ANNAPURNA
BASE CAMP

Se mere herunder

DKK 11.690,00

Nepal - Annapurna Base Camp Trek, 16 dage

Bemærk: Vi har inkluderet "alle måltider på trekket" i rejsens pris. Hvis I ikke ønsker dette, kan det fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver billigere.

Turen til Annapurna Base Camp er en af de helt klassiske trekkingture i Nepal. Og ikke uden grund. Vandreturen går gennem nogle af Nepals mest varierede trekkingområder, med masser af små hyggelige landsbyer, terrassemarker og barske højalpine områder. Trekket tilbyder fra begyndelsen udsigt til nogle af Himalayas største og flotteste bjerge, blandt andet Fiskehalebjerget Machhapuchare, 6.990 meter og Annapurna, 8.091 meter.

Den frodige Modi Kola dal leder jer gennem tætte rhododendron- og bambusskove op til det højalpine landskab ved Machhapuchare Base Camp, inden vi kommer op til  Annapurna Base Camp i 4.130 meter. Her er vi fuldstændig omgivet af isklædte kæmper som Annapurna I 8.091 meter, Annapurna III, 7.555 meter, Khangsar Kang, 7.485 meter, Gangapurna, 7.454 meter, Annapurna Syd, 7.219 meter og Hiunchuli, 6.441 meter. Nedstigningen går også gennem Modi Kola, hvorefter vi følger en anden rute til det berømte udkigspunkt Poon Hill, hvorfra vi har udsigt til Dhaulagiri, 8.167 meter, inden vi slutter trekket i Pokhara.

Se vores pakkeliste til Annaurna Base Camp

Højdepunkter på Annapurna Base Camp Trek

  • Oplev Kathmandu dalen med storslåede templer, ligbrændinger og hellige mænd
  • Thamels intense stemming med masser af restauranter og shoppingmuligheder
  • Flyvetur til Pokhara med udsigt til Nepals gigantiske Himalayabjerge.
  • Vandring gennem hyggelige Gurkha landsbyer og bølgende terrassemarker
  • Udflugt til Poon Hill med udsigt til Himalayas giganter
  • Lokal engelsktalende sherpaguide
  • Vandring gennem rhododendron- og bambusskove
  • Ophold i Machhapuchare Base Camp og Annapurna Base Camp
  • Oplev den smukke bjergby Pokhara
  • Ophold i hyggelige tehuse

 

Fri afbestilling

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Se billederne fra turen her.

Se flere billeder »

Overnatningssteder på turen

På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Billederne viser nogle typiske steder, så du får en ide, hvad vi taler om.

Se flere billeder »

Vores lokale team

Mød vores lokale alpine team i Nepal lige her
Denne gruppe af herlige mennesker er en exceptionel sammensætning af dedikerede og erfarne personligheder.
Vores trekking-guider: Baburam Rijal, Deepak Nepal, Purna Poudel, Bhim Gurung, Shiva Timalsina, Raj Kumar Bhatta, og Sharan Pokhrel, har alle en dybdegående viden, og stor alpin erfaring fra Nepals trekkingområder.
Vores klatre/bestigningsguider: Mingur Sherpa og Geli Sherpa, har tjent som inspirerende og hårdtarbejdende guides i mange år. Deres store erfaringsgrundlag er et solidt fundament for mange gæsters succesfulde oplevelser på nepalesiske bjergtoppe.

Alle guider er uddannede bjergguider fra Universitet i Kathmandu.
Disse erfarne guider deler fælles evner, i form af god kommunikation, omfattende kendskab til trekkingområderne og evnen til at tackle udfordringer med ro, dygtighed og erfaring.

Teamet inkluderer også erfarne tour guides som Badri Nepal, Jayaram Ghimire og Kapil Banjara der beriger gæsternes oplevelser med vigtig historiske og kulturelle inputs fra Kathmandu.  
Vores kokke og assistenter, herunder Bhes Bahadur Gurung, Bhabanath Kharel, og Lakpa Sherpa, samarbejder om at levere kulinariske oplevelser, der gør trekking og teltoplevelserne mindeværdige.
Desuden er der altid assisterende guider der er i gang med at opbygge deres erfaringskatalog, disse kommer med på ture hvor det er relevant, eller ved ture hvor træningen vil være særlig gavnlig for dem.

Sammen udgør dette lokale team i Nepal en stærk kombination af erfarne og dedikerede fagfolk, alle med omfattende livserfaring i det alpine miljø. De er altid på jagt efter nye stærke guideprofiler, så der er muligt I vil møde andre end de nævnte, men fælles for alle er at deres mål er at skabe uforglemmelige oplevelser og bidrage til vores gæsters tryghed og succes i Himalaya.

Bemærk: Vi har sikret at alt lokalt personale får en løn der ligger over gennemsnittet, samt at alle medarbejdere på en tur er fuldt forsikrede. 

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst Kathmandu

Ved ankomsten til Kathmandu, bliver I modtaget i lufthavnen af guiden og kører gennem den pulserende by til jeres hotel, som ligger centralt i den charmerende bydel Thamel. Resten af dagen til at hvile ud og slentre en tur gennem de smalle gader i Thamel og se på shoppingmulighederne og de mange udstyrsforretninger, eller måske tage en kop kaffe på en af mange hyggelige caféer.

Overnatning: 3 stjernet hotel***

Dag 2 Oplevelser i Nepals hovedstad Kathmandu

I dag er der guidet tur til to kendte templer. Det hinduistiske Pasupatinath og det budistisike Buddhnanath. I bliver mødt om morgenen af en lokal guide, og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen. Hindutemplet Pasupatinath, er dedikeret til guden Shiva og ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.

Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.

Overnatning: 3-stjernet hotel
Guidet tur: ca. 4-5 timer

Dag 3 Fly til Pokhara, kørsel til Tikhedunga (1480m) og trek til Ulleri (2080m)

I bliver hentet på hotellet og kører til lufthavnen og flyver til Pokhara. Byen ligger i 915 meter højde for foden af Annapurna massivet og Machhapuchare (Fiskehalebjerget). Ved ankomst til Pokhara kører I straks til landsbyen Tikhedhunga, hvor I spiser frokost inden I herfra begynder trekket. Trekket er kun 1,5 time, men det går stejlt op ad til Ulleri, som er en hygggelig landsby med udsigt til Annapurna South og toppen af Fiskehalebjerget. 

Flytur: ca. 25 min
Kørsel ca. 2,5 timer
Dagens trek: ca. 1,5 timer


ca. 1,5 timer
Tehus
Dag 4 Trek til Ghorepani (2810m)

I starter jeres vandring forsigtigt opad fra Ulleri til Banthanti og går derefter gennem skoven til Nagethanthi, hvor I spiser frokost. Herfra følger I stien til Ghorepani. Landsbyen ligger lige under Poonhill og er omgivet af rhododendronskov. Fra denne smukke landsby får I udsigt til Annapurna- og Dhaulagiri-bjergene.


Ca. 4,5 timer
Tehus
Dag 5 Trek til Poon Hill (3210m) og ned til Tadapani (2650m)

Denne morgen starter I vandringen før daggry og går til tops på Poonhill for at opleve solopgangen – en skøn oplevelse. Turen tager ca. en lille time. Den panoramiske udsigt dækker over mere end 10 bjerge, herunder Annapurna-kæden og Dhaulagiri. Nyd en varm kop kaffe/te på toppen inden I vender retur til jeres tehus for at spise morgenmad. Efter morgenmaden begiver I jer ud på dagens trek der går gennem den smukke skov til Tadapani. Det er en lang etape i dag, men der er fuld af smukke udsigter. I overnatter i Tadapani.


Ca. 6 timer
Tehus
Dag 6 Trek til Chhomron (2170m)

Efter morgenmaden med udsigt til de mægtige Himalaya-toppe: Annapurna South, Fishtail og Hiunchuli, begynder I jeres vandring. Dagen starter med en nedstigning til en flod, hvorefter I krydser hængebroen og går op ad bakke til Chhomrong. I passerer smukke skove og små bosættelser af Gurung-folket på jeres vej, hvilket giveret nyt perspektiv på livsstilen i  Himalaya. I tilbringer natten i Chhomrong.


Ca. 5 timer
Tehus
Dag 7 Trek Dovan (2580m)

Efter morgenmaden følger I stien ned til en flod, der fører jer op ad igen efter at have krydset broen over Chhomrong Khola. I passerer de små landsbyer Sinuwa og Bhanuwa på vejen op til Sinuwa. Efter at have gået i det smukke stræk i skoven og passeret Khuldighar, går I en kort nedstigning for at nå Bamboo, hvor I spiser frokost. Efter frokost går I cirka halvanden time for at nå Dovan – et lille sted beliggende i en dyb slugt med kun få tehuse til overnatning.


Ca. 5 timer
Tehus
Dag 8 Trek til Deurali (3290m)

I starter jeres dag om morgenen med et trek opover fra Dovan mod Deurali. I vil gå i et roligt tempo hele dagen, da I nu befinder jer I en højde der kan mærkes på kroppen. Stien til Deurali går gennem en smuk skov af rhododendron og bambus med udsigt til fortryllende vandfald på begge sider af floden. Overnatning i Deurali


Ca. 4 timer
Tehus
Dag 9 Trek fra Deurali til Annapurna Base Camp (4130m)

I starter tidligt om morgenen, for både at komme på den gode side af vejret, men også for at have tid til en rolig vandring til Annapurna Base Camp (ABC), I forårsmånederne kan der godt forekomme risiko for snesked i dette område og derfor er det guidens vurdering der afgør hvor og hvornår I vandrer. I vandrer langs floden og når Machapuchare Base Camp (3.700 m). Her kan I tage en pause og få en kop varm te. I fortsætter herefter i et roligt tempo, for at imødekomme højden - I er I en zone hvor højdesyge også er en faktor. Den langsomme stigning hjælper til at akklimatisere jeres krop. I når op til Annapurna Base Camp, hvor I tilbringer natten, nyder frokosten og udforsker området.
I ABC er der (hvis skyerne tillader det) fri udsigt til Annapurna 1 (så vel som andre toppe). Det særligt imponerende er her at I står i knap 4200m og kigger op på en top der er over 8.000m - Det vil sige at der er udsigt til en isvæg der tårner sig næsten 4 km. over jer. Det kan ikke beskrives, det skal opleves. 


ca. 4 timer
Tehus i ABC
Dag 10 Annapurna Base Camp – Bamboo (2,300 m)

Stå tidligt op og tag morgenkaffen med udenfor i den kolde friske bjergluft og nyd den magiske stemning, når solens første stråler rammer Annapurna massivet. Når I har fordøjet morgenmaden og det imponerende skue, er det tid til at begynde nedstigningen. Det går lystigt nedad, og inden en time er I tilbage i Macchapuchare Base Camp. I følger den samme rute ned over sæteren, men det er en helt anden oplevelse at kigge sydpå ned gennem dalen. Vandringen er forunderlig let, og luften bliver mærkbart tykkere. Før I ved af det, er I nede i skoven, og midt på eftermiddagen checker I ind på tehuset i Bamboo(2.300 m).

 


Ca. 6 timer
Tehus
Dag 11 Trek til Jhinu Danda (1500m)

Efter morgenmaden begynder I dagens trek ned ad stien. Selvom I går nedad, venter der stadig en stejl opstigning til Chhomrong. I passerer landsbyerne Sinuwa og Chhomrong, og går derefter stejlt ned til Jhinu Danda. Afhængigt af den tilgængelige tid kan I nyde et besøg i den naturlige varme kilde, der ligger ca. 25 minutter ned ad en sidesti ved floden. Den er lille og hyggelig, med bassing bygget ind i bjergvæggen for at holde på vandet. Det er absolut anstrængelsen værd. I overnatter i Jhinnu Danda.


Ca. 4 timer
Tehus
Dag 12 Trek til Landruk (1500m) og kørsel til Pokhara

Efter morgenmaden går I ned langs floden gennem smukke skove og vandfald, indtil I når New Bridge. Derfra stiger I op til Landruk, en malerisk landsby hovedsageligt beboet af Gurung-etniske grupper og nogle få Brahminer. I får frokost her, før I kører via Lumle og til Pokhara.
Efter lidt hvile kan I udforske området omkring søen. Overnatning på hotel i Pokhara.

Vandring: ca. 3 timer
Kørsel ca. 2 timer og 15 minutter


ca. 3 timer
3-stjernet hotel i Pokhara
Dag 13 Sightseeing i Pokhara

I dag besøger I de vigtigste seværdigheder omkring Pokhara. Efter morgenmaden kører I til Pumdikot, hvor den nybyggede Shiva-statue venter på at give jer sin velsignelse. Fra dette sted har I en god udsigt over Phewa-søen, Pokhara by og bjergene. Derefter besøger I World Peace Stupa, et fredfyldt monument, der står som et symbol på håb og harmoni for verden af fred og fællesskab. Beliggende på toppen af en bakke med udsigt over den smukke Phewa-sø, byder stupaen på en betagende panoramaudsigt over Annapurna-bjergkæden. Herefter kører I ned til Devi's Fall, et vandfald på cirka 150 meter, der falder 30 meter under jordoverfladen. På nepali kaldes det Patale Chango, afledt af den bogstavelige oversættelse af Paatal Ko Chango, hvilket betyder "Underverdenens vandfald". Lige overfor Devi's Fall besøger I Gupteshwor Mahadev Cave, der betragtes som den mest berømte og længste hule i Nepal (2950m), Den blev opdaget i det 16. århundrede. Derefter vender I tilbage til søbredden for frokost. Om eftermiddagen I besøger International Mountain Museum, hvor I kan lære om de omfattende bjergkæder i Nepal, deres etniske grupper og deres livsstil. I kan også lære om internationale bjerge, og berømte bjergbestigeres livsstil. Museet har en imponerende samling af artefakter, originalt bjergudstyr, historier og fotografier fra bjergene, deres indbyggere og nogle af de første eventyrer der besteg verdens højeste tinder.
Først på aftenen er det muligt at komme på en bådtur på Phewa-søen, den smukke 5 kvadratkilometer stor sø med en storslået udsigt over bjergene.
Overnatning på et hotel i Pokhara.

Guidet tur: ca. 5-6 timer

 

 

3-stjernet hotel i Pokhara
Dag 14 Fly fra Pokhara til Kathmandu - fridag i Kathmandu

I dag får I en afslappende morgen. Efter en sen morgenmad flyver I til Kathmandu og overnatter på et hotel. Resten af dagen er til fridisposition. Sightseeing på egen hånd, shopping, eller ren afslapning. 

Dag 15 Sightseeing i Kathmandu

Dagen i dag byder på en guidet rundtur i Kathmandu.
Under denne gåtur udforsker I blandt andet det lokale marked Ason, perlemarkedet Indrachowk, det ældste supermarked - New Road og den skjulte Stupa. Efter at have opdaget disse små perler i Kathmandu går I til Kathmandu Durbar Square, der er kendt for sine unikke historiske, kulturelle og religiøse traditioner. Her er også en særlig oplevelse i vente med et besøg i templet for den levende gudinde "Kumari."

Durbar Square-gåturen vil være en perfekt blanding af kultur, historie, kunst, arkitektur og traditionelle værdier, der er udbredt i Kathmandu-dalen. Efter turen har I tid på egenhånd, til at indkøbe de sidste souveniers eller blot nyde byens stemning.
Overnatning på et hotel i Kathmandu. 

Varighed af guidet tur: 4-5 timer

Dag 16 Hjemrejse

I bliver hentet på hotellet og køres til lufthavnen for hjemrejse. Morgenmad inkluderet.

Prisen inkluderer

  • En toperfaren lokal, alpin bjergguide, samt portere til transport af bagagen på trekket
  • 4 Nætter i Kathmandu på hotel Kathmandu Garden Home***
  • 2 nat i Pokhara på 3-stjernet hotel
  • 10 dages trekkingarrangement i Himalaya med overnatning i tehuse
  • Morgenmad alle dage i Kathmandu og Pokhara
  • Alle måltider på trekket (inkl. varme drikke 3 gange dagligt)
  • Infomøde med vores folk ved ankomst til Kathmandu
  • Transport fra/til lufthavnen (altid privat transport)
  • Landtransport (altid privat transport)
  • Lokale flybilletter (Pokhara – Kathmandu)
  • Guidet sigthseeing i Kathmandu
  • Guidet sigthseeing i Pokhara
  • Alle tempel-billetter på sightseeingtur i Kathmandu
  • Alle trekkingpermits (husk at medbringe pasfoto)
  • Mad og drikke, hytter, løn over gennemsnittet, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
  • TIMS (Trekker's Information Management System)
  • Gratis lån af paksæk (ca. 75 liter stor paksæk, hvori du kan pakke dine ting til turen. Udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af sovepose (udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af dunjakke (udleveres i Kathmandu)
  • Alle skatter og afgifter
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r (kontakt os og få tilbud inkl. flyrejse)
  • Frokost og aftensmåltider i Kathmandu og Pokhara
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (forvent ca. 100-120 USD pr. person)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Visum til Nepal (vi anbefaler, at søge hjemmefra, men det kan også klares i lufthavnen ved ankomst)
DKK 11.690,00

Video

Her kan du se en lille video af vores tur til Annapurna Base Camp Trek.

Praktisk info

Generelt om rejsen

Dette er en individuel rejse og det betyder, at I er alene på turen (med guide og porter) og at I ikke vil blive sat sammen med andre grupper - med mindre I specifikt ønsker dette.

Hvis I er et ulige antal rejsende, så vil det være nødvendigt at tilvælge enkeltværelse til én person.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-5 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Hvordan kommer man frem

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Det lokale team

Trekkingturen ledes af en lokal engelsktalende sherpaguide, som har stor erfaring med trekking i Nepal. Til at hjælpe rejsens deltagere bedst muligt vil der være en assisterende guide eller flere fra grupper over 5 deltagere. I har bærere eller yakokser med til transport af bagagen. én bærer/porter, bærer normalt bagagen for to deltagere og når du har afleveret udstyrstasken om morgenen, er der ikke mulighed for at komme til den, før I kommer frem til overnatningsstedet. Bærere og yakokserne bliver hyret lokalt i området af vores lokale samarbejdspartner, som vi har arbejdet sammen med i mange år. Vores samarbejdspartner sørger også for, at bærere er ordentligt forsikret, får en løn som ligger over gennemsnittet og i det hele taget har rimelige arbejdsvilkår.

Overnatninger

I Kathmandu overnatter I på Hotel Kathmandu Garden Home som er et centralt beliggende turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. I Pokhara bor I også på 3-stjernet hotel.  På selve trekkingturen overnatter I på tehuse - som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små "hoteller" som er ejet og drevet af lokale familier. Kvaliteten varierer og guiden bestræber sig på at bestille plads på de bedste, men I skal være forberedt på at det er forholdvis primitive forhold. Tehusene har altid et hyggeligt fællesrum, som er opvarmet med en brændeovn. På nogle tehuse er det muligt at købe sig et bad, men husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.

Mad og drikke

I Kathmandu og Pokhara er kun morgenmad inkluderet, frokost og aftensmad købes lokalt. 
På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad med dertilhørende te og kaffe. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

Bemærk: Måltider på trekket kan fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver billigere. Hvis I selv køber mad på trekket, kan I forvente at bruge ca. 130-200kr pr. person pr. dag.

En dag på stien

En typisk trekkingdag i Nepal kan se således ud:

06:30-07:00: Morgenvækning på tehuset
I kommer i tøjet og gør jer klar. Bagagen gives til bærere og lastdyr
08:00: Morgenmad i tehuset
08:30: Dagens vandring begynder
Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for.
11:30: I holder en god lang frokostpause på cirka 1-2 timer
13:00-13:30: Eftermiddagens vandring begynder
15:00-16:00: Ankomst til det næste tehus, hvor I har tid til at slappe af, opleve landsbyen eller læse lidt i en god bog
18:00-19:00: Aftensmaden serveres og I vælger selv fra menukortet

Sværhedsgrad

Trekket til Annapurna Base Camp er sværhedsgrad 4. Der vil være lettere dage ind i mellem, men grundet højden og de daglige stigninger vurderes turen til at stemme bedst overens med grad 4. 

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Information om Nepal

Areal:  147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.

Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.

Elektricitet
I kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.

Telefon og internet
Landekode +977

Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.

Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)

Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd jer derfor anstændigt og tænk over, hvornår I går i shorts, hvis I skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.

Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.

Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden I fotograferer mennesker.

Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen  før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.

Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere og I skal regne med cirka 100-120 US dollars i drikkepenge pr. person. En god tommelfingerregel er at for hver 10USD guiden får, der får bærerne 6USD.

Visum og Vaccinationer

Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.

Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.

Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort.

Se vores Pakkeliste til Annapurna Base Camp Trek

Friluftsland

Vi samarbejder med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

De bedste sæsoner for trekking i Annapurna området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Annapurna Base Camp kan der sagtens være 15-20 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 5-8 frostgrader.

Herunder kan du se klimadata fra yr.no.

Klima Namche Bazaar

Forbehold for ændringer

Rejser til Nepal har altid præg af eventyr og du skal være forberedt på ændringer undervejs. Bering Travel og vores gode samarbejdspartnere tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet, men der kan være lokale forhold og situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at tilrette programmet undervejs. Det kan f. eks være politiske eller naturmæssige forhold som gør at guiden ændrer på programmet. Det kan også være deltagernes fysiske formåen, uegnet bestigningsvejr eller forsinkede fly, der gør at programmet må ændres. Der er indlagt en ekstra dag til topforsøg, for at give bedst mulige chancer for succes. Det vil altid være hovedguidens afgørelse om det er forsvarligt at gennemføre topforsøg. Vi og vores samarbejdspartnere gør altid vores bedste for at afvikle det lovede program, men vi er ikke herre over vejr og vind, så hvis der er ændringer undervejs, så tag det som en oplevelse.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

14 dages eventyrrejse i Nepal med store oplevelser i Kathmandu, trekking ved Annapurna, rafting og j...
Sværhedsgrad: 2-3
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
17 dages tehus trek rundt om Verdens 8. højeste bjerg Manaslu. Måske Nepals flotte...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
Denne tur er vores mest populære trek til Everest Base Camp og går dertil via Gokyo og C...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider