4.690,00 DKK

Portugal - Cykelferie langs Algarve-kysten

Som den sydligste region i Portugal har Algarve et herligt lunt klima og en fantastisk kyststrækning, der går fra Sagres i vest, hvor Atlanterhavet slår rundt om klipperne ved det majestætiske fyrtårn til Vila Real de Santo António i øst, der ligger helt op til landegrænsen mellem Portugal og Spanien.
Ecovia do Algarve er en cykelrute, der tager jer de 237 km fra vest til øst. Turen bringer jer gennem en anderledes kultur og natur end den, der ellers ses i Portugal. I kommer både gennem helt små charmerende kystbyer og de større og mere betydningsfulde byer i Algarve. Desuden kommer I forbi fantastiske badestrande og unikke vådområder, hvor vadefugle, heriblandt flamingoer, holder til.    

Ruten går via stier i naturbeskyttede områder og tager jer ad mindre veje og grusstier. Ruten er relativ flad, med enkelte lettere bakkede strækninger.

  • Cykling 8 dage - fra vest til øst langs den naturskønne Ecovia do Algarve
  • Overnatninger undervejs på fem lækre 4-stjernede hoteller
  • Inkluderet er transfer fra Faro Lufthavn til hotellet i Sagres (120 km)
  • Den smukke naturpark Ria Formosa med dens rige fugleliv
  • Charmerende små fiskerbyer og lokale specialiteter
  • Cykling mellem saltudvindingssøer og hvide saltbjerge
  • Fantastisk kultur og klima, der gør Algarve til en oplagt feriedestination hele året rundt
  • Veltilrettelagt rute på mindre befærdede veje og grusstier
  • Veludviklede rutebeskrivelser med relevante kort og informationer
  • Transport af bagage fra hotel til hotel
  • Denne tur kan starte på alle dage, hele året
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Sagres

Ved Ankomst til Faro lufthavn bliver I mødt af en lokal engelsktalende guide, der giver jer alle relevante informationer, og sørger for jeres inkluderede transfer fra lufthavnen til hotellet i Sagres.

Denne smukke landsby er placeret helt ude i det sydvestligste hjørne af Europa og ligger ved naturparken Sudoeste Alentejo og Costa Vincentina. Sagres er en traditionel sydportugisisk landsby fuld af historiske monumenter. Det er anbefalelsesværdigt at tage ud til det store fyrtårn, hvor udsigten over Atlanterhavet er eminent. Ligeledes er Sagres Fortet, beliggende ved Ponta de Sagres en  flot oplevelse.

Dag 2 Cykling fra Cape St. Vicente til Lagos

Cykeldistance: ca. 49 km (+586/-641m - max højde over havet 104m)

I dag starter første etape af cykelturen, der først går mod nord og så i østlig retning mod Lagos. I cykler gennem den stemningsfulde kommune Vila do Bispo, der med sin dramatiske kystlinje og mystikken fra byen Sagres giver en oplevelse af, at den vilde natur og den rige historiske kulturarv her får lov til at stå uberørt hen. Turen ender i Lagos, der er en af de sydligst beliggende større byer i Portugal og den mest historisk interessante i Algarve. Desuden har den nogle skønne badevenlige strande og et rigt udvalg af virkeligt gode restauranter og caféer.

 
Dag 3 Cykling fra Lagos til Albufeira

Cykeldistance: ca. 77 km (+532/ - 489m - max højde over havet 88m)

Bemærk: Det er muligt at dele denne etape op i to, hvormed turen får i alt seks cykeletaper fremfor fem. Se under praktisk info længere nede på siden.

Denne dag byder på en længere cykelstrækning fra Lagos, langs kysten mod Ria de Alvor – en traditionel algarviansk fiskerlandsby. De smalle stræder i den gamle landsby har mange charmerende restauranter, der har friskfangede fisk på menukortet under lokale specialiteter. Efter at have passeret Portimão kommer I forbi flodmundingen af Rio Arade og gennem den lille landsby Ferragudo, der har en helt særlig stemning over sig med sine hvidkalkede fiskerhuse spredt udover de små bakker i landskabet. Cykelruten fortsætter langs atlanterhavskysten mod Armacao de Pera og videre gennem Salgados-lagunen, hvor I kan opleve en spændende flora og et rigt fugleliv - blandt andet mulighed for at se de karakteristiske lyserøde flamingoer, inden I ankommer til byen Albufeira.

Dag 4 Cykling fra Albufeira to Faro

Cykeldistance: ca. 47 km (+304/ -337 - max højde over havet 62m)

Fra Albufeira følger I kysten gennem de populære turistområder Vilamoura og Quarteira. Her er det muligt at tage en dukkert fra sandstranden, inden I cykler videre gennem den smukke naturpark Ria Formosa. Naturparken indrammer et fascinerende lagunelandskab, der konstant er i forandring på grund af strømme, vejr og ikke mindst vandforholdende. Det imponerende landskab er hjemstavn for et bredt varieret fugleliv. Herfra cykler I den sidste strækning til Faro, der som Algarves hovedstad, byder på masser af mulig sightseeing.

Dag 5 Cykling fra Faro til Santa Luzia og Tavira

Cykeldistance: ca. 41 km (+212/ - 195m - max højde over havet 28m)

Fra Tavira cykler I mod kystbyen Cabanas og videre gennem den fine park af mandeltræer, der omgiver det historiske Forte de S. João da Barra – der i dag fungerer som et meget fint pensionat. Cykelruten fører jer videre til den charmerende og uspolerede fiskerby Cancela Velha. Ved at fortsætte mod Monte Gordo er I snart ved Vila Real De Santo António, der ligger helt ned til floden Rio Guiardian, der flot markerer landegrænsen mellem Portugal og Spanien. Overnatningen foregår tilbage i Santa Luzia og det er muligt at tage regionaltoget tilbage – hvor cyklen gratis kan medtages, eller man kan cykle ad samme veje tilbage (27 km).

Dag 6 Cykling fra Tavira til Vila Real St. António

Cykeldistance: ca. 34 km (+184/ - 202m - max højde over havet 44m)

Fra Tavira cykler I mod kystbyen Cabanas og videre gennem den fine park af mandeltræer, der omgiver det historiske Forte de S. João da Barra – der i dag fungerer som et meget fint pensionat. Cykelruten fører jer videre til den charmerende og uspolerede fiskerby Cancela Velha. Ved at fortsætte mod Monte Gordo er I snart ved Vila Real De Santo António, der ligger helt ned til floden Rio Guiardian, der flot markerer landegrænsen mellem Portugal og Spanien. Overnatningen foregår tilbage i Santa Luzia og det er muligt at tage regionaltoget tilbage – hvor cyklen gratis kan medtages, eller man kan cykle ad samme veje tilbage (27 km).

Dag 7 Til fri disposition og sightseeing

Dagen i dag er til fri disposition. Området i og omkring Santa Luzia og Tavira byder på et spændende mix af interessant arkitektur, som den syv-buede romerske bro, der krydser floden Gilhão og intet mindre end 37 kirker i byen. Tæl selv efter. Desuden kan man cykle mellem de karakteristiske saltudvindingssøer, med deres varierende farver, eller slentre en tur langs de fine strande som fx Praia do Barril ved Santa Luzia.

 
Dag 8 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der ud-checkning og individuel hjemrejse.

Prisen inkluderer

  • Overnatninger på 4-stjernede hoteller med swimmingpool
  • Morgenmad alle dage (mulighed for halv pension)
  • Transfer fra Faro Lufthavn til hotellet i Sagres (120 km)
  • Detaljerede beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner)
  • Transport af bagage mellem hotellerne
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Portugal t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Leje af cykel (Se udvalg under
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
8.390,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Det er muligt at tage turen alene mod et tillæg. Du kan se det præcise tillæg ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, cyklerne og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Afrejsedatoer
Turen arrangeres hele året. Hvis I ønsker at rejse på andre datoer, end dem I kan finde i oversigten på ”Bestil rejsen”, kan det også nemt arrangeres. Send os en forspørgsel på [email protected] med jeres ønskede afrejsedatoer. 

 

 

Transport

Transporten fra Danmark til Faro - Algarve, Portugal t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet, og I skal selv sørge for at booke flyrejsen. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen via fx momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. Vi anbefaler, at I booker turen hos os, inden I booker flyrejsen til Faro for at sikre, at der er plads på hotellerne. 

Transfer fra Faro Lufthavn til hotellet i Sagres (ca. 120 km.) er inkluderet i denne pakke. 

Evt. tilkøb af transfer fra hotellet i Santa Luzia og retur til Faro lufthavn, vælges på bookingformularen.

 
Overnatninger

På denne tur overnatter I på fem forskellige 4-stjernede hoteller, og morgenmaden er inkluderet på turen. Alle hoteller har swimmingpool.

Denne tur indeholder som udgangspunkt 5 cykeletaper og 1 dag til fri disposition. Såfremt det måtte ønskes, er det muligt at købe turen med 6 etaper mod inddragelse af fridagen. Dette vil betyde at cykeldistancen på dag 3 vil blive fordelt over 2 dage istedet. Måtte dette ønskes, vælges det på bookingformularen (koster ikke ekstra) - Se den alternative etape-inddeling herunder:

 

 
Mad og drikke

Der er morgenmad inkluderet på turen.
Desuden er det muligt at tilkøbe aftensmad på hele turen. 
Pris pr. person kr. 1.890,-  for 7x aftensmad  (vælges når I booker turen).

Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode veje og er af sværhedsgrad 1-2. Omkring halvdelen af ruten foregår på grusstier og resten på mindre veje. Terrænet er relativt flat med lettere bakkede strækninger. Læs mere om vores graderingssystem her.  Det er lovpligtigt at cykle med hjelm i Portugal og vi anbefaler at medbringe cykelhjelm hjemmefra.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Leje af Cykler

Herunder ses cykeludvalget på denne tur. Noter jeres højde i feltet bemærkninger ved booking - samt evt. ønsker om ekstraudstyr.

Turcykel

Turcyklerne er af typen tilsvarende den afbilledede Giant. De har 21 gear, så man kan komme godt gennem terrænet. De har støddæmpende forgaffel, lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske. Der medfølger desuden et lille reparations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Leje af denne cykel koster kr. 800,- pr. person, for hele ugen.

 

Mountainbike

På denne tur har I også mulighed for at leje en mountainbike, tilsvarende den på billedet herunder. Mountainbiken har støddæmpet forgaffel, aluminiumsstel og 21 Shimano gear. Der medfølger et lille reperations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.  

Leje af mountainbike kr. 800,- pr. person, for hele ugen.

El-Cykel

På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 35-65 km. på én ladning. El-cyklerne har lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske.
Der medfølger desuden et lille reparations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Leje af el-cykel kr. 1.500,- pr. person, for hele ugen.

 

Mulighed for at leje ekstra cykelgrej

Bemærk: Det er lovpligtigt at cykle med hjelm i Portugal

Leje af hjelm                                                            70kr pr. hjelm
Leje af SPD pedaler (kun muligt på mountainbikes)     665kr pr. sæt
Ekstra cykeltasker                                                   95kr pr. taske

Hvis I ønsker noget af det ovenstående, så skal det noteres i beskedfeltet, når I booker rejsen.

 

Udstyr

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Algarve, ses DMI's data her:

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

7 dages cykelferie med base på ét hotel, med skønne ruter ud gennem proseccovinm...
Sværhedsgrad: 1-2
7 dages cykelferie langs den Toscanske kyst fra Pisa til Piombino med dagstur til øen Elba. T...
Sværhedsgrad: 2
8 dages cykelferie langs kyster og vulkaner på Azorernes naturskønne hovedø - S&...
Sværhedsgrad: 2
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider