6.090,00 DKK

Portugal - Cykelferie langs Portugals vestkyst

Den portugisiske vestkyst har det hele. Den er rå, voldsom og byder samtidig på smukke rolige strande, et smukt og varieret landskab og ikke mindst en imponerende gæstfrihed fra de lokale beboere. På denne rejse cykler I fra Portugals travle hovedstad, Lissabon, ned til Sagres længst mod syd. I oplever alt fra pulserende storby til rolige fiskerlandsbyer og asfalteret vej til grusveje midt ude i Portugals naturparker.

Portugal er et af de steder, man bare bliver afhængig af, når først man har oplevet det og på denne rejse kommer I til at se Portugal fra sin bedste side. I kan roligt forvente dejlige cykelruter, gode hoteller, gode vine og en herlig afslappet feriestemning overalt.

Højdepunkter på turen

  • Portugals imponerende vestkyst med de rå klipper og smukke strande
  • Veltilrettelagt rute på mindre befærdede veje og grusstier
  • De hyggelige små fiskerlandsbyer og lokale specialiteter
  • Veludviklede rutebeskrivelser med relevante kort og informationer
  • Overnatninger undervejs på fire lækre 4-stjernede hoteller og to nøje udvalgte 3-stjernede hoteller
  • Transport af bagage fra hotel til hotel
  • Chicken Piri-Piri
  • Den varierede natur og det rige dyreliv
  • Lissabon og Sagres – historiens vingesus
  • Denne tur kan starte på alle dage, hele året
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Lissabon

I ankommer til lufthavnen i Lissabon, hvor I bliver mødt og kørt til jeres første hotel, hvor I får udleveret jeres velkomstpakke og eventuelt lejede cykler. Når I har fundet jer til rette på værelset, er der nu tid til at se jer omkring i byen og nyde de glamourøse gågader, historien og de mange kulturelle tilbud. I jeres velkomstpakke, vil der stå tips til, hvad I kan opleve i Lissabon.

Hvis I har lyst til flere nætter i Lissabon kan vi sagtens arrangere ekstra nætter her.

Dag 2 Lissabon til Costa da Caparica

Jeres cykeltur startermed en tur langs Tagus-floden i et helt unikt område fyldt med kultur og historie. Fra Parque das Nações, langs med floden passerer I Praça do Comércio-pladsen – et ikonisk sted i Lissabon. Vejen til Belém er byder på et væld af museer, monumenter, haver, caféer og restauranter. I forlader Belém med færgen til Trafaria og kan under sejladsen nyde den imponerende udsigt over Lissabon.
Dagens distance: 21km (afslappende)

 
Dag 3 Costa da Caparica til Setúbal

En dag fyldt med natur og eventyr – og masse at se og røre. Dagens største oplevelse er uden tvivl Arrábida Natural Park langs Sado-flodens nordlige bred. I krydser Arrábida-bakkerne og oplever to af parkens mest berømte strande – Portinho da Arrábida og Figueirinhais – eller I kan nyde panoramaudsigten over strandene fra Convento de Nossa Senhora da Arrábida. I overnatter i byen Setúbal, som har en masse forskellige tilbud. Vi anbefaler, at I besøge fiskemarkedet, som i 2015 var et af de mest berømte fiskemarkeder i verden.
Dagens distance: 59km

Dag 4 Setúbal til Sines

I befinder jer nu i den smukke Alentejo-region, der for det meste byder på fladt terræn. På sletterne finder I vilde blomster, solsikker, vingårde og smukke strande med krystalklart vand og fint sand. Nogle af strandene anses or de bedste i Portugal. Landsbyerne i Alentejo består typisk af hvidkalkede huse og byerne er charmerende og fulde af historie. Fortiden har en særlig plads her og den er synlig i form af husene, slottene, de gotiske kirker og resterne af de nu falmede romerske konstruktioner. De traditionelle måltider i området består af fisk, skaldyr, oste og gode vine.

Dagens cykeltur starter med en kort færgetur gennem Sado Estuary Natural Reserve og færgerne eskorteres ofte af delfiner – helt unikt, også for Portugal. Området er desuden hjem for 250 fuglearter, hvoraf mange kan opleves fra færgen. Regionen omkring Sado-floden er også berømt for rismarkerne.

I står af færgen på Troia-halvøen, hvor I kan opleve smukke strande og et smukt kuperet landskab. Romerske ruiner fra det første århundrede kan ses på vej til Sines.
Dagens distance: 76km

Dag 5 Sines til Vila Nova de Milfontes

I er nu nået til Portugal sydvestlige hjørne og Costa Vicentina Natural Park – den flottest bevarede strækning af Europas kystlinje. I løbet af dagen kan I nyde den storslåede udsigt over Atlanterhavet, de smukke strande og små fiskerlandsbyer. I kan nyde solnedgangen i Portinho do Canal, som er en utroligt flot oplevelse.
Dagens distance: 40km

Dag 6 Vila Nova de Milfontes til Aljezur

I dag kan I nyde den fredfyldte og varierede natur og det rige dyreliv i det dramatiske landskab som kendetegnes ved høje klipper, små bugter og bakker. I når til Aljezur, som er en lille kystby, hvor husene bærer præg af, at I nu er i Algarve. Fra toppen af bakken med udsigt over byen, kan I se husene ligge på en skrænt ned mod havet. Et virkelig flot syn.
Dagens distance: 71km

Dag 7 Aljezur til Sagres

Dette er den sidste cykeldag, hvor I kører det sidste stræk til Sagres. Byen er en af de mest imponerende i Algarve – ikke mindst på grund af byens omfattende historiske betydning. De høje klipper skyder næsten lodret op af Atlanterhavet til 75 meters højde. I kan fx besøge fyrtårnet ved Cape St. Vincent og se solnedgangen fra Europas sydvestligste punkt.
Dagens distance: 63km

 
Dag 8 Hjemrejse

I spiser morgenmad og tjekker ud fra hotellet. Hvis I har købt lufthavnstransfer bliver i hentet på hotellet og køres til Faro lufthavn, hvorfra I kan flyve hjem til Danmark.

BEMÆRK: Det er muligt at forlænge denne tur, så I tager turen fra Sagres til Faro. Se mere om denne tur ved at klikke på dette link.

Prisen inkluderer

  • Overnatninger på 3 og 4-stjernede hoteller - flere af hotellerne har swimmingpool
  • Morgenmad alle dage
  • GPS med indkodet rute
  • Detaljerede beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner)
  • Transport af bagage mellem hotellerne
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Lissabon t/r.
  • Transport til/fra lufthavnen (kan tilvælges ved booking)
  • Leje af cykel (Se under praktisk info herunder)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
6.890,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Det er muligt at tage turen alene mod et tillæg. Du kan se det præcise tillæg ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, cyklerne og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Afrejsedatoer
Turen arrangeres hele året. Hvis I ønsker at rejse på andre datoer, end dem I kan finde i oversigten på ”Bestil rejsen”, kan det også nemt arrangeres. Send os en forspørgsel på [email protected] med jeres ønskede afrejsedatoer. 

 

 

Transport

Transporten fra Danmark til Lissabon, Portugal t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet, og I skal selv sørge for at booke flyrejsen. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen via fx momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. Vi anbefaler, at I booker turen hos os, inden I booker flyrejsen til Faro for at sikre, at der er plads på hotellerne. 

Når I booker rejsen, kan I vælge, om I hentes i lufthavnen ved ankomst og/eller køres fra det sidste hotel til lufthavnen ved hjemrejse.

 

 
Overnatninger

På denne tur overnatter I på fem forskellige 3- og 4-stjernede hoteller, og morgenmaden er inkluderet på turen.

 
Mad og drikke

Der er morgenmad inkluderet på turen.

Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode veje og er af sværhedsgrad 1-2. Omkring halvdelen af ruten foregår på grusstier og resten på mindre veje. Terrænet er relativt flat med lettere bakkede strækninger. Læs mere om vores graderingssystem her.  Det er lovpligtigt at cykle med hjelm i Portugal og vi anbefaler at medbringe cykelhjelm hjemmefra.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Leje af Cykler

Herunder ses cykeludvalget på denne tur. Noter jeres højde i feltet bemærkninger ved booking - samt evt. ønsker om ekstraudstyr.

Turcykel

Turcyklerne er af typen tilsvarende den afbilledede Giant. De har 21 gear, så man kan komme godt gennem terrænet. De har støddæmpende forgaffel, lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske. Der medfølger desuden et lille reparations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Leje af denne cykel koster kr. 800,- pr. person, for hele ugen.

 

Mountainbike

På denne tur har I også mulighed for at leje en mountainbike, tilsvarende den på billedet herunder. Mountainbiken har støddæmpet forgaffel, aluminiumsstel og 21 Shimano gear. Der medfølger et lille reperations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.  

Leje af mountainbike kr. 800,- pr. person, for hele ugen.

El-Cykel

På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 35-65 km. på én ladning. El-cyklerne har lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske.
Der medfølger desuden et lille reparations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Leje af el-cykel kr. 1.500,- pr. person, for hele ugen.

 

Mulighed for at leje ekstra cykelgrej

Bemærk: Det er lovpligtigt at cykle med hjelm i Portugal

Leje af hjelm                                                            70kr pr. hjelm
Leje af SPD pedaler (kun muligt på mountainbikes)     665kr pr. sæt
Ekstra cykeltasker                                                   95kr pr. taske

Hvis I ønsker noget af det ovenstående, så skal det noteres i beskedfeltet, når I booker rejsen.

 

Udstyr

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses DMI's data her:

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

7 dages cykelferie langs den Toscanske kyst fra Pisa til Piombino med dagstur til øen Elba. T...
Sværhedsgrad: 2
8 dages cykelferie langs kyster og vulkaner på Azorernes naturskønne hovedø - S&...
Sværhedsgrad: 2
8 dages cykelferie langs den smukke sydkyst i Algarve, Portugal. Fra Sagres i Vest til Vila Real de ...
Sværhedsgrad: 1-2
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider