CYKELFERIE I

SALZKAMMERGUT

8 DAGE

DKK 7.490,00

Østrig - Cykelferie i Salzkammergut

- Nyd de glinsende søer i Salzkammergut -

Bemærk: På denne cykelferie, kan I vælge mellem om I vil overnatte på 3-stjernede hoteller, kroer og guesthouses eller om I vil overnatte på 3- og 4-stjernede hoteller. I kan også selv vælge, om I ønsker at leje cykel til turen. Alle valgmuligheder findes på bookingformularen, hvor I også kan se prisen.

I kan næsten høre tonerne af ”the hills are alive, with the sound of music”, mens I cykler gennem det fantastiske østrigske landskab med de grønne marker og smukke bjerge, der smukt spejler sig i de mange søer på en vindstille dag. Salzkammergut er et område, der indbyder til cykelture langs søbredderne mens hverdagen parkeres for en stund. Ud over at være området kendt fra filmen the Sound of Music, så har Salzkammergut masser af natur- og kulturoplevelser at byde på. Salzburg er fuld af historiske bygninger og blot få kilometer uden for byen, vil I opleve helt unikke panoramalandskaber.
På turen kommer i forbi 10 smukke søer og gennem små spændende byer som fx Oberndorf, Gmunden, Bad Ischl, Obertraun, St. Wolfgang og St. Gilgen.

Langs søbredderne og floden Salzach er terrænet fladt, men mellem søområderne er det et mere bakket landskab. Ruterne forgår til dels på cykelstier ved byerne, men udenfor er det mest på markveje, hyggelige skovveje og grusveje.

Højdepunkter på Cykelferie i Salzkammergut

Bering Travel - En del af EuroFun

  • Fantastiske cykelstier omkring "de 10 søer" og det smukke bjerglandskab i Salzkammergut
  • Oplev de charmerende byer Salzburg, Oberndorf, Hallstatt, Bad Ischl og St. Gilgen
  • Vandretur op til Tiefbrunnau, hvor cyklerne bliver fragtet for jer
  • Fin bådtur på Attersee søen (i sommerperioden 01.07 - 31.08)
  • Cykelruter i det idylliske landskab, hvor filmen The Sound of Music er optaget

 

Fri afbestilling

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan du se billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Salzburg

Efter check-in på hotellet i Salzburg vil der være et informationsmøde om turen, samt uddeling og tilpasning af cyklerne (Tidspunktet for mødet står i de praktiske informationer, I får udleveret efter bestilling).

Kategori A - Hotel (eksempel): Arcotel Castellani
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Ganslhof

Dag 2 Salzburg via Oberndorf til Trumer Seen-søerne

I vil i dag cykle langs Salzachfloden til den lille by Oberndorf. Det var i denne by, at den romerkatolske præst og sangskriver Joseph Mohr, den 24. december 1818 for første gang fremførte ”Stille Nacht” under sin gudstjeneste i St Nicholas kirken, sammen med komponisten Franz Gruber. Denne sang er siden blevet en af de mest brugte julesange på mange sprog, ikke mindst herhjemme hvor B.S Ingemann i 1850 satte den danske tekst ”Glade Jul” på Gruber’s berømte melodi. I byen er der et lille museum der omhandler historien om denne verdenskendte salme. Turen går videre til det benedictinske Michaelbeuern kloster og videre ud til søerne Obertrumer See, Mattsee og Grabensee. I overnatter på hotel i Trumer Seen.

Distance: ca. 45-55km
Kategori A - Hotel (eksempel): Walkner
Kategori B - Hotel (eksempel): Mitterhof

Dag 3 Fra Trumersee-/Wallersee søen forbi den idylliske sø Irrsee til Mondsee

På tredjedagen bringer turen jer gennem naturreservatet med de små Egelseen-søer. Hold udkig efter blomstrende orkideer. I kommer til en lille landsby Schleedorf, der er kendt for sine mejerier. Her finder I også et kendt østrigsk ostemuseum, der er et besøg værd.

Senere går turen videre over heden til den idylliske Irrsee sø. Overnatningen finder sted i Mondsee.

Distance: ca. 50km
Kategori A - Hotel (eksempel): Krone
Kategori B - Hotel (eksempel): Landhaus Meingast

Dag 4 Bådtur over Attersee søen og cykling til Gmunden

Denne dag begynder med en bådtur på Attersee*, hvorfra cykelturen går gennem Aurachtal-dalen til Traunsee-søen. Her ligger Gemunden, der er berømt for sin keramikproduktion og ikke mindst slottet Orth, der ligger fantastisk placeret i Traunsee Søen, med sneklædte bjergtoppe i baggrunden, der på en stille dag smukt genspejles i søen.  I Altmünster lidt uden for Gmunden, finder I et interessant cykelmuseum og i den lille landsby Traunkirchen er den lille kirke absolut et besøg værd. Her ses den berømte udskæring fra 1753, der er kendt som Fischerkanzel ”fiskernes prædikestol” og I vil overnatte på et hotel i nærheden Traunsee søen.

Distance: ca. 50-80km
Kategori A - Hotel (eksempel): Post Ebensee
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Hocheck

* Denne båd sejler kun i sommerperioden fra 28. juni - 2. september. (Cyklerne medtages på båden). I tilfælde af at båden ikke sejler på jeres tur, da cykles den ekstra distance på ca. 20 km.
 

Dag 5 Togtur til Obertraun ved Hallstättersee med cykling til Bad Goisern

I medtager cyklerne på en togtur, der går op fra Taunsee søen til Obertraun ved Hallstättersee søen. Herfra er der en fantastisk udsigt over Dachsteinmassivets dramatiske udseende. Senere vil I cykle langs søen til Hallstatt, en lille landsby der har en unik og nærmest eventyrlig placering ned til søbredden, der omkranses af et storslået bjergsceneri. Derudover byder Hallstatt på en af verdens ældste saltminer. I fortsætter langs søen det sidste stykke til den nærtliggende landsby Bad Goisern, hvor dagens overnatning foregår.

Distance: ca. 20-35km
Kategori A - Hotel (eksempel): Moserwirt
Kategori B - Hotel (eksempel): Pension Maria Theresia

Dag 6 Via Bad Ischl, langs floden til søen Wolfgansee og St. Gilgen

Cykelturen på denne dag går først til Bad Ischl, hvor det er muligt at besøge Villaen og Parken der tilhørte Kaiser Franz Joseph I og Elisabeth af Østrig, hvilket er et smukt sted til en pause. Efterfølgende vil I cykle langs Ischler Ache floden til den naturskønne sø, Wolfangangsee.

I vil cykle igennem byen St. Wolfgang der blandt andet byder på en smuk lille lokal kirke samt kroen The White Horse inn (Hotel Den Hvide Hest), hvilken der er skrevet en berømt operette om, for ikke at glemme vores egen "Sommer i Tyrol" med Dirch Passer. Desuden er det også fra St. Wolfgang, det er muligt at tage en tur op ad Schafberg bjerget med den lokale tandhjulstogbane, der over en distance på knap 6 km. tager jer op i 1.783 m.o.h. hvorfra der er en storslået udsigt over søerne og bjerglandskabet i Salzkammergut. Turen tager ca. 45 min. (Ikke inkluderet).
I cykler videre til landsbyen Strobl og fortsætter langs Abersee (den vestlige del af Wolfgangsee).  Her er slugten Zinkenbachklamm med dens fine vandfald et besøg værd. Derpå går det sidste stræk til hotellet nær St. Gilgen.

Distance: ca. 35km
Kategori A - Hotel (eksempel): Weisser Bär
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Aberseehof

Dag 7 fra St. Gilgen til Salzburg

På turens sidste cykeldag vil I tage cykelruten til St. Gilgen, der er er kendt som ”Mozarts” landsby, selvom han aldrig boede her. Det gjorde til gengæld flere af hans familiemedlemmer.
Fra St. Gilgen cykler I videre til den og videre til den dybblå Fuschlsee - derfra forbi Hintersee-søen og Strubklamm-kløften ind i Wiestal-dalen. I kommer gennem den helt unikke Glasenbachklamm -  bach betyder bæk og klamm betyder kløft eller slugt. Stedet her er ud over den fantastiske natur, kendt for at have en stor geoloisk diversitet, hvor der gennem tiden er fundet et stort antal fossiler. Det største fund er en 200 millioner gammel Ichthyosaur (en fiskelignende dinosaurus).Herfra går turen ind i Salzachtal-dalen. 
 Kort før I cykler ind til Salzburg, er det anbefalelsesværdigt at tage et stop ved Schloss Helbrunn (entré betales lokalt), der har en fantastisk fin park og er kendt for sine unikke springvandsfontæner. Det er også her man finder den romantiske pavillion fra the Sound of Music (brugt til ”I am 16 going on 17” scenen). Er man interesseret i endnu en Sound of Music location, så er der kun 2 km. til  Schloss Frohnburg, der dannede kulissen for facaden til Von Trapp familiens hjem i filmen.
Her efter ankommer I til Salzburg, med de stemningsfyldte bygninger i den gamle bydel, det Benedictinske Nonnberg kloster (Maria’s kloster i Sound of Music), de smukke Mirabell haver ved Mirabell slottet og mange andre interessante attraktioner.

Distance: ca. 50-70km 
Kategori A - Hotel (eksempel): Arcotel Castellani
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Ganslhof

Dag 8 Afrejsedag

Efter morgenmaden er der udchekning og hjemrejse. Hvis I har lejet cykler på turen afleveres de på jeres sidste hotel.

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på hoteller i valgte kategori
  • Morgenmad alle dage
  • Velkomstmøde
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Bådtur på Attersee søen* (dag 4 - kun for ankomster mellem 1. juli og 31. august))
  • Togtur fra Traunsee-søen til Hallstättersee-søen (dag 5)
  • Detaljeret ruteinformationer, rejsebeskrivelser, kort og relevant turistinformation (på engelsk)
  • Skiltet rute, så det er stort set umuligt at køre forkert
  • Forsikring af evt. lejet cykel
  • GPS-data for de som ønsker dette
  • Lokal service hotline
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Østrig t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
  • tilvalg: Cykelleje (standard: 490kr / PLUS herrecykel: 790kr / el-cykel: 1.290kr)
  • tilvalg: Halv pension (7x aftensmad)
DKK 7.490,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. Hvor meget ekstra turen koster som solorejsende, kan du se på bookingformularen, hvis du vælger "1 voksen". 

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde på ankomstdagen, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Afrejsedatoer
Turen afvikles dagligt fra april til oktober.

Vigtigt
Bådturen på Attersee-søen er kun inkluderet for rejser mellem 1. juli og 31. august. Sejler båden ikke på netop jeres tur, da cykles den ekstra distance på ca. 20 km.  - dette vil der blive informeret om på velkomstmødet ved turens start.
(Dette ændrer ikke den samlede pakkepris.)

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af cykel

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.

SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST

På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:

  • Unisex 21-gear cykel – uden fodbremse (standard)
  • Unisex 7-gear cykel – med fodbremse (standard)
  • Herrecykel 21 gear – uden fodbremse (standard)
  • PLUS Herrecykel 27-gear – uden fodbremse
  • Unisex Elcykel – med fodbremse

 

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

 

Hjælp under turen

Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet

Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

 

Unisex 21-gear og 7-gear (med og uden fodbremse)

Lejecykel med 21 eller 7 gear

Herrecykel 21 gear - uden fodbremse

Leje af herrecykel 21 gear uden fodbremse

PLUS Herrecykel 27 gear - uden fodbremse

PLUS lejecykel 27 gear

Unisex elcykel - med fodbremse

Leje af elcykel på cykelferie

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Salzburg er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra lufthavnen til det første hotel

Fra lufthavnen er der ca. 15 km. til det første hotel. Prisen for en taxa på denne strækning ligger mellem 15-20€. Alternativt kan I tage O-buslinje Nr. 2, der afgår fra Salzburg lufthavn ved Vogelweiderstrasse. Busrejsetiden er ca. 30 min og prisen 2,40€ pr. person. Hvis I vil have et hurtigt overblik over, hvordan I kommer frem, kan I se på dette link: Rome2Rio

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Salzburg Station.

I skal forvente en rejsetid på 13 t. 34m og ca. 3 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

Vi kan ikke inkludere din togrejse til rejsens pris, men vi har samlet gode råd og nyttige links, så det er nemt for dig at booke togrejsen.

Læs mere her og se flere rejser til Østrig, hvor tog er en god transportmulighed

 

Overnatning

På denne rejse, kan der vælges mellem to kategorier af hoteller:

Kategori A: 3- og 4-stjernede hoteller
Kategori B: 3-stjernede hoteller, kroer og guesthouses

I kan se eksempler på de hoteller, vi oftest bruger i dagsprogrammet.

Ekstra nætter

Det er muligt at få ekstra nætter før eller efter turen. Hvis I ønsker ekstra nætter inkluderet, skal I blot vælge dette på bookingformularen. Husk at vælge den rette kategori til de ekstra nætter.

Værelser

Ved booking vælges om der ønskes overnatning i dobbeltværelse eller enkeltværelse. Bemærk, at hvis du rejser alene, skal du lade valget være "dobbeltværelse", da solotillægget automatisk er lagt til, når der kun er "1 voksen".

Mad og drikke

På rejsen er der inkluderet morgenmad alle dage. Det er desuden muligt at tilkøbe halv pension (7x aftensmad). Aftensmåltiderne består af 3-retters menuer og serveres nogle gange på restauranter ude de byer, I overnatter i. Se bookingformularen for at se prisen for halv pension.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Cykelturen foregår på gode veje og er af moderat sværhedsgrad 2-3, med enkelte længere stigninger.  I kører så vidt muligt på rolige veje, med begrænset mængde trafik. På denne tur er der en del kørsel på markveje, skovveje og grusveje. Ruten er skiltet hele vejen, så det er stort set umuligt at fare vild.

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Grad 3
Længere og kuperede ruter med lange stigninger, ofte i krævende terræn og af flere timers varighed. Kræver godt helbred og rimelig kondition. Regelmæssig motionscykling anbefales.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Salzburgs klima, ses data fra yr.no her:

Klima i Salzkammergut Cykelferie i Salzkammergut

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Nyd en fantastisk cykelferie på Mallorca, hvor I kommer omkring på hele øen. Vi s...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Spanien35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Aktiv ferie på Mallorca
7 dages cykelferie langs den Toscanske kyst fra Pisa til Piombino med dagstur til øen Elba. T...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i ItalienEgnet til kør-selv35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Togrejse til Italien
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider