DKK 15.390,00

Nepal - Grupperejse - Bestigning af Mera Peak, 19 dage

Bemærk: Dette er en grupperejse til Mera Peak i Nepal. Der kan være maksimalt 12 personer med på turen og alle skal selv købe flybillet og sørge for at være fremme i Kathmandu på startdatoen. Prisen forudsætter, at der er mindst 6 personer på rejsen.

Bestigningen af Mera Peak starter med en flyvetur i bjergene til byen Lukla, hvorfra et hårdt trek over flere dage i smukke dale begynder. Trekket er hårdt på grund af højden, men bestigningen af Mera Peak er ikke teknisk svært, da de sneklædte sider sjældent byder på stigninger over 40°. Det eneste, som denne bestigning kræver, er, at du er i meget god fysisk form og har en stor lyst til et fantastisk eventyr. Vores Mera Peak-tur er nøje planlagt, så de deltagende gradvist akklimatiseres.

Trekket starter med at føre dig igennem den smukke skov i Hinku-dalen. Det er virkelig et skønt syn og har den ekstra bonus, at turen sørger for den indledende akklimatisering, så du er klar til en bestigningen af Mera Peak. I løbet af trekket vil du opleve dygtige og kompetente lokale guider og porters, kvalitetsudstyr, og lækker mad. Kort sagt: alle ingredienser der skal til, for at gøre din bestigning af Mera Peak uforglemmelig.

Mera Peak (6461m) er en spændende og utrolig flot oplevelse, som er blevet yderst populær blandt trekkere og bjergbestigere. Det er den blevet fordi det er den højeste trekking-tinde i Khumbudalen, hvori du også finder Mt. Everest. Når du står på Mera Peak kan du se en imponerende samling af verdens 8000-meter-bjerge: Everest, Kanchenjunga, Makalu, Lhotse, Cho-Oyu omringet af mange andre smukke tinder. Det er et utroligt syn, som du aldrig nogensinde vil glemme!

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep

Overnatning

Hoteller, Hytter og Tehuse

På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Billederne viser nogle typiske steder, så du får en ide, hvad vi taler om.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Kathmandu

I ankommer til Kathmandu lufthavn, hvor I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Efter I har hvilet jer mødes I med jeres guide, som tjekker jeres udstyr og sørger for de sidste forberedelser inden turen. Hvis I har brug for yderligere udstyr kan det lejes eller købes inden afrejse.
Overnatning: 3-stjernet hotel
 

Dag 2 Sightseeing i Kathmandu (Hindu- og Buddhist-templer)

I dag skal I rigtig få set noget af Kathmandu. I bliver mødt om morgenen og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen, hvor I vil se det berømte hindutempel Pasupatinath, som er dedikeret til guden Shiva og som ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.

Længere nede ad Bagmatifloden finder I Guheshwori-templet på en bakketop omgivet af skov. Templet er også kendt som Akash Yogini. Det er også et berømt mål for hinduistiske pilgrimme og i templet finder man et alter dedikeret til guden Parbati, som er Shivas ægtefælle.
Udflugten giver også mulighed for at observere de nepalesiske hinduers kremeringsritualer, som praktiseres i fuld offentlighed ved bredden af Bagmatifloden.

Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Efter besøget spises der frokost og I tager videre til middelalderbyen Bhaktapur. Byen er kendt for sine store pladser, flotte templer (Nyatpola og Dattatraya) og det smukke “Palace of Fiftyfive Windows”. Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Overnatning: 3-stjernet hotel

Dag 3 Fly til Lukla (2804m) og trek til Chutanga (3020m)

Efter morgenmaden køres i til lufthavnen, hvorfra I flyver til Lukla. Under flyveturen kan I se de fantastiske tinder tårne op i horisonten. Når I er landet i Lukla starter I jeres trek i Himalaya. Jeres første dag er et let trek, som bringer jer igennem forskellige mindre landsbyer og igennem flotte skove fyldt med rododendron, fyr- og birketræer. Efter 3-4 timer ankommer I til Chutanga, hvor I overnatter.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 3-4 timer
 

Dag 4 Akklimatiseringsdag i Chutanga

I morgen kommer I over 4600m på et langt trek, så I tilbringer dagen i Chutanga for at akklimatisere og vænne jer til højden. I løbet af dagen går I til Kharakateng (4000m) og tilbage til Chutanga, så I når op på 4000m for siden at sove i lavere højde.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 1-2 timer
 

Dag 5 Trek til Thuli Kharka (4300m) via Zwatra La (4600m)

Fra Chutanga fortsætter I jeres eventyr til med en stejl stigning, hvorefter I når op til Kalo Himal Ridge i Nau Lekh. Siden kommer I til et sted med en samling bønneflag som kaldes Zatrwa Og. I følger ruten og I efter en lille stigning kan I nyde en lækker udsigt over Dudh Kosi. Herfra er der kun en times vandring til Thuli Kharka.
Overnatning: Lodge
Dagens Trek: 5-6 timer

Dag 6 Trek til Kothe (4182m)

Efter morgenmaden går turen nedad, indtil I når Hinku-floden. Herefter går turen igennem Rododendronskove på den vestlige side af Hinku-dalen.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 5-6 timer

Dag 7 Trek til Thaknak (4350m)

I dag går I i skyggen af Mera Peak langs med Hinku Khola-floden. Efter frokost ved Gondishung passerer I den 200 år gamle Lungsumgba Gompa, hvor I kan se ruten til Mera Peak hugget i sten. Herfra er der kort vej til Thaknak, hvor I overnatter.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 3-4 timer

Dag 8 Trek til Khare (5045m)

I forlader Thaknak og følger ruten videre. I krydser en del af Dig-gletcheren og videre til Dig Kharka, hvorfra I kan nyde en fantastisk udsigt over Charpate Himal. Herfra går turen videre til Hinku Nup og Shar, hvorefter turen går stejlt op til Khare. Herfra kan I nyde udsigten til nordsiden af Mera Peak. Efter frokost kan I udforske området omkring Khare.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 2-3 timer

Dag 9 Hviledag/Akklimatisering i Khare

I dag vil jeres guide undervise jer i, hvordan I bestiger Mera Peak. I lærer klatreteknikker og brug af klatreudstyr, så som isøkse, steigeisen ect.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: Intet

Dag 10 Trek til Mera Peak Base Camp (5350m)

Efter morgenmaden begiver I jer mod Mera Peak Base Camp. Ruten er stenet og går stejlt opad. Efter ankomst kan I hvile jer og hvis I følger, at I har brug for mere instruktion angående bestigningen, så vil jeres guide være klar til at vejlede jer.
Overnatning: Telt
Dagens trek: 3-4 timer

Dag 11 Trek til Mera Peak High Camp (5780m)

I går over Mera La passet og fortsætter til Mera Peak High Camp. Vejen er stenet og kan være farlig, hvis der ligger ny sne. Ved High Camp kan I nyde en fantastisk udsigt til Mt. Everest, Cho-Oyu, Makalu, Lhotses sydside, Nuptse, Chamlang og Baruntse.
Overnatning: Telt
Dagens trek: 4-5 timer

Dag 12 Bestigning af Mera Peak! (6461m) og tilbage til Khare

I dag er den store dag! I skal op på Mera Peak! I står op ca. kl 2 om natten, hvor I spiser morgenmad. Turen starter meget koldt, men bliver varmere efterhånden, som solen kommer frem. Og det gør den på den mest fantastiske facon. Imens I går over gletsjeren på vej mod toppen vil solen kaste et smukt rødt lys på bjergtinderne. Et syn I sent vil glemme. Ved foden af den sidste meget stejle stigning finder I et reb. Toppen er kun få meter væk. Fra toppen kan I nyde en utrolig udsigt over Himalaya og verdens højeste bjerge. Når I er færdige med udsigten, går I ned igen og hviler lidt i High Camp, inden I begiver jer mod Khare.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 8-9 timer

Dag 13 Ekstra dag som kan bruges til backup

I nåede forhåbentlig toppen af Mera Peak i går og i så fald, kan I bruge denne dag til at hvile jer. Hvis I på den ene eller anden måde blev forhindret I at nå toppen i går, kan I bruge denne dag på endnu et forsøg.
Overnatning: Lodge eller telt
Dagens trek: Intet
 

Dag 14 Khare til Kothe (4182m)

I går fra Khare til Kothe den samme vej, som I kom. Når I kommer frem til Kothe fejrer I den store sejr, det var, at nå toppen af Mera Peak.
Overnatning: Kothe
Dagens trek: 4-5 timer

Dag 15 Kothe til Thuli Kharka

I går gennem rododendronskove på den vestlige side af Hinku-dalen. Efter 5-6 timer når I til Thuli Kharka, hvorfra I kan se tilbage på Mera Peak.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 5-6 timer

Dag 16 Thuli Kharka til Lukla

I går tilbage via Zatrwa La passet og når til Lukla.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 6-7 timer

Dag 17 Tidligt fly tilbage til Kathmandu

I nyder det sidste syn af bjergene, imens I bliver fløjet til Kathmandu. Efter ankomst bliver I kørt til jeres hotel, hvor I kan slappe af resten af dagen.
Overnatning: 3-stjernet hotel

Dag 18 Sightseeing i Bhaktapur og fritid

Bhaktapur – også kendt som bhadgaon – var engang hovedstaden i Nepal. I dag står den tilbage som et sandt skattekammer af gamle skatte, kunst og arkitektur. En gammel legende siger, at byen blev grundlagt i år 899 af kongen Anand Deb, som tilhørte Lichhabi-dynastiet. Byen er udformet som en “Khat-Kon” (Davidsstjerne). Bhaktapur betyder “De Hengivnes By” og byen er kendt for keramik og vævning. Byen byder også på Nepals bedste yoghurt og utallige små fabrikker laver masker og trækunst.
Efter at have besøgt den utrolige by Bhaktapur bliver I kørt tilbage til Kathmandu, hvor I kan slappe af og nyde dagen.
Overnatning: 3-stjernet hotel

Dag 19 Hjemrejse

Så er turen i Nepal desværre overstået. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger under trekket (hytter, guesthouses og telte)
  • 3-stjernede hoteller i Kathmandu
  • Alle måltider under trekket (kun morgenmad i Kathmandu)
  • Transport til/fra lufthavnen
  • Landtransport
  • Lokale flybilletter (Kathmandu – Lukla – Kathmandu)
  • Alt fælles klatre- og campingudstyr
  • Sigthseeing i Kathmandudalen
  • Sherpaguide og bærere til transport af bagagen på trekket
  • Gratis lån af Sovepose, Dunjakke og Duffelbags
  • Varme drikke 3 gange om dagen (te og kaffe)
  • TIMS (Trekkers Information Management System)
  • Adgang til nationalparker, trekkingtilladelser, klatretilladelser
  • Alle tempel-billetter i Kathmandu
  • Mad og drikke, hytter, løn, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
  • Alle skatter og afgifter
Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Nepal t/r
  • Visum (husk at medbringe kontanter og to pasfoto
  • Frokost og aftensmåltider i Kathmandu
  • Personligt trekking og klatreudstyr
  • Drikkepenge (regn med 100 euro pr. gæst, men husk at det er valgfrit)
  • Rejseforsikring: Det er et krav, at du har en rejseforsikring for at tage på denne rejse
  • Afbestillingsforsikring
Afrejse
Hjemkomst
14. april 2018
02. maj 2018
DKK 15.390,00

Praktisk info

Flyrejse til Nepal

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Links
Momondo
t2t.dk

 

Ved ankomst

Vi går ud fra, at flere vil ankomme på forskellige tidspunkter. Uanset hvornår I kommer, så sørger vi for, at I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet i Thamel. Du skal med andre ord bare købe den flybillet, som passer dig, så længe du ankommer på Dag 1 i dagsprogrammet. 

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Overnatninger

I Kathmandu bor I på et godt turistklassehotel som ligger centralt i bydelen Thamel. På trekket overnatter I på tehuse, som de kaldes i Nepal. Tehusene er gæstehuse, som er drevet og ejet af lokale familier. Kvaliteten af tehusene varierer, og vi bestræber os på at få plads på de bedste, men du skal være forberedt på, at det er relativ primitive forhold. Tehusene har ofte et hyggeligt fællesrum, som er opvarmet med en brændeovn. Vi overnatter som regel i dobbeltværelser, men på nogle tehuse kan der være flersengsværelser med 4-6 senge i hvert rum. Værelserne er ikke opvarmede. På nogle tehuse er det muligt at købe sig et bad, men husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.
På bestigningsdagene overnatter vi i telt, da der ikke findes tehuse så højt på bjerget. Der er normalt to personer pr. telt.

Mad og drikke

I Kathmandu er der morgenmad inkluderet, men du skal selv købe de øvrige måltider. På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover får du varme drikke tre gange om dagen. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

På bestigningsdagene er morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet og tilberedes under primitive forhold i vores teltlejr.

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når vi er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker vi bagagen i udstyrstaskerne og starter med af gå cirka kl. 08.00. Det er vigtigt at gå i sit eget tempo og holder de pauser, du har brug for. Midt på dagen holder vi en god lang frokostpause, inden vi fortsætter ud på eftermiddagens vandring. Vi er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen, og når vi har fået tildelt vores værelser, er der god tid til at slappe af, opleve landsbyen, snakke med de lokale eller dine rejsefæller, eller læse lidt i en god bog. Aftensmaden serveres mellem kl. 18.00 - 19.00. De fleste vælger at gå tidligt til køjs.

Sværhedsgrad

Trekket til Mera Peak er grad 4. Selve bestigning af Mera Peak er grad 6.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her

Valuta og prisniveau

Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Det er også muligt at veksle eller hæve rupee på kreditkort i Namche Bazar, men vi anbefaler, at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen, før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.

Drikkepenge

Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere, og I skal regne med cirka 90-100 US dollars i drikkepenge. Turlederen samler drikkepengene sammen i en kuvert for hele gruppen og fordeler drikkepengene mellem vores nepalesiske team.

Visum

Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade eller udstedes ved ankomst i til lufthavnen i Kathmandu. Husk at medbringe 3 pas foto til visum og trekkingpermit.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste om trekkingturen.
 

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Klima

De bedste sæsoner for trekking i Solu Khumbu området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om formiddagen. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte lidt skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. I bjergene varierer temperaturen meget afhængig af højden og tidspunktet på døgnet. Midt på dagen kan det sagtens være lunt i selv stor højde med op til 20 grader i 4.500 -5.000 meters højde. Når solen går ned falder temperaturen drastisk, og det kan sagtens blive ned til minus 10°C om natten i samme højde.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Marokko - trekking gennem Atlasbjergene til toppen af Nordafrikas højeste bjerg Mount Toubkal...
Sværhedsgrad: 3-4
Solorejser - til dig der rejser alene
Bestig Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro ad den flotte Machame rute. Den bedste højdet...
Sværhedsgrad: 4-5
GRUPPEREJSE: Dette er en grupperejse for maksimalt 12 personer ...
Sværhedsgrad: 5-6
Grupperejser
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×Vind et rejsegavekort på 2000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider