Rundt om Dolomitterne på elcykel
Se billeder

Rundt om Dolomitterne på elcykel

Cykelferie på egen hånd

Denne tur er specielt udviklet til elcykler. Derfor er distancerne længere end normalt og I kommer rundt i hele området omkring Dolomitterne. Turen er naturligvis også mulig på Trekkingbikes, for de som er i særligt god form.

Dolomitterne er jeres bagtæppe på denne cykelferie rundt om Dolomitterne. Området er på UNESCOs Verdensarvsliste og når I cykler rundt om området står det hurtigt klart hvorfor. Området er på én gang både råt og utroligt smukt.

I begynder turen i Hochpustertal i Dolomitterne. I fortsætter langs Eisack- og Etsch-dalene, som danner grænsen mod vest og I passerer Bolzano i Sydtyrol på vej til Trento. I den sydlige del af Dolomitterne cykler I gennem Valsugana-dalen til Feltre.

Den gamle jernbane gennem Dolomitterne fører jer direkte til den spændende by Cortina d’Ampezzo og forbi De Tre Tinder (Tre Cime) for at slutte tilbage i Hochpustertal.

Cykelruten er specielt designet til elcykel (eller cyklister i meget god form). Ruten går for det meste ad cykelstier og ad små landeveje. Vi anbefaler at børn er mindst 14 år for at deltage på denne tur.

feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.

Dolomitterne

Dag 1 Ankomst til Niederdorf/Toblach
Dolomitterne

I ankommer til Niederdorf/Villabassa eller Toblach/Dobbiaco, hvor I finder jer til rette på jeres første hotel. Det er muligt at parkere bilen gratis på en offentlig parkeringsplads tæt på hotellet. Det er ikke muligt at bestille parkeringen på forhånd.





Overnatning Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***
Dag 2 Hochpustertal til Klausen/Chiusa
cykelferie Italien

Den første del af dagens rute går langs Pustertal-cykelstien. Rienz-floden leder jer til Brunico, hvor det er oplagt at holde en pause og slentre gennem byen. Tilbage i sadlen passerer I ruinerne af Mühlbacher Klause, som er det sidste punkt i Pustertal-dalen. Kort før Bressanone kan I besøge Neustift-klostret eller Franzenfeste-fæstningen. Bressanone er også et besøg værd. I horisonten hilser Säben-klostret jer velkommen imens det troner over byen Chiusa, hvor I overnatter.





Distance 80-85KM
Overnatning Hotel (eksempel): Parkhotel Post***
Dag 3 Klausen/Chiusa til Trento
cykelferie italien

Fra Chiusa cykler I langs floden Eisack til Ponte Gardena, hvorfra I kan nyde udsigten til Trostburg-slottet. Dalen leder jer til hovedstaden i Sydtyrol, Bolzano, hvor der både tales tysk og italiensk og hvor italienske og tyrolske traditioner mødes.

Efter at have besøgt Bolzanos gågader følger I Etsch-floden og forlader Sydtyrol forbi Salurner Klause, som former grænsen mellem tysktalende Sydtyrol og italiensktalende Trentino. Frugttræer og vinmarker udgår området frem til Trento, hvor I kan gå på opdagelse i byens historiske centrum og besøge Buonconsiglio-slottet.

Denne dag er det også muligt at tage en lille afstikker til Kaltern-søen.





Distance 90KM
Overnatning Hotel (eksempel): Grand Hotel Trento****
Dag 4 Trento til Feltre
cykelferie italien

I cykler forbi Caldonazzo-søen, som indbyder til en længere pause. Den første del af Caldonazzo er forholdsvis stejl og turen kan forkortes ved at tage toget (ikke inkluderet i prisen). I kører gennem den imponerende Valsugana-dal, som fører jer til Feltre, som er en lille by langs den gamle romerske landevej ”Via Claudia Augusta”, som gik fra Aquileia til Augustburg i Tyskland.





Distance 95KM
Overnatning Hotel (eksempel): Hotel Doriguzzi***
Dag 5 Feltre til Belluno
cykelferie Dolomitterne

Dagens cykelture er den korteste etape på turen. I cykler langs en hyggelig skovallé og når omsider frem til Belluno. I løbet af dagen passerer I hyggelige små landsbyer, hvor det er oplagt at holde pauser og se sig omkring. Hvis I kigger mod nord, kan I se Dolomitterne, som danne ramme om de første etaper på turen.





Distance 40KM
Overnatning Hotel (eksempel): Park Hotel Villa Carpenada****
Dag 6 Belluno til Pieve di Cadore
cykelferie italien

I dag sætter I kursen nordpå igen og passerer Longarone. Denne by blev totalt genopbygget i 1963 efter at et jordskred ved Vajont-dammen forårsagede en oversvømmelse. I kører ad den nye cykelsti fra Longarone til Pieve di Cadore, hvor I overnatter.





Distance 45KM
Overnatning Hotel (eksempel): Hotel Belvedere****
Dag 7 Pieve di Cadore til Hochpustertal
cykelferie Dolomitterne

Rendyrket natur er temaet for denne dag. Den vigtigste station på det tidligere jernbanespor i Dolomitterne findes i Cortina d’Ampezzo omringet af nogle af de mest berømte bjerge i området. Via det tidligere jernbanespor føres i til grænsen af Veneto-regionen og tilbage i Sydtyrol. Naturparken ved Drei Zinnen/Tre Cime (De Tre Tinder) har I på højre side og på venstre side har I Fanes Sennes Prags-Nationalparken og I kan bruge dagen på at nyde de flotte udsigter. Vi foreslår en Cappuccino eller en is ved Dürrensee-søen eller en bådtur på Toblacher See.





Distance 60-65KM
Overnatning Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***
Dag 8 Hjemrejse
cykelferie-italien

Turen er nu slut og det er tid til at begive sig hjemad eller videre ud i verden.





RUTENS PROFIL OG KORT

Klik et sted på "rutens profil", og se lokationen på kortet ..eller omvendt!

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Administrationsgebyr (145kr)
Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. Hvor meget ekstra turen koster som solorejsende, kan du se på bookingformularen, hvis du vælger "1 voksen".

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting. Der er indlagt et velkomstmøde på ankomstdagen, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se prisen inkl. alle dine ønskede tilvalg.

Transport/Flyrejse

Flyrejse fra Danmark til Venedig er ikke inkluderet i rejsens pris.

Bemærk: I bør vente med at arrangere transporten, til vi har bekræftet turen.

Hvis I selv ønsker at arrangere transporten
Vi anbefaler, at I flyver til Venedig.

Fra lufthavnen til det første hotel

Bus/tog 
Fra Venedig lufthavn er der busforbindelse direkte til Dolomitterne med Cortina Express. En anden mulighed er at tage til Maestre, hvorfra ATVO-busserne kører til Cortina.
I Cortina skifter i bus - tiderne kan ses både på linket over, men I kan også finde hjælp til overblikket på siden Rome2Rio.

Skulle I ankomme i Cortina for sent til at nå den sidste bus til Dobbiaco (typisk omkring kl 18-19), kan vi arrangere en transfer for jer. Prisen er 60 euro for en bil (max 8 personer).
Vi kan også arrangere transfer fra Venedig Lufthavn (Marco Polo eller Treviso) helt til Dobbiaco. Prisen er kr. 2790,-  for en bil (max 8 personer).

De andre muligheder
Fra Innsbruck er der fine togforbindelser via Fortezza til Dobbiaco.

Det er også muligt at tage toget fra Venedig til Dobbiaco, det er dog en lidt længere tur. I kan få et overblik over tiderne fra Venedig Mestre til Dobbiaco på www.trenitalia.com 

Hvis du er kørt selv og bilen står i Toblach
Det er muligt at stille bilen ved/nær det første hotel.

Overnatning

Overnatning er på gode og hyggelige 3-stjernede familiedrevne hoteller. 
Overnatningerne i Dobbiaco/Toblach kan også være i Villabassa/Niederdorf.

Vi kan arrangere ekstra nætter før og/eller efter turen.

Mad og drikke

På rejsen er der inkluderet morgenmad alle dage.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Cykler

Leje af elcykel er inkluderet i rejsens pris. Cyklerne leveres på det første hotel og er udstyret med bagagebærer, cykelcomputer, lås, og reperation kit. Ønsker I at leje cykler, kan I tilvælge dette bo på bookingformularen. Oplys venligst ønsket størrelse på cykel (jeres højde) efter I har booket rejsen. 

Hvis I ønsker at bruge almindelig trekkingcykel eller helt fravælge cykelleje, kan dette gøres på side to på bookingformularen.

Det er også muligt at leje elcykel. Dette vælges på side 2 i bookingformularen.

 

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra DMI.

klima-mallorca

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr.