DKK 16.290,00

Nepal - Grupperejse til Island Peak via Everest Base Camp

Bemærk: Dette er en grupperejse til Island Peak. Der kan være maksimalt 12 personer med på turen og alle skal selv købe flybillet og sørge for at være fremme i Kathmandu på startdatoen. Prisen forudsætter, at der er mindst 6 personer på rejsen.

Island Peak (6186m) er en af de mest populære trekking-tinder i Nepal. Ruten byder ikke kun på en fantastisk toptur. Den byder på nogle af de smukkeste syn i Himalaya. På denne rejse sørger vi for alle de praktiske ting, så du kan fokusere på det sjove – at trekke og til sidst bestige Island Peak. Det er blandt andet derfor at alle måltider på trekket er inkluderet i rejsens pris.

Undervejs vil du møde en masse søde mennesker, opleve mange forskellige kulturer og du vil til sidst kunne stå med armene over hovedet på toppen af Island Peak og kigge ned på verden under dig. Dette er en helt igennem fantastisk oplevelse, som du vil huske resten af dit liv.

Den nordøstlige del af Nepal kaldes Khumbu og er hjemsted for Sherpa-folket og Mount Everest. Mange trekkere i området flyver til Lukla og andre rejser via veje og stier til byen Jiri for at starte deres trekking. Et par dages trekking fra Lukla gennem højlandet bringer dig til indgangen af Sagarmatha National Park og byen Namche Bazaar, som er starten på Everest.treks. Herfra kan man vælge at gå mod Mount Everest Base Camp eller Gokyo-søen. Trekket er fysisk udfordrende på grund af højden og de store distancer. Det er her samtlige alpinister i området hænger ud.

Området er helt utroligt smukt og det er ikke kun Mount Everest, der er værd at se. Der er mange andre store og smukke bjerge, såsom Amadoblam og Cho Yu. Der er mange trekkingruter i området, bl.a. Mera Peak, Island Peak og mange udfordrende og spændende bjergpas, som fx Cho La Pass, Tashi Lapcha Pass, Amphu Lapcha Pass, Mera La. Byerne i området er meget smukke og beboet af det gæstfrie sherpa-folk.

Oplev den fantastiske Gokyo-dal som er et højtbeliggende område med søer og glimtende gletsjere. Turen hertil byder på en fantastisk udsigt ved Gokyo Ri (5350m), hvor du kan se fire af de højeste bjerge i verden i et smukt panorama. De fire bjerge er Everest (8848m), Cho Oyu (8153m), Lhotse (8501m) og Makalu (8463m). Derudover kan du se den største gletsjer i Asien, nemlig Ngozumpa.

Island Peak (6189m) er en af de mest populære tinder at klatre i Nepal. Fra Dingbuche kan bjerget ses som en ø midt i et hav af is. Toppen af bjerget er interessant og smuk med en isdækket side mod vest, som har kontakt til Lhotsegletsjeren. Selve bjerget er en forlængelse af den sydlige del af Lhotse Shar-bjergryggen. Højderyggen herfra hæver sig mod syd og fører til toppen af Island Peak. Den normalt brugte rute sker fra Sydvest. Ruten byder ikke kun på en fantastisk klatretur, men også på nogle af de smukkeste syn i Himalaya. Fra toppen kan I se Lhotse (8501m), Nuptse (7879m) , Lhotse Middle Peak (8410m) og Lhotse Shar (8383m) mod nord. Mod vest ser du Makalu (8475m) og mod syd Ama Dablam og Baruntse.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Pladser booket
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Afrejse i månederne:
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep

Overnatning

Hoteller, Hytter og Tehuse

På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Billederne viser nogle typiske steder, så du får en ide, hvad vi taler om.
Ved Island Peak Base Camp soves der i telte.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Kathmandu

Når I ankommer i Kathmandu, bliver i mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter I har hvilet, kan I eksempelvis se jer om i Thamel-området i Kathmandu, som er et turistcentrum. Hvis I ankommer tidligt nok bliver I briefet om turen i dag. Hvis I ankommer sent bliver I briefet på dag to.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 2 Sightseeing i Kathmandu (Hindu- og Buddhist-templer)

I dag skal I rigtig få set noget af Kathmandu. I bliver mødt om morgenen og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen, hvor I vil se det berømte hindutempel Pasupatinath, som er dedikeret til guden Shiva og som ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.

Længere nede ad Bagmatifloden finder I Guheshwori-templet på en bakketop omgivet af skov. Templet er også kendt som Akash Yogini. Det er også et berømt mål for hinduistiske pilgrimme og i templet finder man et alter dedikeret til guden Parbati, som er Shivas ægtefælle.
Udflugten giver også mulighed for at observere de nepalesiske hinduers kremeringsritualer, som praktiseres i fuld offentlighed ved bredden af Bagmatifloden.

Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Efter besøget spises der frokost og I tager videre til middelalderbyen Bhaktapur. Byen er kendt for sine store pladser, flotte templer (Nyatpola og Dattatraya) og det smukke “Palace of Fiftyfive Windows” . Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 3 Fly til Lukla og trek til Phakding

Efter en tidlig start på dagen tager I til Tribhuwan International Airport i Kathmandu og tager den 30 minutter lange – og helt utroligt flotte – flyvetur til Lukla, som ligger i 2804 meters højde. Efter ankomsten er der tid til at udforske landsbyen, mens jeres guider får lastet trekkingudstyret. Derefter begynder I jeres trek ved at gå ned til Dudh Kosi-floden, hvor I møder ruten til Namche Bazaar, som ligger lige over Chaunrikharka (2713m). Det er en let gåtur og efter i har passeret den lille landsby Ghat (2550m), er der kun kort afstand til Phakding.
Dagens trek: 3½ time
Overnatning: Hytte

Dag 4 Trek til Namche Bazaar (3441m)

I fortsætter trekket langs med Dudh Kosi-flodens bred og går over floden flere gange ved hjælp af spændende hængebroer, som er overdænget med bedeflag. Efterhånden som I kommer til Sagamartha National Park, bliver stierne stejlere med fantastiske udsigter. Inden I når til Namche Bazaar vil I, hvis vejret tillader, kunne se Mt. Everest! Namche Bazaar er bedst kendt som “The Gateway To Everest” og her finder I mange gode restauranter, hytter, butikker, vekselmuligheder, internetcaféer og bagerier. Namche Bazaar er en af de største landsbyer langs Everestruten.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Guesthouse

Dag 5 Namche Bazaar – Akklimatiseringsdag

I tilbringer hele dagen i Namche Bazaar for at akklimatisere jer til den begyndende tynde luft. Dagen bliver dog ikke kun brugt til at slappe af og I går en lille tur til det lokale museum, hvor man fejrer Sherpa-folkets traditionelle skikke. Fra museet kan I skimte Mt. Everest i horisonten. I kan også vælge at gå op til den gamle Syangboche lufthavn tæt ved Everest View Hotel. Herfra vil I opleve en utrolig flot udsigt over Himalayabjergene og fantastiske solopgange og solnedgange over Khumbu-tinderne.

En god måde at bruge akklimatiseringsdagen i Namche Bazaar er ved at gå op til Khunde hospitalet, hvortil ruten er anlagt af selveste Sir Edmund Hillary ( den første til at bestige Mt. Everest, hvilket han gjorde sammen med Sherpaen Tenzing Norgay). En anden god ide kan være at trekke op til Tengboche (3800m) hvor Everest View Hotel byder på en fantastisk udsigt over Everest, Nuptse, Lhotse, Ama Dablam, Thamserku og Kusum Kangaru.
Dagens trek: Meget lidt eller intet afhængigt af, hvad I har lyst til
Overnatning: Guesthouse

Dag 6 Trek til Phortse Tenga (3680m)

Trekket fra Namche Bazaar fører op til den billedskønne landsby Khumjung som også har en Gompa* som tårner op over byen. Efter I har forladt Khumjung går ruten opad og forbi en chorten/stupa** Denne højderyg stammer fra bjerget Khumbila, som er et 5734m højt bjerg og det siges at være bopæl for guden over Khumburegionens gud. Stien går nedad mod byen Sanasa og derefter opad til byen Mongla (4000m). Herfra kan I se flotte udsigter over bjergene. Turen går nu stejlt ned igennem Phortse Tenga og herfra opad til Dole igennem rohododendron- og birkeskov. I kan nyde et lækkert måltid i Phortse Tenga (3650m).
Dagens trek: 5-6 timer
Overnatning: Guesthouse
* En Gompa er et tibetansk bygningsværk, som ofte fungerer som klostre eller videncentre.
** En buddhistisk helligdom, som ofte indeholder Buddhas jordiske rester.

Dag 7 Trek til Machhermo (4470m)

I dag trekker I til Machhermo, hvilket tager ca. 5 timer. Fra Dole går det opad langs dalen og efterhånden, som I kommer op bliver de små tornede buske erstattet af enebærbuske. Ruten går igennem flere forskellige små samfund og byder på udsigt til bjergene Cho Oyu, Kantega og Thamserku. Dette er en kort dag og I ankommer til Machhermo tids nok til at få frokost i byen.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 8 Trek til Gokyo (4790m)

I dag begiver I jer mod søerne ved Gokyo via den flotte rute til Pangka og derfra nedad mod floderne af smeltevand som flyder ned fra Ngozumpagletsjeren. I klatrer nedad en stejl klippeside og ned i dalen ved siden af gletjseren og den første af de hellige søer. I kommer hurtigt hen til endnu en hellig sø og støder derefter til ruten til Lobuche. Den tredje sø i kommer til hedder Dudh Pokhari og ved dens breder ligger byen Gokyo.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 9 Trek til Gokyo Ri (5483m) og til Thangna (4650m)

I starter tidligt om morgenen med at begive jer langs den smalle sti til Gokyo Ri (en bjergtop). Efterhånden som I går opad kommer toppene af Mt. Everest, Lhotse og Makalu langsomt til syne. Turen til Gokyo Ri er det hele værd og udsigten over Gokyodalen, Ngozumpa Gletsjeren og Himalayas Khumburegion er fantastisk. I trekker til Thangna, hvor I overnatter.
Dagens trek: 5-6 timer
Overnatning: Guesthouse

Dag 10 Thangna itl Dzongla(4843m) gennem Chola-passet (5420m)

I dag går I opad langs dalens skråninger mod Chola-passet. Passet er dækket af sten og blå is, som gør det koldt at gå igennem. Herfra er det også muligt at se områdets store bjerge. Når turen går nedad igen går det meget stejlt ned i den første time, hvorefter det jævner ud en anelse til Dzongla, hvor I skal overnatte.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Guesthouse

Dag 11 Dzongla til Gorakshep (5180m) via Lobuche (4900m)

Fra Dzongla går ruten både op, ned og langs vestsiden af Lobuche Khola, hvorfra I kan se Ama Dablam, Nuptse-Lhotse-væggen og Everest. I støder til ruten fra Pheriche og følger den til Gorakshep, hvor I overnatter.
Dagens trek: 5½ time
Overnatning: Hytte

Dag 12 Trek til Mt. Everest Basecamp (5499m) og tilbage til Gorakshep (5180m)

Et langt og udfordrende trek venter jer i dag langs Khumbu-gletsjeren og op til Everest Base Camp i 5400 meters højde. Det er det tætteste man kan komme på Mount Everest uden at have klatreudstyr med. Der vil med stor sandsynlighed være et klatrehold i campen, som forbereder en tur til toppen. Udsigten over Khumbu Icefall fra Base Campen er fantastisk! I vender tilbage til Gorak Shep, hvor I overnatter.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Guesthouse

Dag 13 Gorakshep til Kala Patthar og fra Gorakshep til Dingboche (4300m)

I dag klatrer I op på toppen af Kala Patthar. Afstanden er ikke lang, men I gør det i et langsomt tempo for at modveje højden. Det er hårdt at komme op på toppen (5545m), men udsigten fra toppen overgår alle jeres vildeste fantasier. Overalt ser I enorme gletsjere, bjerge og det eneste som forstyrrer stilheden er gletsjernes knagen. Bjergene I kan se her fra er Pumori (7.145m), Lingtren (6.697m) og Khumbutse (6623m). I kan se helt til Tibet herfra.
Dagens trek: 7 timer
Overnatning: Tehus

Dag 14 Dingboche – Chukung (4730m)

I dag går det langsomt. I går til Chhukungdalen via Imja Khola-dalen, hvor I får endnu et fantastisk udsyn over de enorme bjerge. Det er specielt spektakulært at se Lhotses massive sydvæg. I ankommer til Chukung i tide til at få frokost og efter frokost handler det om at forberede klatregrejet og se sig omkring.
Dagens trek: 3 timer
Overnatning: Tehus

Dag 15 Chukkung til Island Peak Basecamp (5150m)

Stien fra Chukkung går meget stejlt syd og drejer så øst, så den er på linje med dalen. Derefter snor stien sig indtil i når “Big Rock”. I bevæger jer over gletsjere til I når sydvestsiden af Island Peak.
Dagens trek: 4 timer
Overnatning: Teltlejr ved Island Peak Basecamp

Dag 16 Klatretur til High Camp (5600m)

I dag skal I til Island Peak High Camp, hvorfra I bestiger toppen af bjerget. Stien går opad flere hundrede meter før den drejer til venstre op af den stejle bjergside. Stien starter med at være sandet, bliver så græsset og til sidst stenet. I når Island Peak High Camp, hvor I overnatter.
Dagens trek: 2-3 timer
Overnatning: Telte ved Island Peak High Camp

Dag 17 Fra High Camp til toppen (6160m) og tilbage til Chukkung

I står op allerede kl. 2-3 om natten og gør klar til bestigningen af Island Peak. Der er flere mindre etaper, I skal over, hvorefter ruten følger en bjergryg og senere over et stykke af gletsjeren. Det er krævende at nå frem til den næste bjergryg, som fører jer til toppen. Der bruges reb til at nå over gletsjeren og det gør vi for at sikre, at ingen falder ned i en af gletsjerens sprækker. Herfra er der kun cirka 100 meter tilbage til toppen, hvor I går opad i en 40-45 graders opstigning. Når I kommer op på toppen er det tid til at nyde udsigten og til at tage et billede af jeres fantastiske bedrift. Når I er færdige, går I ned til Chhukung, hvor I overnatter.
Dagens trek: 7-8 timer
Overnatning: Tehus

Dag 18 Trek til Tengboche (3860m)

Ruten fører jer gradvist nedad langs enebærbuske og Mani-sten til Pangboche. Gompaen i Pangboche er den ældste i Khumbu og bestemt et besøg værd. I går ned til dalen, hvor stien er smallere og fører jer igennem alpine enge og til sidst til Tengboche, hvor Khumburegionens største kloster ligger.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Hytte

Dag 19 Trek til Manjo (2800m) og Phakding

I forlader Tengboche fra bagsiden af klosteret og fortsætter ned indtil I når til Phunki Tenga. Herfra går det opad gennem en skov og når I kommer ud af den går I langs en højderyg, hvorfra I kan kigge ned I nogle dybe kløfter. I slutter dagens trek med en stejl tur opad til Namche Bazaar, en gåtur igennem en smal kløft og til sidst en lille tur opad til landsbyerne Manjo og Phakding.
Dagens trek: 6-7 timer
Overnatning: Guesthouse

Dag 20 Manjo til Lukla

I trekker tilbage til Lukla langs den samme rute som da I startede jeres trek. Det er den samme, men ser aldrig helt ligesådan ud, når man går den modsatte vej. Efter ankomsten til Lukla har I tid til at slappe af og fejre at I har klaret det lange trek.
Dagens trek: 3½ time
Overnatning: Hytte

Dag 21 Flyvetur tilbage til Kathmandu

I løbet af jeres flyvetur tilbage til Kathmandu kan I tage afsked med de majestætiske bjerge fra luften i løbet af den 30 minutter lange flyvetur. Når I ankommer til Kathmandu bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I kan slappe af resten af dagen.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 22 Sightseeing i Bhaktapur og fritid

Bhaktapur – også kendt som bhadgaon – var engang hovedstaden i Nepal. I dag står den tilbage som et sandt skattekammer af gamle skatte, kunst og arkitektur. En gammel legende siger, at byen blev grundlagt i år 899 af kongen Anand Deb, som tilhørte Lichhabi-dynastiet. Byen er udformet som en “Khat-Kon” (Davidsstjerne). Bhaktapur betyder “De Hengivnes By” og byen er kendt for keramik og vævning. Byen byder også på Nepals bedste yoghurt og utallige små fabrikker laver masker og trækunst.
Efter at have besøgt den utrolige by Bhaktapur bliver I kørt tilbage til Kathmandu, hvor I kan slappe af og nyde dagen.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 23 Hjemrejse

Så blev det tid til at rejse hjem til Danmark. I køres til lufthavnen, hvor I hopper på flyveren hjem. Det er naturligvis også muligt at forlænge opholdet eller rejse videre fra Kathmandu.

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger under trekket (hytter og guesthouses)
  • 3-stjernede hoteller i Kathmandu
  • Alle måltider på trekket
  • Transport til/fra lufthavnen
  • Landtransport
  • Lokale flybilletter (Kathmandu – Lukla – Kathmandu)
  • Alt klatre- og campingudstyr
  • Sigthseeing i Kathmandudalen
  • Sherpaguide og bærere til transport af bagagen på trekket
  • Varme drikke 3 gange om dagen (te og kaffe)
  • Fælles klatreudstyr (reb, seler osv.)
  • TIMS (Trekkers Information Management System)
  • Adgang til nationalparker, trekkingtilladelser, klatretilladelser
  • Alle tempel-billetter i Kathmandu
  • Mad og drikke, hytter, løn, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
  • Alle skatter og afgifter
Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Nepal t/r
  • Visum (husk at medbringe kontanter og to pasfoto
  • Frokost og aftensmåltider i Kathmandu
  • Personligt trekking og klatreudstyr
  • Drikkepenge (regn med 100 euro pr. gæst, men husk at det er valgfrit)
  • Rejseforsikring: Det er et krav, at du har en rejseforsikring for at tage på denne rejse
  • Afbestillingsforsikring
Afrejse
Hjemkomst
06. oktober 2018
28. oktober 2018
DKK 16.290,00

Praktisk info

Flyrejse til Nepal

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Links
Momondo
t2t.dk

Ved ankomst

Vi går ud fra, at flere vil ankomme på forskellige tidspunkter. Uanset hvornår I kommer, så sørger vi for, at I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet i Thamel. Du skal med andre ord bare købe den flybillet, som passer dig, så længe du ankommer på Dag 1 i dagsprogrammet.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Overnatninger

I Kathmandu bor I på et godt turistklassehotel som ligger centralt i bydelen Thamel. På trekket overnatter I på tehuse, som de kaldes i Nepal. Tehusene er gæstehuse, som er drevet og ejet af lokale familier. Kvaliteten af tehusene varierer, og vi bestræber os på at få plads på de bedste, men du skal være forberedt på, at det er relativ primitive forhold. Tehusene har ofte et hyggeligt fællesrum, som er opvarmet med en brændeovn. Vi overnatter som regel i dobbeltværelser, men på nogle tehuse kan der være flersengsværelser med 4-6 senge i hvert rum. Værelserne er ikke opvarmede. På nogle tehuse er det muligt at købe sig et bad, men husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.
På bestigningsdagene overnatter vi i telt, da der ikke findes tehuse så højt på bjerget. Der er normalt to personer pr. telt.

Mad og drikke

I Kathmandu er der morgenmad inkluderet, men du skal selv købe de øvrige måltider. På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover får du varme drikke tre gange om dagen. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

På bestigningsdagene er morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet og tilberedes under primitive forhold i vores teltlejr.

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når vi er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker vi bagagen i udstyrstaskerne og starter med af gå cirka kl. 08.00. Det er vigtigt at gå i sit eget tempo og holder de pauser, du har brug for. Midt på dagen holder vi en god lang frokostpause, inden vi fortsætter ud på eftermiddagens vandring. Vi er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen, og når vi har fået tildelt vores værelser, er der god tid til at slappe af, opleve landsbyen, snakke med de lokale eller dine rejsefæller, eller læse lidt i en god bog. Aftensmaden serveres mellem kl. 18.00 - 19.00. De fleste vælger at gå tidligt til køjs.

Sværhedsgrad

Trekket til Island Peak er grad 4. Selve bestigning af Island Peak er grad 6.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her

Valuta og prisniveau

Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Det er også muligt at veksle eller hæve rupee på kreditkort i Namche Bazar, men vi anbefaler, at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen, før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.

Drikkepenge

Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere, og I skal regne med cirka 90-100 US dollars i drikkepenge. Turlederen samler drikkepengene sammen i en kuvert for hele gruppen og fordeler drikkepengene mellem vores nepalesiske team.

Visum

Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade eller udstedes ved ankomst i til lufthavnen i Kathmandu. Husk at medbringe 3 pas foto til visum og trekkingpermit.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste til turen.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Klima

De bedste sæsoner for trekking i Everestregionen er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om formiddagen. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte lidt skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. I bjergene varierer temperaturen meget afhængig af højden og tidspunktet på døgnet. Midt på dagen kan det sagtens være lunt i selv stor højde med op til 20 grader i 4.500 -5.000 meters højde. Når solen går ned falder temperaturen drastisk, og det kan sagtens blive ned til minus 10°C om natten i samme højde.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×Vind et rejsegavekort på 2000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider