3.790,00 DKK

Italien - Vandring Amalfikysten, 6 dage

Nu er det muligt at opleve den fantastiske Amalfikyst på blot 6 dage. Turen byder på vandringer på den klassiske del af den berømte kyst fra Amalfi til Positano

Med en beliggenhed syd for Napoli på sydsiden af Sorrento-halvøen, ligger denne storslåede kyststrækning i læ for de kolde vinde fra nord, og gør kysten til en destination der kan nydes fra tidlig forår til sent efterår.
På turen kommer i forbi nogle af Amalfikystens største perler som de ekstravagante villaer i Ravello, de enestående udsigter fra Sentiero degli Dei (Gudernes sti) og ikke mindst de charmerende kystbyer Amalfi og Positano, der med hver deres sjæl bidrager til en den helt særlige italienske kyststemning.

Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter.   

  • Overnatning på 3-stjernet turistklasse hotel i berømte Amalfi
  • Overnatning på 3-stjernet turistklasse hotel i den lille kystbyperle Positano
  • Storslået vandring i terrænet over Amalfikysten
  • Vandring på bjergsidernes gamle velholdte muldyrsstier
  • Stier der snor sig gennem oliven og citruslunde
  • Ravello med dens enestående udsigter og mulighed for besøg i Villa Cimbrone og Villa Rufolo
  • Sentiero degli Dei - Gudernes sti, der bugter sig langs bjergsiderne 600 meter over Middelhavet
  • Vandring forbi gamle ruiner i fantastiske naturomgivelser
  • Bagagetransport mellem hotellerne
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Amalfi

Afhængig af ankomsttidspunktet i Amalfi, kan du nyde en dukkert fra stranden, eller en gelato på trappetrinene til den smukke Duomo (kirke)

 
Dag 2 Vandring ved Torre dello Ziro, Møllernes dal og Amalfi

Turens første vandring giver jer med det samme et godt billede af den fantastiske kulturhistorie og natur der er at finde på Amalfikysten.  Vandringen bringer jer ind i de små stille gyder og stræder i Amalfi, hvorfra trapper vil lede jer op forbi imponerende kalkstensklipper og videre op til den lille bjerglandsby Pontone. Herfra vandrer I ud til den berømte ruin Torre dello Ziro – der beliggende på en smal højderyg troner over Amalfis gader.
Her kan I let nyde en medbragt picnic inden I vandrer tilbage til Pontone, hvorfra en sti leder jer ned gennem skoven og Valle dei Mulini (Møllernes dal), hvor stien bugter sig mellem ruiner af gamle papirmøller. Historien om disse er godt fortalt på det lille Papir museum der ligger netop som I kommer tilbage til Amalfi.   

 
Dag 3 Vandring blandt villaerne i Ravello

Dagen starter med at I tager en lokal bus på til den historiske landsby Ravello. Landsbyen er en af de mest eksklusive på Amalfikysten og med dens charmerende gamle villaer og deres enestående udsigter har byen været et trækplaster gennem århundrede for kunstneriske personligheder. Specielt villa Cimbrone og dens prægtige, frodige park er et must at besøge. Efter at have besøgt diverse seværdigheder i Ravello vandrer I gennem citruslunde og vinterrasser ned ad de mange trapper til landsbyen Atrani, kun en stor klippepynt fra Amalfi.   

 
Dag 4 Vandring fra Bomerano til Positano via Senterio degli Dei (Gudernes sti)

I starter med at tage en lokal bus op til den lille bjerglandsby Bomerano, der ligger højt oppe i terrænet. Det er her den berømte vandresti Sentiero degli Dei (Gudernes sti) begynder sin bugtende vej på bjergsiderne mod Positano.
Med udsigter op langs kysten og helt til øen Capri, krydser I stien der kommer op fra San Domenico klostret. Det er omvejen værd at slå et smut forbi dette unikt placeret, forladte kloster, der sidst var beboet af munke i starten af 00’erne. I fortsætter i Gudernes fodspor og vil på den følgende del af ruten opleve det storslåede udsigter der understreger hvorfor denne sti har fået sit navn og popularitet.
Ved Nochelle ændrer stien form til en lille vej, der bringer jer til landsbyen Montepertuso, der ligger lige over Positano. Herfra går turen via trapper ned til den lille perle af en kystby, der med sin helt særlige stemning invitere til at nyde solnedgangen med en kold drik fra en af de udendørs restauranter og caféer der ligger direkte ved stranden.

 
Dag 5 Vandring i bakkerne over Positano

I starter dagen med at hoppe på en af de lokale busser op til Montepertuso, hvorfra en smuk vandrerute i højlandet over Positano starter. Ved at følge gamle stier gennem skove og forbi smukke udsigtspunkter, vandrer I op til Santa Maria al Castello, et gammelt fort der blev bygget til at forsvare den smalle dal mellem Amalfi-siden og Sorrento-siden af halvøen. Herfra er der udsigter til både Salernos golf og Napolibugten.  Det er muligt at fortsætte den mere krævende vandring op på Monte Sant’ Angelo, det højeste punkt på Amalfikysten. Det er samme vej op og ned, og turen tilbage til Montepertuso zigzagger gennem skoven via gamle muldyrstier til I når trapperne der tager jer tilbage ned til Positano.

 
Dag 6 Afrejse

Efter morgenmaden er der ud-checkning og individuel hjemrejse.
Fra Positano er det muligt at tage bus eller båd til enten Sorrento, Napoli eller Salerno.
Fra Sorrento går der desuden tog til Napoli der stopper ved udgravningerne af Pompeii – som er et besøg værd.

Prisen inkluderer

  • 3 nætter på hotel i Amalfi – inkl. morgenmad
  • 2 nætter på hotel i Positano – inkl. morgenmad
  • 1 bagagetransport fra Amalfi til Positano
  • Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation
  • 24 timers lokal assistance
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikringer
5.390,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at I rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Det er muligt at tilvælge enkeltværelser på turen. Du kan se prisen på enkeltværelse på bookingformularen. Husk at vælge din ønskede afrejsedato, så du ser den rigtige pris. Hvis du vælger "1 voksen" på bookingformularen er tillægget for enkeltværelse automatisk lagt til prisen.

På denne tur er I på egen hånd uden turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og andre praktiske ting, men du skal selv sørge transporten til turens startsted.

Afrejsedatoer
Denne tur kan arrangeres med start dato efter jeres ønsker, fra marts til midten af november.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Italien er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen indtil vi har bekræftet turen.

Overblik
Det er hurtigt at få et overblik over turen fra en hvilken som helst lufthavn til Amalfi ved at bruge Rome2Rio. Linket her viser en søgning fra Napoli til Amalfi, men det kan ændres, så det passer med jeres foretrukne lufthavn.

Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli, men det kræver altid en mellemlanding og sædvanligvis en højere pris end at flyve direkte til Rom. Til gengæld tager det længere tid at komme fra Rom til Amalfi end det gør at komme fra Napoli til Amalfi. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.

Det er nemt at komme fra Rom til Amalfi
Fra Billund og København er det nemt og billigt at flyve til Rom. Ved ankomsten til Rom tager I lufthavnsbussen ind til Termini, som er hovedbanegården i Rom. Herfra er regelmæssige afgange med Eurostar AV højhastighedstoget til Salerno med stop i Napoli. Højhastighedstoget kører med op til 300 km i timen, og turen til Napoli tager 1 time og 10 minutter og 30 minutter videre til Salerno. Prisen for billetterne fra Rom til Salerno med højhastighedstog er €46.  Med IC-tog varer turen cirka 3 timer til en pris af ca €24. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på Termini.

Når I ankommer til banegården i Salerno holder busselskabet SITA (blå busser) lige udenfor ankomsthallen (husk at købe billet inden I står på bussen). SITA busserne kører hver halve timer langs Amalfikysten og stopper i Cetara, Ravello, Amalfi, Praiano, Positano og Sorrento. Busbilletten til Amalfi koster cirka €6.

Transport fra/til Napoli Lufthavn

Vi kan arrangere, at I bliver hentet i lufthavnen i Napoli og kørt til det første hotel. Det er også muligt at blive hentet på det sidste hotel og kørt til Napoli Lufthavn. Dette kan tilvælges på bookingformularen.
Overnatninger

I overnatter på 3-stjernede turistklasse hoteller i Amalfi og Positano. 

 

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Sværhedsgrad

Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter. Læs mere om vores graderingssystem her.

 
Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Udstyr

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.?Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

 
Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det amalfitanske klima, ses DMI's data her:

 
Rejsegarantifonden
Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529
Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Variationer af denne rejse

Amalfikysten og Sorrento-halvøen

Denne tur er den udvidede version af vandringen langs Amalfikysten, hvor I også kommer til at opleve Sorrento.

Gå til rejse »
Vandring Amalfikysten, 8 dage

Dette er en 8-dages version af vores vandreferie langs Amalfikysten.

Gå til rejse »

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

9 dages vandretur på Amalfikysten og Sorrento-halvøen med ophold på charmerende h...
Sværhedsgrad: 2
Oplev den naturskønne og turistfattige del af Amalfikysten. Den byder på vandring genne...
Sværhedsgrad: 2
Individuel vandreferie på Mallorca gennem Tramuntana-bjergene - langs den dramatiske kystlinje...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med Børnerabat
8 dages vandreferie med ruter rundt i hjertet af Amalfikysten fra den berømte kystby Amalfi t...
Sværhedsgrad: 2
Individuel vandreferie ad Pilgrimsruten også kendt som Caminoen. Overnatning på hoteller...
Sværhedsgrad: 2
pilgrimsvandringCaminoenSolorejser - til dig der rejser alene
5 dages vandring i det unikke Cinque Terre, med ophold på hotel i Levanto og Riomaggiore, og d...
Sværhedsgrad: 2-3
Solorejser - til dig der rejser alene
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider