4.990,00 DKK

Italien - Vandring Amalfikysten, 8 dage

8 dages vandreferie i hjertet af Amalfikysten, der er en af Italiens smukkeste kyststrækninger. Grundet dens placering på sydsiden af Sorrento-halvøen, giver dens majestætiske bjerge på op til 1.500 meter læ for de kolde vinde fra nord. Dette giver denne solrige kyststrækning et fantastisk klima hele året rundt, hvilket derfor også gør den til en velegnet destination i både det tidlige forår og det sene efterår. Landskabet her er meget varieret, og man mødes derfor konstant med nye smukke omgivelser og imponerende udsigter. Turen vil gå gennem både kystbyer og små bjerglandsbyer via velholdte stisystemer, der på ruterne tager jer gennem olivenlunde og citrusplantager. I ledsages af duften af krydderurter som rosmarin og timian, der vokser vildt langs stierne.

  • Overnatning i berømte Amalfi
  • Overnatning i den karakteristiske hvide by Praiano
  • Overnatning i den lille kystbyperle Positano
  • Fantastiske vandreruter i hjertet af Amalfikysten
  • Vandring på gamle velholdte muldyrsstier på bjergsiderne
  • Stier der snor sig gennem oliven og citruslunde
  • Ravello med dens enestående udsigter og mulighed for besøg i Villa Cimbrone og Villa Rufolo
  • Sentiero degli Dei - Gudernes sti, der bugter sig langs bjergsiderne 600 meter over Middelhavet
  • Vandring forbi gamle ruiner i fantastiske naturomgivelser
  • Bagagetransport mellem hotellerne

 

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Amalfi

Ankomst til Salerno banegård. Når I ankommer til banegården i Salerno holder busselskabet SITA (blå busser) lige udenfor ankomsthallen (husk at købe billet inden I står på bussen). SITA busserne kører hver halve time langs Amalfikysten og stopper i Cetara, Ravello, Amalfi, Praiano, Positano og Sorrento. Busbilletten til Amalfi koster cirka 6 €.
Efter ankomst og check-in på hotellet er det oplagt at slentre en lille tur rundt i den charmerende midtby, eller måske endda tage en dukkert i middelhavet for lige at kvikke op efter rejsen.

Dag 2 Torre Dello Zirro og Møllernes dal

Vandretid: ca. 4 timer

Dagens vandring giver dig et godt indblik i både den fantastiske kultur- og naturarv Amalfikysten har at byde på. Vandringen lægger ud med at tage jer op gennem de små stræder i Amalfi og op af en gammel trappe, der fører jer forbi smukke kalkvægsfremspring og op mod den lille landsby Pontone, der ligger over Amalfi. Herfra tager en lille sti jer ud på en pynt, hvor den enestående ruin af Torre Dello Zirro ligger placeret på den snævre bjergkam med storslåede udsigter ned over kystbyerne, Amalfi på den ene side og Atrani på den anden. Disse omgivelser er oplagte til en picnic, inden turen tager jer tilbage gennem den lille bjerglandsby Pontone. Herfra går turen ned gennem ”Valle dei Mulini” – Møllernes dal, der er en strækning ned gennem skoven, hvor ruinerne af Europas ældste papirmøller skaber stemning langs stierne sammen med den hyggelige lyd af en kilde, der risler ned over sten og små vandfald langs stien. Når I atter kommer ned til Amalfi, vandrer I lige forbi papirmuseet, der fortæller historien om papirmøllerne og deres virke.
Tilbage i Amalfi er der tid til at tage en dukkert i Middelhavet eller nyde en is på stranden ovenpå dagens vandring.

Dag 3 Ravello og Villa Cimbrone

Vandretid: 4,5-6 timer

Start dagen med at tage en lokal bus op til Ravello, en af de mest eksklusive byer på Amalfikysten. Er formen god, er det også en fantastisk oplevelse at vandre de ca. 300 højdemeter op til byen. Det meste af ruten foregår på flisebelagte stier og trapper. ?Ravello er et eftertragtet sted for kunstnere på grund af dens beliggenhed og enestående udsigter. Villa Cimbrone er helt afgjort et besøg værd. Alene parken bag villaen, der med sin frodighed ligger helt fladt og majestætisk ud til klippekanten med fantastiske udsigter ud over middelhavet, er turen værd. At stå på ”uendelighedens terrasse” gør det klart for én, hvorfor kunstnere gennem århundreder har søgt inspiration netop her.

Tag jer tid til at slentre gennem landsbyen og besøg evt. også Villa Rufolo, der ligeledes byder på fantastiske udsigter og flotte haver. Fra Ravello går vandringen langs vinterrasser og citruslunde ned mod Atrani. Herfra ligger Amalfi lige rundt om pynten, og det sidste stræk byder på smukke udsigter af byen fra nye vinkler.
Hvis I har taget bussen op til Ravello, vil der efterfølgende være tid til at slentre rundt i Amalfi, eller tage en dukkert.

 

Dag 4 Vandring fra Amalfi via ”Maestra dei Villaggi” til Praiano

Vandretid 5-6 timer

Fra Amalfi går vandringen via en af de ældste stier på Amalfikysten ”Maestra dei Villaggi” eller ”Landsbyerns Hovedvej”. Den gamle muldyrssti, der nu er belagt med asfalt, kan dateres tilbage til det 9. århundrede. I passerer de små landsbyer Lone og Vittica, inden I når frem til det imponerende Santa Rosa kloster. Det er også muligt at tage en lokal bus herop, hvis man vil undgå at vandre de ca. 300 højdemeter. Herfra fortsætter stien videre til den charmerende lille landsby Conca Dei Marini, der ligger på en pynt og derfor har udsigt til kystlinjen på begge sider. Vandringen tager jer nu ned mod havet forbi charmerende kirker, der her ligger smukt over den klippefyldte kyst.
Stien tager jer nu ind gennem den lille Furore fjord med dens charmerende fiskerbyer under de tårnhøje kalkstensvægge og videre ind i Praiadalen, hvor et sidste stræk gennem lidt skov og langs nogle vinterrasser vil lede jer til Praiano.
Her er der mulighed for en yderligere lille gåtur ned til den lille skønne fiskerhavn i Praiano ”Marina di Praia” – det er turen værd.

Dag 5 Fra Praiano til kalkstenshulerne ved Santa Barbara og Bomerano

Vandretid: ca. 5 timer

I dag går turen op gennem den grønne Praiadal, der ligger til grund for Praianos navn.? Først vandrer I op gennem Praianos små stræder mellem hvidvaskede huse op til den lille kirke Santa Maria di Costantinopoli, der fra sin terrasse giver en flot udsigt over byen.  Herfra går turen ud af byen og ind i det grønne, bakkede terræn, hvor vinterrasserne klynger sig til bjergsiderne op gennem dalen. ?Vandringen går op ad de næste kilometer skiftevis på naturstier og udhuggede trapper. Turen går op til den lille kirke Sant’ Alfonso, og videre til Santa Barbara kalkstenshulerne, der smukt sætter kontrast i omgivelserne med sit gyldne islæt. ?Lige inden den lille bjerglandsby Bomerano, hvor der på det lille torv midt i byen er flere muligheder for at købe en cappuccino eller en is, svinger stien rundt til venstre langs bjergsiden, og efter få hundrede meter mødes I af et stort skilt, der indikerer starten på den berømte og enestående Sentiero degli Dei (Gudernes sti). Stien bugter sig langs bjergsiderne herfra og til Nochelle ved Positano, og ud over andre vandrerne kan man til tider også møde en skovarbejder med et muldyr eller to. Udsigterne er ubeskrivelige over de bevoksede, klippefyldte bjergsider, der smukt er indrammet af det dybblå middelhav 600 meter under jer. Efter et stræk på Gudernes sti, drejer I af for at vandre ned til Praiano til endnu en overnatning.  

Dag 6 Sentiero degli Dei´- Gudernes sti, fra Praiano til Nochelle og Positano

Vandretid ca. 4,5 timer

Denne dag går vandringen tilbage op til Gudernes fantastiske sti. Vejen derop er en anden, end den I kom ned af i går, og den tager jer op forbi det lille fine San Domenico kloster. Klosteret her var forladt i mange år indtil slutningen af 90’erne. Da søgte en gruppe columbianske munke om tilladelse til at bo her. De restaurerede bygningerne, dyrkede vin og holdt gudstjenester frem til 2004, hvor de atter forlod stedet.  Der er en fantastisk udsigt fra den lille terrasse bag klosteret, og herfra fortsætter ruten op forbi nogle skønne kalkstensformationer, inden den bringer jer op til Gudernes Sti kun nogle få hundrede meter fra hvor I drejede af den i går.? Herfra går det nogenlunde jævne stræk hele vejen hen til den lille bjerglandsby Nochelle. Herfra er der et kort stræk til Montepertuso, hvorfra der går trapper ned til Positano, der ligger helt ned til vandet. Positano er af mange betragtet som én af de smukkeste og mest stemningsfulde landsbyer i hele Italien, og dermed også en lille perle på den Amalfitanske kyststrækning. ?Tag jer tid til at slentre gennem de små stræder og langs stien, pynten, som adskiller den ene strand fra den anden. Der ligger en række gode restauranter i strandkanten med servering under åben himmel.

Dag 7 Vandring i bjerglandskabet over Positano

Vandretid: 4,5 - 6 timer

Tag en lokal bus op til Montepertuso. Herfra påbegyndes den naturskønne vandring rundt i den øvre dal over Positano. Følg de oprindelige stier gennem skov og langs imponerende udsigtspunkter på ruten op til Santa Maria al Castello, en gammel fæstning der adskiller Amalfisiden fra Sorrentosiden af dalen. Herfra er der et unikt udsigtspunkt over middelhavet på både Amalfisiden og ned til Napolibugten på Sorrentosiden. Gennem en fin bevokset strækning går turen herfra ned gennem terrænet. På ruten kommer der en mulig afstikker for dem der har energi og overskud til, at vandre den stejle rute op til Monte Sant’ Angelo – den højeste top på halvøen. Om man vælger dette eller ej, så går turen samme vej ned gennem skoven, på snoede stier gennem skov og krat ned til Montepertuso, hvorfra en gammel muldyrsrute vil tage jer det sidste stykke ned til Positano.

Dag 8 Hjemrejse

Efter udchekning er det tid til hjemrejsen.? Fra Positano går der båd og bus til Sorrento, og herfra kører toget forbi Pompeii til Napoli, hvorfra hurtigtoget kører til Rom. Har I tid, er Pompeii en absolut anbefalelsesværdig oplevelse på denne strækning.  Alternativt er det også muligt at tage bussen tilbage til Salerno, hvorfra toget kører mod Napoli og Rom.

Prisen inkluderer

  • 3 nætter på hotel i Amalfi – inkl. morgenmad?
  • 2 nætter på hotel i Praiano – inkl. morgenmad
  • 2 nætter på hotel i Positano – inkl. morgenmad?
  • 1 bagagetransport fra Amalfi til Praiano (dag 4)
  • 1 bagagetransport fra Praiano til Positano (dag 6)
  • Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation
  • 24 timers lokal assistance
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
6.290,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på I man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Det er muligt at tilvælge enkeltværelser på turen. Du kan se prisen på enkeltværelse inde på bookingformularen. Husk at vælge din ønskede afrejsedato, så du ser den rigtige pris. Hvis du vælger "1 voksen" på bookingformularen er tillægget for enkeltværelse automatisk lagt til prisen.

På denne tur er I på egen hånd uden turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og andre praktiske ting, men du skal selv sørge transporten til turens startsted.

Afrejsedatoer
Denne tur kan arrangeres med start dato efter jeres ønsker, fra marts - start november.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Italien er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Overblik
Det er hurtigt at få et overblik over turen fra en hvilken som helst lufthavn til Amalfi ved at bruge Rome2Rio. Linket her viser en søgning fra Napoli til Amalfi, men det kan ændres, så det passer med jeres foretrukne lufthavn.

Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli, men det kræver altid en mellemlanding og sædvanligvis en højere pris end at flyve direkte til Rom. Til gengæld tager det længere tid at komme fra Rom til Amalfi end det gør at komme fra Napoli til Amalfi. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.

Det er nemt at komme fra Rom til Amalfi
Fra Billund og København er det nemt og billigt at flyve til Rom. Ved ankomsten til Rom tager I lufthavnsbussen ind til Termini, som er hovedbanegården i Rom. Herfra er regelmæssige afgange med Eurostar AV højhastighedstoget til Salerno med stop i Napoli. Højhastighedstoget kører med op til 300 km i timen, og turen til Napoli tager 1 time og 10 minutter og 30 minutter videre til Salerno. Prisen for billetterne fra Rom til Salerno med højhastighedstog er €46.  Med IC-tog varer turen cirka 3 timer til en pris af ca €24. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på Termini.

Når I ankommer til banegården i Salerno holder busselskabet SITA (blå busser) lige udenfor ankomsthallen (husk at købe billet inden I står på bussen). SITA busserne kører hver halve timer langs Amalfikysten og stopper i Cetara, Ravello, Amalfi, Praiano, Positano og Sorrento. Busbilletten til Amalfi koster cirka €6.

Transport fra/til Napoli Lufthavn

Vi kan arrangere, at I bliver hentet i lufthavnen i Napoli og kørt til det første hotel. Det er også muligt at blive hentet på det sidste hotel og kørt til Napoli Lufthavn. Dette kan tilvælges på bookingformularen.
Overnatninger

I overnatter på 3 stjernede turistklasse hoteller i Amalfi, Praiano og Positano. 

 
Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Sværhedsgrad

Dagsturerne som er beskrevet I programmet er grad 2. Da I er på egen hånd, bestemmer I selv, hvor langt I vil gå hver dag, og I kan vende om, når I har lyst. Læs mere om vores graderingssystem her.

 
Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Udstyr

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.?Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det amalfitanske klima, ses DMI's data her:

Variationer af denne rejse

Amalfikysten og Sorrento-halvøen

Denne tur er den udvidede version af vandringen langs Amalfikysten, hvor I også kommer til at opleve Sorrento.

Gå til rejse »
Vandring Amalfikysten, 6 dage

Denne er en 6-dages udgave af vores vandretur langs Amalfikysten.

Gå til rejse »

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

9 dages vandreferie langs spektakulære kyststrækninger i Cinque Terre og på Portof...
Sværhedsgrad: 2
Individuel vandreferie på Mallorca gennem Tramuntana-bjergene - langs den dramatiske kystlinje...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med Børnerabat
8 dages vandring i det karakteristiske skønne alpelandskab i Salzkammergut, med overnatning p...
Sværhedsgrad: 1-2
Rejser med hundSolorejser - til dig der rejser alene
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*