Vandring i Cinque Terre, 7 dage
Se billeder

Vandring i Cinque Terre, 7 dage

Vandreferie på egen hånd

Syv dages vandretur i Ligurien, langs Italiens mest dramatiske kyststrækninger, gennem vinmarker og farvestrålende fiskerlandsbyer. I besøger de historiske byer Levanto, Portovenere og de fem små landsbyperler, der udgør Cinque Terre. I overnatter 3 nætter på et charmerende hotel i middelalderbyen Levanto og 3 nætter i den livlige lille havneby Riomaggiore.

Cinque Terre har fået sit navn fra de fem maleriske landsbyer i Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. I mere end tusind år har der boet mennesker i dette dramatiske landskab, og ved slidsomt arbejde, har bønderne opdyrket de stejle bjergsider, der fører ned til de stejle klippekyster ved Det Thyrrenske Hav. I dag er området udlagt som nationalpark og på UNESCOs Verdensarvliste. Et omfattende netværk af gamle muldyrspor og vandrestier, forbinder de mange smukke landsbyer, og danner rammerne om et af verdens bedst kendte vandreområder. Ligurien har utrolig meget at byde på. Den charmerende kystby Levanto, med sin brede strand og det azurblå hav, og den lille by Portovenere, som ligger og vogter indsejlingen til Poeternes Bugt.

Dette er en relativ nem tur, som er velegnet til dem, der har erfaring med vandring og en almindelig god fysik. De daglige vandreture er på 5-6 timer, inkl. pauser. De fleste dagsture er på gode afmærkede stier, og mange af dem er for nylig restaureret af de lokale myndigheder. Andre steder er det nødvendigt at følge det udleverede kort og rutebeskrivelse.

Højdepunkter på rejsen

  • I bor på et chamerende hotel i markedsbyen Levanto
  • Oplev Cinque Terre og de fem fantastiske farvestrålende landsbyer
  • Vandreture langs Liguriens dramatiske kystlinie Riviera de Lavante
  • Udsigt til det azurblå Middelhav og Korsikas bjerge i horisonten
  • Enestående togtur langs kysten til Riomaggiore
  • Ophold i Riomaggiore og vandring til Vernazza og Madonna de Reggio
  • Fantastisk bådtur fra Punta San Pietro til Riomaggiore
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Dag 1 Ankomst til Levanto

Check-in på hotellet ved ankomst til Levanto, hvor I får udleveret velkomstpakken med rutebeskrivelse og kort. Om eftermiddagen er der tid til spadsere en tur på sightseeing i byen og måske få sig en dukkert i Middelhavet. Levanto er en hyggelig lille markedsby med en behagelig og afslappet atmosfære. Levanto ligger i en beskyttet bugt, omgivet af bjerge og med den flotteste sandstrand. Ophold på hotel i Levanto.





Dag 2 Vandretur til Monterosso al Mare

Den første vandredag går ned langs kysten til Monterosso al Mare. Den første del af turen fører op mod det bemærkelsesværdige forbjerg Punta Mesco. Mod øst er der udsigt til den forrevne kystlinie Le Cinque Terre og mod vest over Levanto. Dette er et godt sted at stoppe for en picnic frokost. Kort efter Punta Mesco kan I gøre en lille afstikker til ruinerne af en gammel eremitage fra det 11. århundrede. I følger en temmelig stejl sti ned i Monterosso, som er en farverig landsby, med blå, røde og gule huse, der klynger sig til klipperne. Der er god tid til at udforske byen, før turen går tilbage til Levanto. For de der ønsker det, er det også muligt at gå tilbage til Levanto via en alternativ rute op over bjergene. Denne rute ender bag ved slottet i Levanto. Ophold på hotel i Levanto. (M).





Dag 3 Vandretur langs kysten til Framura, Moneglia og Sestri Levante

I dag går turen fra Levanto i vestlig retning. Den første del af turen går langs stranden, hvorefter stien går op i bakkerne og derefter ned til den lille kystby Bonassola. Kyststien fortsætter til Framura - en række små landsbyer som er vokset sammen og slynger sig op af bjergsiden. Fra Costa, den øverste landsby, følger stien den grønne bjergside horisontalt langs kysten med en flot udsigt over havet. En stejl nedstigning bringer jer ned til Deiva Marina. Herfra er der mulighed for at fortsætte til Moneglia eller endda Sestri Levante. Denne gåtur langs kysten bringer jer gennem flere charmerende små landsbyer, hvor I har tid til at drikke en kop kaffe eller bare slappe af. Der er også gode muligheder for at spise frokost. I kan gå så langt I har lyst og kan fra alle landsbyerne tage toget tilbage til Levanto. Ophold på hotel. (M).





Dag 4 Med tog til Riomaggiore og vandring til Vernazza

Efter morgenmaden checker I ud af hotellet og tager toget til Riomaggiore - den sydligste af de fem landsbyer. Her kan I efterlade bagagen på hotellet, inden I begynder dagens vandring til Manarola, en attraktiv landsby med multifarvede huse, der slynger sig op ad klippesiderne og har udsigt over den naturlige klippehavn. Fra Manarola går det op gennem vinterrasserne mod Corniglia, der ligger på en højderyg med udsigt over havet. Herfra går det videre gennem vinmarker og citruslunde. Når I nærmer jer Vernazza, som er domineret af den gamle fæstning, får I nogle af de bedste udsigter i hele regionen. Stien snor sig rundt om bjergskråningerne og op og ned over bjergsiden før en temmelig stejl nedstigning bringer jer ind i selve Vernazza, den smukkeste af alle landsbyerne på kysten. I må ikke snyde jer selv for at komme en tur op i slottets tårn, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over havnen med dens mange smukt malede både. Der er mange hyggelige caféer, hvor I kan nyde en forfriskning eller en god frokost, inden I tager toget tilbage til hotellet i Riomaggiore. (M).





Dag 5 Vandretur ind i landet til Madonna di Reggio

Dagens tur tager jer ind i landet i det centrale Cinque Terre, til kirkerne i Madonna di Reggio og Madonna di Saviore. I tager først toget til Vernazza, og derefter vandrer I langs kysten til Monterosso. Efter en god kaffepause begynder opstigningen til helligdommen, Madonna di Saviore. Det er oplagt at slappe af og spise frokost her, før I fortsætter til den næste helligdom - Madonna di Reggio. Herfra går det videre gennem bakkerne, til den lille kirke San Bernardo. Udsigten over kysten er ubeskrivelig og vandringen er behagelig. Til sidst går det nedad til kysten og Vernazza, hvorfra I tager toget tilbage til Riomaggiore. I kan korte turen af ved at gå direkte fra Madonna di Reggio, langs en række små kapeller, ned til Vernazza. Ophold i Riomaggiore. (M).





Dag 6 Vandretur til Portovenere og med båd til Riomaggiore

Fra Riomaggiore går det i østlig retning til Campiglia og Portovenere. I vandrer op ad en lang række af trapper til Santuario della Madonna di Montenero. Efter stigningen fortsætter I horisontalt langs kystskrænterne og gennem vinmarkerne. Den dramatiske kyststrækning er indrammet af det klare azurblå vand. I er nu oppe på Sentiero Rosso højderyggen, der går fra den ene ende af Cinque Terre til den anden. I passerer gennem den lille landsby Campiglia, hvor I kan stoppe for en forfriskning. Fra Campiglia vandrer I ned gennem fyrreskoven mod Portovenere. Også her er udsigten spektakulær. I ankommer til det fine gamle slot fra det 16. århundrede, der ligger oppe over Portovenere. Herfra kan I se de fjerne toppe af Alpi Apuane-bjergene. En lang trappe fører jer ind i hjertet af landsbyen. Der er tid til at gå på opdagelse i den charmerende landsby og Punta San Pietro, før I sejler tilbage til Riomaggiore med en af de lokale turbåde. Ophold i Riomaggiore. (M).





Dag 7 Hjemrejse

Efter morgenmaden er det tid af pakke bagagen og checke ud fra hotellet for hjemrejse.





Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Hjemrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Prisen inkluderer
  • 3 nætters ophold i Levanto på turistklassehotel, inkl. morgenmad
  • 3 nætters ophold i Riomaggiore, inkl. morgenmad
  • Detaljeret rutebeskrivelse, kort samt relevant turistinformation
  • 24 timers lokal assistance
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r (kan tilvælges)
  • Togbilletter (ca. 2€ pr. togbillet) og billet til båden fra Punta San Pietro til Riomaggiore (ca. 10€ pr. billet)
  • Afbestillings- og rejseforsikring

 

VALGFRI TILVALG

  • Flyrejse fra København til Pisa t/r (direkte) inkl. bagage på flyet (vælges øverst på siden)
  • Transfer fra/til Pisa lufthavn (vælges på bookingformularen - side 2)
  • Ekstra nat på sidste hotel i Riomaggiore (vælg kun, hvis I selv arrangerer transport)
Generelt om rejsen

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.

Dagsturene som er beskrevet i programmet er grad 2-3. Da i er på egen hånd, bestemmer I selv hvor langt I vil gå hver dag, og I kan vende om eller gøre holdt når i har lyst. Rutebeskrivelserne er meget detaljerede, skrevet på letforståeligt engelsk og er lette at følge.

Afrejsedatoer
Denne rejse kan arragneres fra marts til oktober.

Se prisen
Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se turens endelige pris inkl. alle mulige tilvalg, I måtte ønske.

Transport: Flyrejse

Hvis I vælger flyrejse inkluderet i prisen øverst på denne side, så er flyrejsen inkluderet i prisen. Vælger I ”Uden transport”, så er flyrejsen ikke inkluderet.
Hvis I bestiller turen inkl. flyrejse, er depositummet højere, da flyrejser betales med det samme. I kan se flyrejsetidspunkterne på bookingformularen.

Alle rejser kan bestilles uden transport. Vælger I at selv arrangere transporten, kan I starte turen alle dage mellem marts og oktober.

HVIS I SELV ARRANGERER TRANSPORTEN
Der er følgende muligheder, når I flyver fra Danmark til Pisa

Der er direkte fly fra

  • København (kan vælges her på siden - kun i juni og juli)
  • Billund (bestilles selv via Ryanair)

Flyver du fra andre danske lufthavne vil der være en mellemlanding på din rejse og varierende rejsetid.

Vigtigt: Hvis du selv arrangerer transporten bør du vente med at bestille flyrejsen, til vi har bekræftet din rejse.

FRA OG TIL LUFTHAVNEN
Fra Pisa lufthavn er det muligt at tage toget til Levanto. Turen tager cirka 1½ time og I kan få overblik over turen her: Rome2Rio.

Turen tilbage fra Riomaggiore til Pisa, er lettest med tog. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog (Pisa-Levanto ca. 1,5 time, Milano-Levanto ca. 3 timer) men da det er besværligt at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi, at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne togstationen.

VIGTIGT OMKRING FLYREJSEN

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.

 

Transport: Kør selv

I kan også vælge at køre selv fra Danmark til Levanto. Det vil være muligt at enten stille bilen ved det første hotel eller at stille bilen på en offentlig parkeringsplads i nærheden af hotellet. Hvilket hotel I kommer til at bo på først afhænger af, hvor der er plads, når I booker rejsen. Sædvanligvis er det dog et hotel med parkeringsplads, hvor I kan stille bilen. Parkeringen vil være gratis i den tid, I bor på hotellet og hvis I vil lade den stå imens I gennemfører resten af turen vil det typisk koste cirka 10-15 euro pr. dag.
Hvis jeres første hotel ikke har parkeringsplads vil I kunne parkere bilen på en offentlig parkeringsplads. Dette koster typisk i omegnen af 30-35 euro for en uge.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er meget let at finde frokost og aftensmad i byerne.

Overnatning

I overnatter 3 nætter i Levanto på et 3-stjernet hotel og 3 nætter i Riomaggiore på et 2- eller 3-stjernet hotel. Der er morgenmad inkluderet på begge hoteller.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses yr.no's data her:

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.