Vandring langs Amalfikysten, 6 dage
Se billeder

Vandring langs Amalfikysten, 6 dage

Vandreferie på egen hånd

Alle overnatninger på denne rejse er i de smukke kystbyer på Amalfikysten.

Nu er det muligt at opleve den fantastiske Amalfikyst på blot 6 dage. Turen byder på vandringer på den klassiske del af den berømte kyst fra Amalfi til Positano

Med en beliggenhed syd for Napoli på sydsiden af Sorrento-halvøen, ligger denne storslåede kyststrækning i læ for de kolde vinde fra nord, og gør kysten til en destination der kan nydes fra tidlig forår til sent efterår.
På turen kommer i forbi nogle af Amalfikystens største perler som de ekstravagante villaer i Ravello, de enestående udsigter fra Sentiero degli Dei (Gudernes sti) og ikke mindst de charmerende kystbyer Amalfi og Positano, der med hver deres sjæl bidrager til en den helt særlige italienske kyststemning.

Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter. 

Højdepunkter på turen

  • Overnatning på 3-stjernet turistklasse hotel i berømte Amalfi
  • Overnatning på 3-stjernet turistklasse hotel i den lille kystbyperle Positano
  • Storslået vandring i terrænet over Amalfikysten
  • Vandring på bjergsidernes gamle velholdte muldyrsstier
  • Stier der snor sig gennem oliven og citruslunde
  • Ravello med dens enestående udsigter og mulighed for besøg i Villa Cimbrone og Villa Rufolo
  • Sentiero degli Dei - Gudernes sti, der bugter sig langs bjergsiderne 600 meter over Middelhavet
  • Vandring forbi gamle ruiner i fantastiske naturomgivelser
  • Bagagetransport mellem hotellerne
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Dag 1 Ankomst til Amalfi

Afhængig af ankomsttidspunktet i Amalfi, kan du nyde en dukkert fra stranden, eller en gelato på trappetrinene til den smukke Duomo (kirke)





Dag 2 Vandring ved Torre dello Ziro, Møllernes dal og Amalfi

Turens første vandring giver jer med det samme et godt billede af den fantastiske kulturhistorie og natur der er at finde på Amalfikysten. Vandringen bringer jer ind i de små stille gyder og stræder i Amalfi, hvorfra trapper vil lede jer op forbi imponerende kalkstensklipper og videre op til den lille bjerglandsby Pontone. Herfra vandrer I ud til den berømte ruin Torre dello Ziro – der beliggende på en smal højderyg troner over Amalfis gader.
Her kan I let nyde en medbragt picnic inden I vandrer tilbage til Pontone, hvorfra en sti leder jer ned gennem skoven og Valle dei Mulini (Møllernes dal), hvor stien bugter sig mellem ruiner af gamle papirmøller. Historien om disse er godt fortalt på det lille Papir museum der ligger netop, som I kommer tilbage til Amalfi.





Vandretid Ca. 4 timer
Dag 3 Vandring blandt villaerne i Ravello

Dagen starter med, at I tager en lokal bus på til den historiske landsby Ravello. Landsbyen er en af de mest eksklusive på Amalfikysten og med dens charmerende gamle villaer og deres enestående udsigter har byen været et trækplaster gennem århundrede for kunstneriske personligheder. Specielt villa Cimbrone og dens prægtige, frodige park er et must at besøge. Efter at have besøgt diverse seværdigheder i Ravello vandrer I gennem citruslunde og vinterrasser ned ad de mange trapper til landsbyen Atrani, kun en stor klippepynt fra Amalfi.





Dag 4 Vandring fra Bomerano til Positano via Senterio degli Dei (Gudernes sti)

I starter med at tage en lokal bus op til den lille bjerglandsby Bomerano, der ligger højt oppe i terrænet. Det er her den berømte vandresti Sentiero degli Dei (Gudernes sti) begynder sin bugtende vej på bjergsiderne mod Positano.
Med udsigter op langs kysten og helt til øen Capri, krydser I stien der kommer op fra San Domenico klostret. Det er omvejen værd at slå et smut forbi dette unikt placeret, forladte kloster, der sidst var beboet af munke i starten af 00’erne. I fortsætter i Gudernes fodspor og vil på den følgende del af ruten opleve det storslåede udsigter der understreger hvorfor denne sti har fået sit navn og popularitet.

Ved Nochelle ændrer stien form til en lille vej, der bringer jer til landsbyen Montepertuso, der ligger lige over Positano. Herfra går turen via trapper ned til den lille perle af en kystby, der med sin helt særlige stemning invitere til at nyde solnedgangen med en kold drik fra en af de udendørs restauranter og caféer der ligger direkte ved stranden.





Vandretid Ca. 5 timer
Dag 5 Vandring i bakkerne over Positano

I starter dagen med at hoppe på en af de lokale busser op til Montepertuso, hvorfra en smuk vandrerute i højlandet over Positano starter. Ved at følge gamle stier gennem skove og forbi smukke udsigtspunkter, vandrer I op til Santa Maria al Castello, et gammelt fort der blev bygget til at forsvare den smalle dal mellem Amalfi-siden og Sorrento-siden af halvøen. Herfra er der udsigter til både Salernos golf og Napolibugten. Det er muligt at fortsætte den mere krævende vandring op på Monte Sant’ Angelo, det højeste punkt på Amalfikysten. Det er samme vej op og ned, og turen tilbage til Montepertuso zigzagger gennem skoven via gamle muldyrstier til I når trapperne der tager jer tilbage ned til Positano.





Vandretid Ca. 5 timer
Dag 6 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der ud-checkning og individuel hjemrejse.
Fra Positano er det muligt at tage bus eller båd til enten Sorrento, Napoli eller Salerno.
Fra Sorrento går der desuden tog til Napoli der stopper ved udgravningerne af Pompeii – som er et besøg værd.





Prisen inkluderer
  • 3 nætter på hotel i Amalfi – inkl. morgenmad
  • 2 nætter på hotel i Positano – inkl. morgenmad
  • 1 bagagetransport fra Amalfi til Positano
  • Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation
  • 24 timers lokal assistance
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikringer
Generelt om rejsen

På denne tur er I på egen hånd uden turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og andre praktiske ting.

Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter.

Afrejsedatoer
Denne tur kan arrangeres med start dato efter jeres ønsker, fra marts - start november.

Se prisen
Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se turens endelige pris inkl. alle mulige tilvalg, I måtte ønske.

Transport/Flyrejse

Der er følgende muligheder, når I flyver fra Danmark til Napoli eller Rom

  • København til Napoli (mellemlanding - kan vælges her på siden)
  • København til Napoli (direkte - Ryanair)
  • København til Rom (direkte - flere selskaber)
  • Billund til Rom (direkte - Ryanair)

Flyver du fra andre danske lufthavne vil der være en mellemlanding på din rejse og varierende rejsetid.

Vigtigt: Hvis du selv arrangerer transporten bør du vente med at bestille flyrejsen, til vi har bekræftet din rejse.

TRANSPORT FRA/TIL LUFTHAVNEN
Det er hurtigt at få et overblik over turen fra en hvilken som helst lufthavn til Amalfi ved at bruge Rome2Rio. Linket her viser en søgning fra Napoli til Amalfi, men det kan ændres, så det passer med jeres foretrukne lufthavn.

Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli, men det kræver altid en mellemlanding og sædvanligvis en højere pris end at flyve direkte til Rom. Til gengæld tager det længere tid at komme fra Rom til Amalfi end det gør at komme fra Napoli til Amalfi. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.

VIGTIGT OMKRING FLYREJSEN

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Overnatning

I overnatter på 3-stjernede turistklasse hoteller i Amalfi og Positano.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses yr.no's data her:

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.