd til en restaurant i en nærliggende bugt. Efter middagen bliver I sejlet tilbage. Ophold på hotel i Amalfi (M,A)
 

Dag 3 Fra Amalfi via Praiano og Positano til Sant’Agata sui Due Golfi

Dagsrute: 32 km - Varighed: 3 timer.

I dag skal i ud på anden del af den dramatiske ‘Strada Amalfiana’, der går fra Amalfi til Sant’Agata sui Due Golfi, der ligger på halvøens højderyg med udsyn over både Amalfi- og Sorrentokysten. Læg ud med den korte cykeltur gennem Praiano til Positano, de mest maleriske og også mest dagligdags byer på kysten. Lige udenfor Amalfi passerer I ‘Grotta Azzurra’ og den dybe fjord Furore, hvis fiskerhytter klynger sig til klippeskrænterne.Ved ankomsten til Positano skal I sørge for at cykle ned i byen mod stranden, hvorfra I kan opleve byen til fods (de fleste af byens smågader består af trapper). På den anden side af Positano bliver kysten mere barsk og der er en pæn stigning til Colli di San Pitro, der er smukt placeret på den højderyg, der skiller Amalfikysten fra resten af den sorrentinske halvø. En kort, flad strækning fører til jeres hotel i Sant’Agata sui Due Golfi. Brug aftenen på afslapning og nyd en solid middag i hotellets restaurant. Ophold på hotel i Sant’Agata sui Due Golfi. (M,A)

 

Dag 4 Fra Sant’Agata via Sorrento til Positano

Dagsrute: 37/48 km - Varighed: 3,5 - 4,5 timer.

På den første del af denne dags rute, cykler I på plateauet, højt over kysten i retning mod Punta Campanella, halvøens yderspids. Her kan I beundre både det skønne panorama over kysten mod Capri og sletten, der strækker sig helt til Napoli og domineres af Vesuv. Fra Termini, som ligger på spidsen af halvøen, er der flot udsigt til Capri. Har I lyst kan I køre ned til Marina del Cantine, en dejlig strand - og op igen, inden I returnerer langs den nordlige kystvej, gennem den charmerende landsby Massa Lubrense. Her er også mulighed for at gøre en afstikker til Sorrento, der knejser på toppen af lodrette kalkstensklipper højt over havet og er en af Italiens mest romantiske attraktioner. Eller drej ind i landet igen lige inden Sorrento og kør op mod Sant’Agata sui Due Golfi. Herfra en kort flad strækning til Colle di San Pietro og videre hele vejen ned til Positano. At suse ned ad denne vej lige inden solnedgang er en cykeloplevelse i verdensklasse! Gør jer det behageligt på jeres hotel i Positano, inden I går ud for at spise. Aftenens middag er for egen regning og her er et rigt udvalg af restauranter og pizzeriaer. Ophold på hotel i Positano. (M)
 

Dag 5 Fra Positano til Salerno

Dagsrute: 40 km - Varighed: 3,5 timer.

Sidste dag i sadlen. Giv jer god tid til at få så meget som muligt af stedets atmosfære og skønhed med hjem. Kast et sidste blik på Katedralen i Amalfi, tag en kop kaffe på det hyggelige torv i Atrani og en kage hos en af Minori’s bagere, eller stop for en kølig læskedrik ved Maioris havpromenade. Tag for jer af det smukke landskab langs vejen ind mod Cetara og se nærmere på Vietri’s keramikvarer. Når I er stået af cyklerne i Salerno, kan I se lidt på byen her. Nyd udsigten fra byens middelalderborg, bliv overrasket i den Botaniske Have eller bliv væk i den historiske bydels labyrint af smågader. Om aftenen skal I ud på egen hånd og finde en restaurant, der kan sætte et værdigt punktum for jeres cykeltur langs Amalfi-kysten, Italiens smukkeste kystlandskab. Ophold på hotel i Salerno. (M).
 

Dag 6 Hjemrejse

Efter morgenmaden er det tid at pakke bagagen og checke ud fra hotellet for videre rejse eller hjemrejse.

 

Prisen inkluderer

  • 1 nats ophold i Cetara, inkl. morgenmad
  • 1 nats ophold i Amalfi, inkl. morgenmad
  • 1 nats ophold i Sant’Agata sui Due Golfi, inkl. morgenmad
  • 1 nats ophold i Positano, inkl. morgenmad
  • 1 nats ophold i Salerno, inkl. morgenmad
  • 3 middage (aftensmad) på gode restauranter
  • Transport af bagagen fra hotel til hotel
  • Detaljeret rutebeskrivelse, samt relevant turistinformation
  • Detaljeret cykelkort
  • Hotline til 24 timers lokal assistance
  • Velkomstmøde og briefing på dag 1
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • Fakturagebyr kr. 145,-
  • Leje af cykler
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
6.690,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. Hvis du vælger "1 voksen" på bookingformularen, kan du se prisen.
På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort, nogle gode middage og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Afrejsedatoer
Denne rejse kan startes dagligt fra marts til november. Vær obs på at meget af cykelruten foregår på kystvejen langs Amalfikysten. Fra juni til september deler man vejen med en del biler og busser, I denne periode anbefaler vi at man starter sin cykeletape tidligt på dagen. 

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Italien er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Overblik
Det er hurtigt at få et overblik over turen fra en hvilken som helst lufthavn til Cetara ved at bruge Rome2Rio. Linket her viser en søgning fra Napoli til Cetara, men det kan ændres, så det passer med jeres foretrukne lufthavn.

Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli, men det kræver altid en mellemlanding og sædvanligvis en højere pris end at flyve direkte til Rom. Til gengæld tager det længere tid at komme fra Rom til Cetara end det gør at komme fra Napoli til Cetara. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.

Det er nemt at komme fra Rom til Cetara
Fra Billund og København er det nemt og billigt at flyve til Rom. Ved ankomsten til Rom tager I lufthavnsbussen ind til Termini, som er hovedbanegården i Rom. Herfra er regelmæssige afgange med Eurostar AV højhastighedstoget til Salerno med stop i Napoli. Højhastighedstoget kører med op til 300 km i timen, og turen til Napoli tager 1 time og 10 minutter og 30 minutter videre til Salerno. Prisen for billetterne fra Rom til Salerno med højhastighedstog er €46.  Med IC-tog varer turen cirka 3 timer til en pris af ca €24. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på Termini.

Når I ankommer til banegården i Salerno holder busselskabet SITA (blå busser) lige udenfor ankomsthallen (husk at købe billet inden I står på bussen). SITA busserne kører hver halve timer langs Amalfikysten og stopper i Cetara, Ravello, Amalfi, Praiano, Positano og Sorrento. Busbilletten til Amalfi koster cirka €6.

Ved tidligere ankomst har I mulighed for at gøre stop i Napoli og besøge det verdenskendte arkæologiske museum i Napoli, hvor alle genstandene fra Pompeii og Herculaneum er udstillet eller det lige så imponerende Capodimonte museum. Det er også muligt at foretage en heldagsudflugt til Pompeii på turen hjemover. Det kan også anbefales at tage et par dage i Rom.

Overnatninger

Overnatningerne på turen foregår på 3-stjernede turistklassehoteller (inkl. morgenmad), samt en enkelt nat på et charmerende Agriturismo, - et landssted (inkl. morgenmad og aftensmad). 

Bemærk: På dag 1 er der et velkomstmøde kl. 18:00. Hvis I ikke har mulighed for at være fremme på det tidspunkt, så har vi brug for at vide, hvornår I forventer at ankomme. Når bare vi kender jeres cirka ankomsttidspunkt, så kan vi arrangere, et særligt velkomstmøde for jer.

 
Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode veje og er af moderat sværhedsgrad 2, med enkelte længere stigninger. Læs mere om vores graderingssystem her. I kører på rolige veje, med begrænset mængde trafik. Vejene er lidt mere trafikerede i den absolutte sommerhøjsæson, men det er sjældent et problem.

 
Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Leje af cykler

Leje af cykler
I kan leje cykler i god kvalitet, og forskellige størrelser, med 24 gear aluminium mountainbikes. Cyklerne leveres på det første hotel og er udstyret med bagagebærer, cykelcomputer, lås, og reperationskit. Ønsker I at leje cykler, bedes I gøre opmærksom på dette i "Bemærkninger" ved tilmelding. Oplys venligst din højde, så vi kan skaffe en cykel i passende størrelse.
Pris: For hele turen kr. 800,- pr. cykel.

 
Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det amalfitanske klima, ses DMI's data her

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

RACERCYKLER: Aktiv ferie for de, der vil opleve Amalfikystens smukke natur og strækninger, hvo...
Sværhedsgrad: 3
Cykelferie på racercykel
8 dages cykelferie ad de gamle jernbanespor fra Dolomitterne til Venedig i Italien med transport af ...
Sværhedsgrad: 2-3
Italien - Cykelferie i Toscana med ruter gennem Firenze, Lucca og Pisa, samt den smukke natur og de ...
Sværhedsgrad: 2-3
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*