Dag 1 Ankomst til Levanto

In-checkning på hotellet.

Ved tidlig ankomst til Levanto er det muligt enten at tage en dukkert, gå en tur i den charmerende by, eller tage den første vandreoplevelse i området med det samme. Denne vandring vil tage jer til Monterosso al Mare, med udsigt til et af områdets flotteste forbjerge. Efter at have passeret en gammel eremitage-ruin fra 1100-tallet, kommer I til et udsigtspunkt, hvor det for alvor er tydeligt, hvor smuk denne kyststrækning er. Vejen ned til Monterosso er stejl og efter at have nydt de farvestrålende huse i den gamle bydel, er det muligt at tage det lokale kystbanetog tilbage til Levanto.





Dag 2 Vandring fra Levanto til Deiva Marina

Fra Levanto går dagens vandring i dag i vestlig retning, langs stranden og op i det bakkede terræn, inden det atter går ned til den lille kystlandsby Bonassola. Herfra går ruten atter op over bjergsiderne, hvor stierne tager jer med gennem Framura og Costa, der er små charmernede forsamlinger af huse, placeret smukt i det bakkede terræn. Herfra er der også gode udsigtspunkter over kystlinjen og det dybblå hav. En stejl nedgang bringer jer ned til havniveau i resortbyen Deiva Marina. Herfra er det muligt at tage toget retur til Levanto, eller fortsætte vandringen til Moneglia. Denne forlængelse vil til bringe jer gennem flere charmerende små landsbyer, der ligger langs kysten her. Find en hyggelig café i en af landsbyerne og nyd en vaskeægte italiensk kaffe til udsigten af den smukke kyst. Det lokale kystbanetog stopper i flere af disse små landsbyer, så I kan stoppe vandringen, når det passer jer, og køre retur til Levanto.





Dag 3 Vandring fra Riomaggiore til Vernazza og Monterosso

Efter morgenmaden checker I ud af hotellet i Levanto og tager toget til Riomaggiore, den sydligste af de fem landsbyer, der lægger navn til Cinque Terre. Her kan I efterlade bagagen på hotellet, inden I begynder dagens vandring til Manarola, en attraktiv landsby med farvestrålende huse, der klynger sig om bjergsiderne, med udsigt over den smukke naturlige klippehavn. Fra Manarola går I op gennem vinterrasserne og ned mod Corniglia, der er placeret på en højderyg med imponerende udsigt over havet. Gennem vinmarker og citruslunde går ruten videre, og som I nærmer jer Vernazza og dens gamle fæstning, oplever I nogle af regionens bedste udsigter. Stien snor sig op over bjergsiden, inden en stejl nedstigning bringer jer ned til Vernazza, den smukkeste af alle landsbyerne på kysten. Fra slotstårnet i den lille by er der en enestående udsigt over byen og havnen, med dens mange farverige både. Her er det også oplagt at nyde en forfriskning på en af byens hyggelige caféer, inden I tager toget tilbage til Riomaggiore.
Nåede I ikke forbi Monterosso på ankomstdagen, så er der mulighed for at forlænge dagens vandring, og fortsætte hertil langs kysten.





Dag 4 Vandring fra Riomaggiore til Campiglia og Portovenere

I dag vandrer I mod øst til Campiglia og Portovenere. Fra Riomaggiore tager stien jer op ad en række trapper til helligdommen Madonna di Montenero, der ligger tronende på en højderyg med fantastisk udsigt over havet.  Stien snor sig videre op over klippesiderne gennem vinterrasser ad Sentiero Rosso. Denne sti, der følger højderyggen med udsigter skiftevis til den ene og den anden side, går tværs igennem hele Cinque Terre, og tager jer til den lille landsby Campiglia, hvor der kan købes forfriskninger. Gennem fyrreskoven bliver stien smallere og fortsætter til Portovenere med flere fantastiske udsigter undervejs. Beliggende over Portovenere kommer I forbi et gammelt slot fra 1600-tallet, og en trappe fører jer ned i landsbyen. Her er der tid til at slentre rundt i gaderne, inden I tager en af de lokale turbåde tilbage Riomaggiore.





Dag 5 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der ud-checkning fra hotellet og individuel hjemrejse.





Generelt om rejsen

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.

Dagsturene som er beskrevet i programmet er grad 2-3. Da i er på egen hånd, bestemmer I selv hvor langt I vil gå hver dag, og I kan vende om eller gøre holdt når i har lyst. Rutebeskrivelserne er meget detaljerede, skrevet på letforståeligt engelsk og er lette at følge.

Afrejsedatoer
Denne rejse kan arragneres fra marts til oktober.

Se prisen
Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se turens endelige pris inkl. alle mulige tilvalg, I måtte ønske.

Transport: Flyrejse

Hvis I vælger flyrejse inkluderet i prisen øverst på denne side, så er flyrejsen inkluderet i prisen. Vælger I ”Uden transport”, så er flyrejsen ikke inkluderet.
Hvis I bestiller turen inkl. flyrejse, er depositummet højere, da flyrejser betales med det samme. I kan se flyrejsetidspunkterne på bookingformularen.

Alle rejser kan bestilles uden transport. Vælger I at selv arrangere transporten, kan I starte turen alle dage mellem marts og oktober.

HVIS I SELV ARRANGERER TRANSPORTEN
Der er følgende muligheder, når I flyver fra Danmark til Pisa

Der er direkte fly fra

  • København (kan vælges her på siden)
  • Billund (Bestilles selv via Ryanair)

Flyver du fra andre danske lufthavne vil der være en mellemlanding på din rejse og varierende rejsetid.

Vigtigt: Hvis du selv arrangerer transporten bør du vente med at bestille flyrejsen, til vi har bekræftet din rejse.

FRA OG TIL LUFTHAVNEN
Fra Pisa lufthavn er det muligt at tage toget til Levanto. Turen tager cirka 1½ time og I kan få overblik over turen her: Rome2Rio.

Turen tilbage fra Riomaggiore til Pisa, er lettest med tog. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog (Pisa-Levanto ca. 1,5 time, Milano-Levanto ca. 3 timer) men da det er besværligt at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi, at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne togstationen.

VIGTIGT OMKRING FLYREJSEN

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.

 

Transport: Kør selv

I kan også vælge at køre selv fra Danmark til Levanto. Det vil være muligt at enten stille bilen ved det første hotel eller at stille bilen på en offentlig parkeringsplads i nærheden af hotellet. Hvilket hotel I kommer til at bo på først afhænger af, hvor der er plads, når I booker rejsen. Sædvanligvis er det dog et hotel med parkeringsplads, hvor I kan stille bilen. Parkeringen vil være gratis i den tid, I bor på hotellet og hvis I vil lade den stå imens I gennemfører resten af turen vil det typisk koste cirka 10-15 euro pr. dag.
Hvis jeres første hotel ikke har parkeringsplads vil I kunne parkere bilen på en offentlig parkeringsplads. Dette koster typisk i omegnen af 30-35 euro for en uge.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er meget let at finde frokost og aftensmad i byerne.

Overnatning

I overnatter 2 nætter i Levanto på et 3-stjernet turistklasse hotel og 2 nætter på Riomaggiore på et 2- eller 3-stjernet turistklassehotel. Der er morgenmad inkluderet på begge hoteller.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses yr.no's data her:

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.