Dag 1 Ankomst i Ponzano Veneto

På hotellet finder I jeres velkomstpakke med rutebeskrivelser og kort og får udleveret jeres cykler. Om aftenen vil I blive inviteret til en velkomstdrink på solterrassen





Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 2 Treviso

Dagens etape vil bringe jer gennem den smukke provinshovedstad Treviso. En by der stadig går fri af masseturismen. Byen har en venlig atmosfære og den er en af regionens smukkeste med sine integrerede kanaler i bybilledet, de fredfyldte parker og det historiske centrum. Treviso er området, hvor flere småfloder mødes og fletter sammen til Piave floden og så er det også her desserten Tiramisu stammer fra.
Cykelruten går forbi tidligere fæstninger, inden I cykler ind i hjertet af ”citta dell´acqua”, Vandbyen. Dette kælenavn beskriver fint midtbyen, hvor flere af kanalerne krydser hinanden. Ruten fortsætter forbi domkirken med dens fine kupler, rådhuset i midtbyen og videre ud forbi patriciervillaer med karakteristiske kalkmalerier, inden I atter kommer ud i landlige omgivelser og tilbage til jeres hotel.





Distance 30KM
Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 3 Piave floden og vinruten

Dagen begynder med en afslappet cykeltur gennem opdyrkede landområder, hvor I vil komme forbi øde veje, der snor sig ind til majestætiske og ensomme palæer og villaer.
Efter at have krydset Piave floden vil I cykle langs ”Strada dei Vini Del Piave”. Disse vinveje bærer navnet grundet de vidstrakte vinmarker, der omgiver dem. Dette er hvor Pinot Grigio -ruerne dyrkes med stor succes. I vil have ca. 15km. til at nyde dette frodige landskab af vinstokke, inden I drejer af og begiver jer mod hotellet.





Distance 65KM
Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 4 Castelfranco Veneto

Denne etape kaster fokus på den charmerende romerby Castelfranco Veneto.
Byen omkranser en stor og velbevaret fæstning, der stadig står flot med sine høje mure i røde mursten. Den er helt kvadratisk og måler 232 meter på hver side. Ud over de fire tårne, der markerer hjørnerne, har fæstningen yderligere to charmerende tårne. Èt på sydmuren, der fungerer som klokketårn for katedralen og et på østmuren. Desuden er hele fæstningen omsluttet af en voldgrav.
På turen tilbage mod hotellet vil I komme forbi den smukke landejendom Villa Emo, der er et middelalderligt, arkitektonisk mesterværk opført af arkitekten Andrea Palladio i 1500-tallet. Dette er et must at besøge og vi har derfor inkluderet entrébilletten.





Distance 65KM
Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 5 Det bakkede Prosecco landskab

Denne dag starter med en transfer, der tager jer til Valdobbiadene. Denne hyggelige by er hovedsædet for Prosecco-området og ligger omgivet af vinmarker i alle retninger. Den lille hyggelige plads midt i byen med dens mange caféer er et oplagt sted til en kop ægte italiensk cappuccino, inden turens længste stigning (ca. 2 km) skal cykles. Belønningen er dog anstrengelserne værd med udsigten over de uendelige vinmarker, der møder jer på toppen.
Ruten vil herfra bringe jer gennem flere af de små unikke vinlandsbyer, der ligger her. I én af disse landsbyer vil I blive inviteret til en vinsmagning af den herlige og berømte mousserende vin (inkluderet). Efterfølgende er der kun et par kilometer tilbage til hotellet.





Distance 55KM
Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 6 Naturområdet omkring Sile floden

Turens sidste cykeletape er fantastisk naturskøn og bringer jer atter i retningen af Treviso. Et tidligere togspor, der i dag er lavet om til cykelsti, guider jer frem til naturreservatet ved Sile floden. Her følger I stier langs floden og krydser denne, inden det sidste stræk mod hotellet byder på et fantastisk landligt sceneri, der kendetegner dette område.





Distance 55KM
Overnatning Country Hotel Relais Monaco
Dag 7 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der udcheckning fra hotellet og individuel hjemrejse.





RUTENS PROFIL OG KORT

Klik et sted på "rutens profil", og se lokationen på kortet ..eller omvendt!

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. For at få prisen for rejsen som enkeltperson kan du bruge bookingformularen og vælge "1 voksen".

På denne tur er I udstyret med cykelbeskrivelser og kort, med forslåede ruter. Da I har base på samme hotel, ligger det jer frit for at forlænge, forkorte eller helt springe over en cykeletape.

Afrejsedatoer
Turen afvikles med start torsdage og lørdage ifølge de oprettede datoer.

Transport/Flyrejse

I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen på fx momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slutdato.
Vi anbefaler, at I flyver til Venedig. Fra København er der direkte ruter til Venedig med bla. Norwegian og SAS. 

Vigtigt: Vi anbefaler, at I booker rejsen hos os og venter på bekræftelsen, inden I køber flybilletterne.

Links
Momondo.dk
t2t.dk
SAS
Norwegian

Fra lufthavnen til hotellet
Den hurtigste måde at få et overblik over, hvordan I kommer fra lufthavnen til hotellet får I ved at kigge på Rome2Rio (link).

Fra lufthavnen tager I en shuttle ind til Venezia Mestre (hovedbanegården) - hvorfra I kan tage et tog til Treviso. Det tager knap 30 min og koster ca. 3 €.

På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på togstationen. Det sidste stykke kan klares i Taxa for ca. €20.

Overnatning

Hotel Relais Monaco****

Country Hotel Relais Monaco ligger lige udenfor Treviso. Denne historiske villa ligger uforstyrret omgivet af hotellets egne vinmarker samt en stor rummelig park.
Den generøse swimmingpool og dens solsenge inviterer til afslapning efter en veloverstået cykeldag. På de smukke sommeraftener er det muligt at nyde restaurantens servering på terrassen.
Der er morgenmadsbuffet med i prisen og derudover kan der tilkøbes en lækker 4 retters aftensmad med valgmuligheder.

Vælges der ikke halvpension er det muligt at købe aftensmad a la carte i hotellets restaurant, eller besøge en af de omkringliggende restauranter eller pizzarier, der er kan nås med 5-20 minutters gang.

Cykler

Cyklerne er unisex og udvalgt efter solid kvalitet kombineret med den bedste komfort. Cyklerne er udstyret med lys, bagagebærer, skærme, 21 shimano gear, lås og en komfortable sadel. Desuden er der påmonteret en vandafvisende taske på både bagagebærer og styr, og der medfølger et lille nødkit med relevant værktøj, ekstra cykelslange og pumpe.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.

Cykelleje kan tilvælges på bookingformularen

Det er også muligt at leje elcykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Dette vælges på side 2 i bookingformularen. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.
Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 120-180 km. på én ladning. El-cyklerne har samme udstyr som de ordinære cykler.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Firenzes klima, ses DMI's data her

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.