5.990,00 DKK

Irland - Walking the Wicklow Way

The Wicklow Way er Irlands klassiske vandretur, hvor I krydser Wicklow-bjergene og ender i Dublin. Turen starter i den billedskønne landsby Clonegal og går derfra gennem det smukke landskab, hvor I undervejs kommer igennem en række hyggelige små landsbyer – og hvor I vil opdage den autentiske irske gæstfrihed.

I går langs små stier, som tager jer igennem urgamle skove og op i højlandet til Glenmalure – Irlands længste gletsjer-dal, hvorfra I kan nyde det spektakulære landskab. I Glendalough kan I ved de smukke søer og den gamle klosterruin, opleve en rejse tilbage i tiden. Glendalough-dalen er midt i hjertet af Wicklow Mountains National Park og er et af højdepunkterne på turen. Dette skyldes både den kulturelle betydning, som steder har og den naturlige skønhed. På ruten vil I opleve søerne Lough Dan og Lough Tay, hvor den populære tv-serie ”Vikings” blev filmet. Wicklow Way slutter i de Victorianske haver ved Marlay Park, fem kilometer fra Dublins centrum. I Dublin finder I noget for en hver smag – fx Temple Bar som er byens hotspot for turister og natteliv eller Trinity College, som kan fremvise ”The Book of Kells” – Irlands ældste bog.

Wicklow Way tager jer igennem et varieret landskab lige fra stille landeveje (boreens) til skove, bjergstier og sumpe. Terrænet kan være krævende på nogle strækninger, men er mulige for vandrer med et normalt fitnessniveau. For de som tager udfordringen op er der en meget konkret belønning i form af fantastiske udsigter, masser af kultur og historie og den hyggelige irske gæstfrihed. Wicklow Way er den første afmærkede vandresti i Irland. Den blev officielt indviet i 1980 og er stadig en af de mest populære ruter. Den hører også til den internationale ”E8”-rute, som er 4700km lang og går fra Cork gennem Europa og helt til Tyrkiet.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Bunclody

I ankommer til Bunclody i Wexford, hvor I indkvarteres på jeres overnatningssted, som ligger i den livlige bymidte. Bunclody er en lille by med cirka 2200 indbyggere og ligger mellem de to regioner Wexford og Carlow, hvor de to floder Slaney og Clody forenes for foden af Blackstairs Mountains. Med sine 795m er Mount Leinster den højeste lokale tinde, som står vagt over dalen.

Dag 2 Bunclody til Tinahely

Dagens vandring: 6½ time (25km)

Efter en dejlig morgenmad køres I til starten på Wicklow Way i smukke Clonegal.
På den første del af turen følger I Derry-floden langs stille landeveje, hvorefter I bevæger jer ind i skovområder for foden af tinderne Urlands Hill, Moylisha Hill og Raheenakit. I når til Stanakelly Cross Roads, hvor I finder en helt særlig overraskelse: The Dying Cow/Tallons” er super hyggelig lille lokal pub, hvor I kan nyde en lille forfriskning eller en ”pint of Guinness”,  imens I venter på jeres transfer til næste overnatningssted. Dette var turens længste dag, men med meget få højdemeter. En god måde at varme op til de kommende dages vandringer.
 

Dag 3 Tinahely til Moyne

Dagens vandring: 4½ time (18,2km)

Dette er en kortere dag, så benene kan komme sig. Igen vil I følge små snørklede landeveje (boreens), bjergstier med fantastiske udsigter og skovstier. Bjergstien langs Muskeagh Hill byder på særligt storslåede udsigter over det frodige landskab. På venstre side af stien mellem Ballybeg og Ballycumber er der en rest af en gammel ringborg. Det er en god idé at se stien på Google Maps inden I drager ud, så I har en idé om, hvad I kigger efter.
 

Dag 4 Moyne til Glenmalure

Dagens vandring: 6 timer (20,5km)

I dag skifter terrænet og I går primært på skovstier. Stierne kan være en smule mere udfordrende – særligt hvis det har regnet. Det er dog også med til at gøre denne dag til en særlig oplevelse. Når I forlader Moyne vil I stille og roligt begynde at gå opad og samtidigt nyde synes at Wicklow Mountains.
Imens I går igennem Ballyteige-skoven får I det første glimt af Lugnaquilla, som er det højeste bjerg i Leinster. I fortsætter langs stien, som fører jer til Carrickashane Woods, hvor I finder en lysning med den absolut bedste udsigt over Lungaquilla fra sydsiden. Dette er et populært område for bjergbestigere i vintermånederne, fordi den fugtige jord typisk er frosset til is, hvilket muliggør at de klatrer op, som man ville på et fx et frosset vandfald i Skotland eller Alperne). I følger stien til Aghavannagh-dalen og ind i skoven ved Slieve Mann. Herefter går I ned i Glenmalure-dalen, hvor I skal overnatte.
 

Dag 5 Glenmalure til Glendalough

Dagens vandring: 3½ time (12,4km)

I vågner i den u-formede gletsjerdal Glenmalura, som med sine 16km er Storbritanniens længste. I dag er en kort dag og det er helt med vilje. I skal op i højden nu og da dagens vandring ikke er helt så lang som normalt betyder det, at I kan gå I jeres helt eget tempo og samtidigt nyde udsigten over Wicklow-bjergene. I vil også have tid til at udforske Glendalough i hjertet af Wicklow Mountains National Park.
 

Dag 6 Glendalough til Roundwood

Dagens vandring: 3½ time (11,2km)

Dette er en kort og dejlig dag. I forlader Glendalough-dalen langs skovstier og kommer forbi landsbyen Laragh. I kan tage en afstikker her og udforske den livlige by, som byder på butikker, restauranter og barer. Fra Laragh til Roundwood går I på en blanding af skovstier, bjergstier og boreens.
 

Dag 7 Roundwood til Enniskerry

Dagens vandring: 5½ time (21km)

Dette er et dejligt stykke af Wicklow Way, som fører jer over bjergtoppe med storslåede udsigter over bjerge og kysten. Når I forlader Old Bridge går I opad langs bjergryggen langs søen Lough Dan. Herfra kan I atter se stedet, hvor tv-serien ”Vikings” blev filmet. I fortsætter indtil I har en perfekt udsigt over Lough Tay, som er en brunlig sø flankeret af en kridhvid sandstrand – Det ligner faktisk en pint Guinness med den mørke farve og det hvide skum. Det giver mening, at netop dette område ejes af Guinness-familien.

Herfra går I atter nordpå gennem skovene, over White Hill og ud på de sletterne ved Djouce Mountain (et af de mest berømte bjerge i Wicklow Mountains). Imens I går ned af Djouce kan I se ”Powerscourt Estate” og det tilhørende vandfald før I ankommer til jeres overnatningssted i Glencree-dalen.
 

Dag 8 Enniskerry til Marlay Park

Dagens vandring: 5 timer (19,3km)

Endnu en dejlig dags vandring over bjergtoppe og skovstier. Fra nu af begynder I at kunne skimte Dublin og målet er ved at være nået. Når I ankommer til ”The Cairn at Two Rock” (en stensætning på toppen af et bjerg) har I en fantastisk panoramaudsigt over Dublin og bugten. Herfra går det ned ad bakke indtil I kommer til den smukke Marlay Park, hvor Wicklow Way slutter. Oprindeligt var Marlay Park en stor ”herregård” med mere end 300 tilhørende tønder land. Det er et meget idyllisk sted at nyde en kop kaffe eller te, inden I begiver jer ind i Dublins centrum.
 

Dag 9 Hjemrejse

Turen er nu slut. Afhængigt af hvornår I flyver hjem (eller videre) har I tid til at se mere af Dublin.


 

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på nøje udvalgte hoteller i dobbeltværelser
  • Morgenmad alle dage
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Detaljerede beskrivelser af dagsruterne (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre)
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline, der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Dublin t/r
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
5.990,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Den beskrevne pris går ud fra, at I er to personer, som deler et dobbeltværelse. Det er dog muligt at rejse alene og bo på enkeltværelse. I så fald koster rejsen ekstra. Hvis du går ind på bookingformularen kan du se, hvad rejsen koster ud fra dine ønsker.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Dublin er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller travelmarket.dk.

Overnatning

I overnatter på nøje udvalgte turistklassehoteller eller boutique hoteller.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Sværhedsgrad

Dagsturene som er beskrevet I programmet er grad 2. Da I er på egen hånd, bestemmer I selv hvor langt I vil gå hver dag og I kan vende om når I har lyst. Læs mere om vores graderingssystem her.

http://www.beringrejser.dk/svaerhedsgrad-vandring-og-trekking/

Reejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
- Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området er her nogle oplysninger. Data er fra yr.no.

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Individuel vandreferie på Mallorca gennem Tramuntana-bjergene - langs den dramatiske kystlinje...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med Børnerabat
8 dage selvguidet vandring i Frankrig, gennem middelalderlige landsbyer til Middelhavet ved den fran...
Sværhedsgrad: 2-3
En dejlig vandreferie på den smukke ø, Madeira. Turen foregår langs kysten og ind...
Sværhedsgrad: 3
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*