5.190,00 DKK

Frankrig - Cykelferie i Provence

Provence er et fantastisk solskinshjørne af Frankrig med frodige dale, den smukke middelhavskyst og middelalderlige kulturområder. Landskabet er fantastisk med dets karakteristiske duft af krydderurter og  unikke farver og det er malerisk gengivet af kunstnere som Van Gogh, Picasso, Matisse og Chagall. Udover landskabet byder Provence også på spændende historie, kultur og arkitektur.  På turen vil I møde flere imponerende attraktioner som Papal Paladset i Avignon, Amfiteateret i Arles og den smukke gamle akvædukt og bro – Pont du Gard, alle tre er de på UNESCO’s verdensarvsliste.

Cykelturen tager jer desuden igennem Carmargue,  et fantastisk floddelta mellem de to udmundinger af Rhône floden. Terrænet her er en blanding af hede og vådområde. Camarguedeltaet er kendt for sine hvide heste og lyserøde flamingoer og et storslået fugleliv og området giver en fascinerende kontrast til turens kulturelle oplevelser.

  • Overnatning på charmerende hoteller i Provence
  • Cykelbeskrivelser der leder jer af områdets smukkeste og roligste stier
  • Transport af jeres bagage mellem hotellerne
  • Den berømte vinlandsby Châteauneuf du Pape
  • Opleve det imponerende Papal Palads i Avignon
  • De historiske ruiner ved Les Baux
  • Van Gogh's hjemby Arles, der har lagt inspiration til flere af hans store værker
  • Det naturskønne Camargue-delta med dets hvide heste, sorte tyrer og lyserøde flamingoer
  • Den gamle akvædukt Pont du Gard der er afbilledet på 5-euro seddelerne
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Orange

Afhængigt af hvornår I ankommer, bør I give jer tid til at nyde byens smukke arkitektoniske monumenter fra romertiden. Her i blandt det romerske teater og byens triumfbue der står som historiske vidner fra en svunden tid. Den gamle by emmer af en provencalsk charme og byder på et væld af små butikker og caféer.

Dag 2 Cykling gennem Châteauneuf-du-Pape til Avignon (ca. 50 km)

Den første cykeletape bringer jer ind gennem den verdensberømte vinby Châteauneuf-du-Pape.  En slentretur gennem landsbyens gader er absolut oplevelsen værd. Derpå cykler I videre til Avignon via de fine Rhône cykelstier, der tager jer væk fra biltrafikken. Ved ankomst til Avignon bør I gå igennem den gamle bydel og besøge den fascinerende Papal Palads.    

Dag 3 Cykling fra Avignon via St. Rémy til Arles (ca. 55 km)

Cykeletapen fortsætter via rolige stier fra Avignon til St. Rémy, der er en af smukkeste og mest karakteristiske Provence-landsbyer. Farverne, duftene og det daglige liv i de små stræder i den gamle by, indbyder til at give sig god tid og bruge alle sanser. På turen videre mod Arles passerer I en længere stigning, der belønner jer med en formidabel udsigt af ruinerne ved Les Baux. Herfra leder udvalgte små stier og stræder jer til den romersk prægede by Arles, som også er byen hvor Vincent van Gogh boede og malede nogle af sine største værker.

Dag 4 Cyklerundtur igennem Camargue-deltaet (ca. 45 km)

Den underlige blanding af brakvand og hedeland gør Camargue til et helt unikt landskab, hvor vilde hvide heste lever blandt lyserøde flamingoer og et generelt storslået fugleliv. I følger de små stier igennem det imponerende naturreservat, inden I kommer til den lille landsby Mejanes. Udover at være kendt for sin arena har landsbyen også en lille station, hvorfra man kan komme med et lille tog, ud gennem noget af det urørte og vilde landskab. Med lidt held kan man både beundre de smukke flamingoer og vilde sorte tyre fra togets vogne. 
I cykler via rolige stier og småveje tilbage til Arles for endnu en overnatning.

Dag 5 Cykling fra Arles til Beaucaire/Tarascon (ca. 50 km)

Dagens cykeletape går fra Arles gennem ”lille Camargue”, hvor de hvide heste og sorte tyre ofte er at se fra stierne mod St. Gilles. Som medlem af UNESCO’s verdensarv er det Benediktinske kloster værd at brug lidt tid på, inden I cykler videre gennem ris- og vinmarker frem til dagens overnatning i Beaucaire/Tarascon.

 
Dag 6 Beaucaire/Tarascon til Pont du Gard til Uzés (ca. 50 km)

Udsigten til det gamle fort i Tarascon, der rager op over Rhônefloden, følger jer det første stykke gennem vinområdet Costiéres de Nimes. Omkring middagstid vil I kunne se den berømte og smukke akvædukt Pont du Gard. Dette imponerende bygningsværk fra romertiden er også listet på UNESCO’s verdensarvsliste og er også afbilledet på 5-euro sedlerne. I cykler videre omgivet af aromatiske urter som Lavendel, timian og rosemarin, som I ankommer til Uzés, der emmer af middelalderlig charme. Det kan anbefales at besøge den unikke markedsplads i midten af byen.

 
Dag 7 Cykling fra Uzés tilbage til Orange (ca. 55 km)

På den sidste cykeletape ændres landskabet igen. I cykler gennem Garrigue’s bakkede landskab, fyldt med egetræer og middelhavsurter. Senere går ruten gennem vinmarker og frugtplantager og som I passerer floden cykler i gennem endnu et berømt vinområde Côte du Rhône, inden I om eftermiddagen atter er tilbage ved udgangspunktet i Orange.

Dag 8 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der individuel afrejse fra Orange.

 

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på 2-stjernede hoteller og guesthouses i dobbeltværelser
  • Morgenmad alle dage
  • Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre)
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Velkomstmøde hvor I gives relevante informationer om turen
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
  • Forsikring af evt. lejede cykler
  • GPS-data for de som ønsker dette
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Orange t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Leje af cykel (se detaljer herunder)
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
5.190,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at tage turen alene.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Afrejsedatoer
Turen afvikles med startdage på lørdage og mandage fra den 24.03 - 15.10.2018  Det er muligt at tilkøbe ekstra overnatninger før eller efter turprogrammet. Send os en mail på [email protected], med eventuelle ønsker.
Er I 4+ deltagere, så kan vi arrangere turen på datoer der passer jer. kontakt os for mere info.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Transporten fra Danmark til Orange t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen via fx t2t.dk eller momondo.dk. Vi anbefaler, at I booker rejsen hos os, inden I køber flybilletterne.

Links
Momondo
t2t.dk
Norwegian
SAS

Fra Lyon og Marseille kan man tage toget til Orange på 1,5-2 timer. Fra Nice er togturen på 4-5 timer. Man kan få et godt overblik over togene på www.sbb.ch/en/

Få overblik over turen fra Marseille til Orange her

Rome2Rio

Få overblik over turen fra Nice til Orange her

Rome2Rio

 
Overnatning

I overnatter i dobbeltværelser på 2-stjernede franske hoteller og guesthouses med eget toilet og bad. Morgenmad er inkluderet i prisen.

Halv pension

Det er muligt at tilkøbe halvpension bestående af som minimum en 2-retters menu til aftensmad.
Prisen er kr. 1.990,- per person for 7 x aftensmad.
Hvis I ønsker aftensmåltider inkluderet, kan dette vælges til på bookingformularen, når I booker turen.

Hotelopgradering

Det er muligt at opgradere hotellerne på turen til 2-3 stjernede hoteller med aircondition og pool hvor det er muligt.
Prisen for denne opgradering er kr. 1190,- per person. Dette vælges til, når I booker rejsen.

Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode stier og veje og er af sværhedsgrad 2, med enkelte længere stigninger. Læs mere om vores graderingssystem her. I kører så vidt muligt på rolige veje, med begrænset mængde trafik. 

Leje af cykel

Cyklerne er unisex og udvalgt efter solid kvalitet kombineret med den bedste komfort. Cyklerne er udstyret med lys, bagagebære, skærme, 7 - 21 gear, lås og en komfortabel saddel. Desuden er der påmonteret en vandafvisende taske på både bagagebære og styr, og der medfølger et lille nødkit med relevant værktøj, ekstra cykelslange og pumpe.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen (nævn gerne om I ønsker 7 eller 21 gear - alle cyklerne har håndbremser).
Leje af cykel koster kr. 590,- for hele ugen

 

                          

 

El-Cykler
På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 120-180 km. på én ladning. El-cyklerne har samme udstyr som de ordinære cykler.
Leje af el-cykel kr. 1.390,- for hele ugen

 



 

 

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Klima
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klima i Provence, ses DMI's data her

 
Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Individuel cykelferie til Amalfi i Italien med transport af bagagen. ...
Sværhedsgrad: 2
8 dages cykelferie ad de gamle jernbanespor fra Dolomitterne til Venedig i Italien med transport af ...
Sværhedsgrad: 2-3
Rejser med Børnerabat
En herlig individuel cykelferie på naturskønne Mallorca, med transport af bagagen. ...
Sværhedsgrad: 2
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider