4.890,00 DKK

Italien - Cykelferie langs Toscanas kyst

Fra Det Skæve Tårn i Pisa til øen Elba ud for Piombino

Denne cykeltur kombinerer det charmerende, karakteristiske toskanske bakkelandskab med det slående, smukke sceneri på den toskanske kyst. Fine cykelstier vil føre jer fra kulturelle højdepunkter i Pisa til den charmerende gamle bydel " Venezia Nuova" i Livorno, for endeligt at slutte på det karekteristiske torv i Piombino der ender direkte i havet. Mærk den lune middelhavsbrise mens du triller langs hvide sandstrande og dramatiske klippeskrænter. Turen vil også bringe jer ind i det toskanske højland, der er beundret af mad- og vinkendere fra hele verden.

Ruten går langs frodige vinmarker og gennem olivenlunde inden I når til et af turens højdepunkter, nemlig cykeloplevelsen på øen Elba.
Terrænet veksler mellem fladt til småbakket. Der er kun to strækninger på turen der har lidt kraftigere stigning. De fleste stier på turen er asfalteret, nogle enkelte vil være lidt mere rustikke og i byerne vil der være kortere stræk på byveje.

  • Mirakelpladsen i Pisa, hvorpå domkirken med det berømte Skæve Tårn ligger
  • Cykling langs skønne hvide sandstrande, hvor man hurtigt kan tage en dukkert
  • Smukke ruter gennem nationalparker, fyrskove og havet
  • De middelalderlige toscanske landsbyer Bolgheri, Castagneto Carducci og Suvereto
  • Piombino med dens centraletorv der ender direkte i havet
  • Smuk færgetur til Elba med cykling på øen blandt dens smukke strande og karekteristiske middelhavs-vegetation
  • Markederede ruter der, sammen med vores detaljerede cykelbeskrivelser og oversigtskort, gør det let at finde vej.

 

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst

Individuel ankomst til starthotellet i Pisa (fra togstationen er det kun en kort gåtur). Afhængigt af hvor tidligt I ankommer til byen vil det allerede på førstedagen være muligt at gå en tur i den gamle charmerende bydel.

 
Dag 2 Cykeltur til kysten (ca. 30 km.) + togtur

Fra Piazza dei Miracoli, der er hjemsted for Det Skæve Tårn, er der fine snoede stier, der leder gennem nationalparken Macchia Lucchese og videre til havet. I fortsætter langs hvide sandstrande til I når den hyggelige kystby Viareggio. På vejen kan en dukkert i det Tyrrhenske hav være fristende og tiltrængt. En kort togtur vil bringe jer og cyklerne tilbage til Pisa til endnu en overnatning.

 

 
Dag 3 Fra Pisa til Castiglioncello (ca. 40 km.) + togtur

Morgenen starter med en kort togtur til Livorno. Denne historiske havneby har meget at tilbyde - heriblandt den populære bydel Venezia Nuova, med dens mange kanaler. Efter en strækning langs en af kanalpromenaderne, går turen op i det toskanske højland. En længere stigning bringer jer gennem nationalparken Monti Livornesi og videre gennem toscanske landsbyer, der smukt bugter sig med det bakkede landskab. Nedstigningen medbringer en fantastisk udsigt, når det blå hav viser sig som en flot kontrast til det grønne landskab.
I skal overnatte på et hotel, placeret tæt på de stejle klippeskrænter, med små stier langs stranden og palmetræer der blidt svejer i vinden, der tilsammen skaber den sande middelhavsatmosfære.

Dag 4 Fra Castiglioncello til Marina de Castagneto (ca. 50 km.)

Dagens etape foregår langs den smukke toskanske kyst. Efter at have fulgt nogle af de berømte hvide sandstrande ved Vada, tager ruten jer gennem nogle af Italiens smukkeste fyrskove. Efterfølgende vil I cykle gennem nationalparken Tomboli og derfra videre til byen Bibbona. Herfra går turen til den velkendte vinlandsby Bolgheri, hvor udvindingen af vin fra den toskanske topklasse-drue finder sted.  Efter at have fulgt en lang boulevard beklædt med cypresser, kommer I atter helt ud til havet og kystbyen Marina de Castagneto, med dens mange strandcaféer og promenader.

 
Dag 5 Fra Marina di Castagneto til Piombino (ca. 60 km.)

Dagen starter med en god stigende strækning op til den middelalderlige by Castaneto Carducci. Her er udsigten fantastisk og det er oplagt at sætte sig på én af caféerne og nyde en velfortjent og velbrygget espresso. Herefter fortsætter cykelturen op ad en kurvet bjergvej gennem romantiske korkegsskove. Tag jer tid og hold små stop I de traditionelle toskanske landsbyer, I passerer og nyd de karakteristiske stenhuse. Den næste del af turen tager jer ned gennem frodige olivenlunde til kystbyen Golfo de Baratti, hvor stilheden ved de arkæologiske udgravninger sætter strandlivet, ikke langt derfra, i stor kontrast.
Herfra er der kun få kilometer til Piombino, der er en imponerende kystby, hvor du kan nyde en is på torvet helt nede ved stranden.

Dag 6 Dagstur til øen Elba (ca. 15/35 km.)

En færgerute vil bring jer og cyklerne til Portoferraio på øen Elba. Turen tager cirka en time, men tiden er fortrinligt brugt på at nyde den fantastiske udsigt af både Elba og fastlandet. På Elba er der mulighed for to forskellige ruter, en kort og en lidt længere. Den korte tur vil tage jer af en panoramarute forbi flere øde bugter og grotter. Den lidt længere tur giver jer mulighed for at komme op i øens bakkede bagland. Her kan I opleve den karakteristiske middelhavsvegetation af Makibuske.
Efter en dag fuld af ø-oplevelser vil færgeturen tilbage til Piombino, være det perfekte sted at nyde solnedgangen.

Dag 7 Hjemrejse

Cyklerne afleveres ved udchekning af hotellet i Piombino. Det er muligt at tage toget tilbage til Pisa (ca. 1,5-2 timer og pris på ca. €10), eller I kan komme med en transfer direkte fra hotellet. Transferen afgår mellem kl. 12 og 13 og I vil være fremme i Pisa ved 15-tiden. Pladsen på transferen er begrænset, så den skal bookes på forhånd, men betales lokalt € 55 pr. person. Bemærk der er kun transfer retur til Pisa på lørdagsafgange. 

 

Evt. Ekstra dag med sightseeingdag i Pisa eller Lucca

Vi kan arrangere en ekstra overnatning i Pisa, efter den afsluttede cykeltur. Ud over sightseeing i Pisa, som man hurtigt kan få en dag til at gå med, så er det nemt at tage toget fra Pisa til byen Lucca, der også har masser af charme og kulturoplevelser at byde på. Togturen tager ca. 30 min og koster € 5. pr person.

Dagen vil være uden cykler, da disse er afleveret i Piombino, men med hotelovernatning i Pisa på 4-stjernet hotel inkl. morgenmad.

Prisen denne ekstra overnatning er kr. 590,- pr. person ved bestilling af to personer i et dobbeltværelse.

Ønskes den ekstra overnatning, kan dette tilvælges ved booking.

Prisen inkluderer

  • Overnatning på tre-stjernede hoteller, flere af dem beliggende direkte ved stranden
  • Overnatning på fire-stjernet hotel i Pisa
  • Bagagetransport mellem hoteller
  • Togbillet Viareggio-Pisa inkl. cykel
  • Togbillet Pisa- Livorno inkl. cykel
  • Færgebillet til Elba T/R inkl. cykel
  • Detaljeret beskrivelser af de beskrevne ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre)
  • Ruterne tilgængelige på GPS
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline, der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Leje af cykel. kr. 690,- (El-cykel kr. 1.390,-)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
4.890,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Afrejsedatoer
Turen afvikles med start på søndage i hele perioden fra den 30. april til den 8. oktober - begge dage inklusiv. Ydereligere er det muligt at starte turen på lørdage i højsæsonen fra 30. juni - 1. september.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Pisa er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Fra København er det nemt og billigt at flyve direkte til Pisa med SAS og Norwegian. Fra Billund kan man flyve direkte til Pisa med blandt andet Ryanair. Desuden kan man også flyve til Firenze og tage toget til Pisa (ca. 1 time).

Links
Momondo.dk
t2t.dk
Norwegian
SAS
Ryanair

 

Fra lufthavnen til første hotel

Det er hurtigst at få et overblik over turen fra lufthavnen til det første hotel ved at tjekke Rome2Rio (link - husk at starthotellet kan variere).

Rejsen retur fra Piombino til Pisa er også dejligt overskuelig på Rome2Rio (link - husk at hotel kan variere).

På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er vanskeligt at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på togstationen.

Ved afrejse er det muligt at tage toget tilbage til Pisa (ca. 1,5-2 timer og pris på ca. €10) Eller I kan komme med en transfer direkte fra hotellet. Transferen afgår mellem kl. 12 og 13 og I vil være fremme i Pisa ved 15. tiden. Pladsen på transferen er begrænset, så den skal bookes på forhånd, men betales lokalt € 55 pr. person. Bemærk der er kun transfer retur til Pisa på lørdagsafgange.

Hoteller

Overnatningerne i Pisa foregår på 4-stjernet hotel, og på resten af turen er det fine 3-stjernede hoteller, hvoraf flere af dem er beliggende direkte ved stranden. Der er inkluderet morgenmad på hele turen.

Ekstra nætter

Det er muligt at få ekstra nætter på det første eller sidste hotel. Hvis I ønsker ekstra nætter bedes I skrive dette i beskedfeltet, når I booker rejsen. Priserne er:

Pisa
Dobbeltværelse: 590kr pr. person pr. nat
Enkeltværelse: 1.090kr pr. nat

Piombino
Dobbeltværelse: 590kr pr. person pr. nat
Enkeltværelse: 990kr pr. nat

Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode stier og veje og er af sværhedsgrad 2, med fladt og småbakket terræn og enkelte længere stigninger. Læs mere om vores graderingssystem her. I kører så vidt muligt på rolige veje, hvor trafikken er mindst. 

 
Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Leje af cykler

Cyklerne er unisex og udvalgt efter solid kvalitet kombineret med den bedste komfort. Cyklerne er udstyret med lys, bagagebære, skærme, 21 shimano gear, lås og en komfortable sadel. Desuden er der påmonteret en vandafvisende taske på både bagagebærer og styr, og der medfølger et lille nødkit med relevant værktøj, ekstra cykelslange og pumpe.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt at I oplyser højden på alle deltagere i feltet "bemærkninger" ved booking af turen.
Leje af cykel koster kr. 690,- for hele ugen.

El-Cykler
På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte, støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri, der rækker 120-180 km. på én ladning. El-cyklerne har samme udstyr som de ordinære cykler.
Leje af el-cykel kr. 1.390,- for hele ugen.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Pisa-områdets klima, ses DMI's data her

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Individuel cykelferie til Amalfi i Italien med transport af bagagen. ...
Sværhedsgrad: 2
Italien - Cykelferie i Toscana med ruter gennem Firenze, Lucca og Pisa, samt den smukke natur og de ...
Sværhedsgrad: 2-3
7 dages cykelferie med base på ét hotel, med skønne ruter ud gennem proseccovinm...
Sværhedsgrad: 1-2
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider