Let vandring i Atlasbjergene og dage i Marrakech
Se billeder

Let vandring i Atlasbjergene og dage i Marrakech

Vandreferie med lokal guide

Marokko er et land som alle bør opleve og på denne rejse, kommer I til at opleve alt fra de storslåede bjerge med autentiske berberlandsbyer til den gamle kongeby Marrakech med myriader af lyde, dufte og oplevelser. Denne rejse starter i bjergbyen Imlil, som kan betragtes som indgangsporten til Høje Atlas og hvorfra mange vandreture i Atlasbjergene har sin begyndelse.

Imens jeres bagage bliver fragtet på muldyr vil I roligt vandre ad små stier, igennem små berberlandsbyer, hvor lokalbefolkningens gæstfrihed altid gør indtryk. I løbet af turen vil jeres guide fortælle jer om området, landsbyerne og sætte jer ind i de lokale skikke.
Udover den private guide har I også en kok med på turen, som gang på gang vil fremtrylle lækre lokale retter.

Efter turen i bjergene er det tid til at besøge den farvestrålende storby Marrakech. I bestemmer helt selv, hvad I har lyst til at opleve og I kommer bestemt ikke til at kede jer.

Højdepunkter på rejsen

  • Smukke og lette vandreruter i de smukke Atlasbjerge
  • Lækker lokal mad på hele turen
  • Eksotiske Marrakech
  • Hyggeligt riad i Marrakech
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
Dag 1 Ankomst og transfer til Imlil

I ankommer til lufthavnen i Marrakech, hvor I bliver hentet og kørt direkte til bjergbyen Imlil. Efter ankomst er der tid til at se jer lidt omkring og nyde de smukke omgivelser.





Overnatning Riad i Imlil
Dag 2 Vandring fra Imlil til Tachedirt

I står tidligt op, spiser morgenmad og starter herefter dagens vandring. I starter dagen med at vandre til Tizi n'Tamatert-passet (2289m), hvorfra I kan nyde det spektakulære syn udover Imlil-dalen og Imnane-dalen. I spiser frokot ved passet, hvorefter I vandrer langs vejen til landsbyen Tachedirt.





Vandretid Ca. 5 timer
Overnatning Hytte
Dag 3 Vandring fra Tachedirt til Imsker

I dag er en let vandretur nedad mod Imsker. I løbet af vandringen kommer I igennem små landsbyer så som Ouanskra, Tamguist, Ikkis, Amsakrou og til sidst til Imsker, hvor I overnatter.





Vandretid Ca. 3-4 timer
Overnatning Hytte
Dag 4 Vandring fra Imsker til Tizi Oussem

I spiser en tidlig morgenmad og lægger ud med en let vandring til Tizi n'Elbour-passet. Herfra går det let nedad over floden til Imi Oughlad-landsbyen, hvorfra I følger en sti opad til Tizi n'Tacht-passet. Husk at nyde udsigten over Azzaden-dalen og Imlil-dalen. Efter I har spist frokost ved passet går I langs en lille grusvej, som fører jer til Tizi Oussem-landsbyen, hvor I overnatter.





Vandretid Ca. 6 timer
Overnatning Hytte
Dag 5 Vandring fra Tizi Oussem til Imlil og køretur til Marrakech

I forlader Tizi Oussem og vandrer op til Tizi Mzik-passet, hvorfra I atter kan nyde synet over Imlil-dalen. I vandrer ned til Imlil, hvor I spiser frokost, inden I bliver kørt til Marrakech og tjekker ind på jeres Riad.





Vandretid Ca. 5 timer
Overnatning Riad i Marrakech
Dag 6 Marrakech på egen hånd

I nyder fantastiske Marrakech og de utroligt mange tilbud og seværdigheder, som denne perle af en by kan tilbyde. Hvis I ønsker det, kan vi arrangere en guidet tur i byen.





Overnatning Riad i Marrakech
Dag 7 Marrakech på egen hånd

I nyder fantastiske Marrakech og de utroligt mange tilbud og seværdigheder, som denne perle af en by kan tilbyde.





Overnatning Riad i Marrakech
Dag 8 Hjemrejse

Hjemrejse eller ekstra nætter





Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Hjemrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Prisen inkluderer
  • 1 nat på Lodge i Imili (eget bad/toilet)
  • 3 nætter på Guesthouses i berberlandsbyer (dobbeltværelser med delt/bad toilet)
  • 3 nætter på Riad i Marrakech i dobbeltværelser (eget bad/toilet)
  • Lokal engelsktalende guide
  • Lokal kok med i bjergene
  • Alle måltider i bjergene
  • Morgenmad i Marrakech
  • Transport til/fra lufthavnen og bjergene
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Marrakech (kan tilvælges)
  • Måltider udover morgenmad i Marrakech
  • Drikkevarer i løbet af trekket (kan købes på guesthouses)
  • Drikkepenge
  • Administrationsgebyr (145,-)

 

VALGFRI TILVALG

  • Flyrejse fra København til Marrakech t/r (direkte) inkl. bagage på flyet (vælges øverst på denne side)
  • Leje af soveposer til trekkingdelen af turen (arrangeres og betales lokalt)
Generelt om rejsen

Dette er en individuel tur. Det vil sige, at det kun er jer, som er af sted på turen og I har jeres egen guide og kok.

På denne tur har I lokal guide og kok med på turen. Jeres guider taler engelsk og er eksperter i området og har taget turen mange gange før.

Turen kan arrangeres dagligt, hele året rundt.

Transport / flyrejse

Hvis I vælger flyrejse inkluderet i prisen øverst på denne side, så er flyrejsen inkluderet i prisen. Vælger I ”Uden transport”, så er flyrejsen ikke inkluderet.
Hvis I bestiller turen inkl. flyrejse, er depositummet højere, da flyrejser betales med det samme. I kan se flyrejsetidspunkterne på bookingformularen.

Alle rejser kan bestilles uden transport.

HVIS I SELV ARRANGERER TRANSPORTEN
Der er følgende muligheder, når I flyver fra Danmark til Marrakech

Der er direkte fly fra

  • København (kan vælges her på siden)
  • Hamborg

Flyver du fra andre danske lufthavne vil der være en mellemlanding på din rejse og varierende rejsetid.

Vigtigt: Hvis du selv arrangerer transporten bør du vente med at bestille flyrejsen, til vi har bekræftet din rejse.

ANKOMST
Når I ankommer til lufthavnen i Marrakech bliver I mødt i lufthavnen og køres til jeres hotel. I kan ankomme på alle tidspunkter i døgnet.

VIGTIGT OMKRING FLYREJSEN

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Mad og drikke

Imens I er i bjergene er alle måltider inkluderet. I har en privat kok med på turen, som vil sørge for god mad til jer. Hvis I har særlige ønsker til maden, skal I blot notere dette i beskedfeltet, når I bestiller rejsen.

I Marrakech er morgenmad inkluderet og I vil finde et væld af forskellige spisesteder meget tæt på.

Overnatninger

I Imlil bliver I indkvarteret i en lodge, hvor I har dobbeltværelse med eget bad/toilet. I landsbyerne overnatter I på lokale gæstehuse i dobbeltværelser med delt bad/toilet. I vintermånederne anbefaler vi, at man medbringer en letsovepose med - denne kan også lejes af os.

I Marrakech overnatter I på en såkaldt "riad", som er et traditionelt marokkansk hus med en gård i midten med åbent til himlen. Indretningen præges som regel af varme naturfarver, masser af puder, mosaikker, møbler og gelændere med støbejernskrummelurer. Riaden ligger i gåafstand til Djemaa el Fna-pladsen og souken.

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen og begynder vandringen cirka kl. 08.00. Cirka kl. 12.00 holder I en god lang frokostpause, inden I fortsætter ud på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen.

Børn med på turen

Det er muligt have børn med på denne tur og har I børn med tager vi ekstra muldyr med, så de har noget at ride på, hvis de bliver trætte i benene. Afhængigt af, hvor mange muldyr vi har med kan det være nødvendigt at børnene skiftes til at ride.

Fordi børnene skal kunne sidde selv på et muldyr anbefaler vi ikke, at I medbringer børn under 6 år.

Alder
0-5 år: Anbefales ikke
6-11 år: 20% rabat
12+ år: Fuld pris

Bemærk: Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn/børn.

Sværhedsgrad

Vandreturen er grad 2. I vandrer på gode stier og har forholdsvis korte dagsmarcher ca. 4 timer og ca. 6 timer en enkelt dag. Jeres bagage bliver fragtet på ryggen af muldyr, og I bærer kun på en dagtursrygsæk.

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste til vandrebestigningen af Mount Toubkal.

Bemærk at ved booking af turen fra November til April kan det være relevant at skulle bruge steigeisen (crampons) og isøkser.
Dette kan lejes af guiden lokalt.

Pris:
Steigeisen/crampons 20€ pr. par
Isøkse 15€ pr. stk

Sovepose
Det er også muligt at leje sovepose på turen. Det koster 20 euro for hele ugen. Hvis du er på vintertrek vil det være ideelt med en sovepose, som kan klare -20 grader og en sådan, vil det være nødvendigt at medbringe selv. Soveposerne I kan leje lokalt kan klare ned til minus syv grader, så det vil kræve, at man sover med varmt tøj i soveposen.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Mount Toubkal kan bestiges året rundt, også om vinteren. I perioden november - april er det køligt i de lavereliggende regioner med dagstemperaturen på 10-15 grader. Temperaturen falder efterhånden som man kommer op i højden, og der er sne på toppen. Fra marts stiger temperaturen og fra maj til oktober er dagstemperaturen oppe på 20-25 grader, med over 30 grader i de lave områder henover højsommeren. Her ses DMI's klimadata for Marrakech

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.