Vi støtter Jysk landsbyudvikling i Nepal

Jysk landsbyudvikling i Nepal er en gruppe danskere, der laver holistisk landsbyudvikling i 5 landsbyer i det sydlige Nepal. Konservator Lone Petersen startede arbejdet i 2009, men i dag har foreningen 250 medlemmer, en dygtig bestyrelse og 4 professionelle, frivillige koordinatorer. Mere end 100 udviklingsarbejdere har været udsendt fra Danmark for at arbejde med skoleudvikling, sundhedsfremme, infrastruktur og erhvervsudvikling.
2018 bliver et spændende år for Jysk landsbyudvikling i Nepal. Vi skal sammen med landsbyboerne åbne Madi Brain Power, et anderledes bibliotek og støtte opstarten af en ny sundhedsklinik, som skal blive Nepals bedste. En ingeniør og 2 vvs’ere rejser til efteråret til Madi for at bygge prototyper af en helt ny type toiletter. Toiletprojektet bliver et kæmpeløft for sundhedstilstanden, til gavn for den udpinte landbrugsjord og en mulighed for, at dygtige hænder kan skabe sig en indtægt.

"Jysk landsbyudvikling i Nepal er stolte af samarbejdet med Mountain Adventures og håber, at det indenfor en årrække også kan føre til bæredygtig turisme i netop de fem landsbyer, Kantipur, Ayodhyapuri, Indrabasti, Kharkatta og Jiwanpur i Madi Kommune, i Chitwan District." - Lone Petersen

Når du køber en rejse til Nepal gennem Mountain Adventures eller Bering Rejser, går 200 kr. pr. person til Jysk Landsbyudvikling i Nepal. I galleriet herover, kan du se billeder fra deres arbejde i landsbyerne.

Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring
;

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider