Dag 1 Ankomst til Azorerne

I ankommer til Azorerne, hvor I bliver mødt i lufthavnen og kørt til jeres første hotel. Resten af dagen er på egen hånd.





Dag 2 Vandring i Furnas

Turen går fra hotellet og op omkring kratersøen Lagoa das Furnas, der med sit grønlige skær smukt matcher øens vegetation. Det er også tæt ved søbredden, at I kan opleve nogle af øens varme kilder med kogende mudder- og vandhuller, der giver et indtryk af hvor levende øens indre er. Det er ved disse kilder, at den berømte gryderet Cazido das Furnas er kogt udelukkende ved brug af varmen fra undergrunden. På denne tur kommer I også forbi Furnas Monitoring & Research Center, hvor vi anbefaler et besøg – entré er inkluderet.

Det er muligt at udvide dagens vandring med ca. 2 timer, hvis man har lyst til vandre fra de varme kilder op til Pico do Ferro, et smukt udsigtspunkt, som giver et fantastisk kig over  Lagoa das Furnas. Denne del af vandringen kan dog være glat og mudret efter regnskyl.

Vandreturen starter og slutter ved hotellet.





Vandretid Ca. 3½ timer
Distance 9,2KM
Dag 3 Vandring ved Lomba do Cavaleiro og Redondo

Dagens vandring kombinerer to interessante ruter. Lomba do Cavaleiro ruten (også kaldet Agrião-ruten) og Redondo ruten. Disse tager jer gennem et smukt grønt område og langs en lille bæk, hvor omkring der blandt andet vokser akacie- og avocadotræer. I Ribeira Quente er der en skøn strand, hvor det er oplagt at tage en dukkert. Desuden kan I besøge den lille fiskerihavn, eller spise frokost på en af byens små hyggelige caféer, inden I begiver jer videre på vandringen. Den følgende vandredel tager omkring 1,5 time, og stien går langs åbredden ud af Ribeira Quente og op til et punkt med storslået udsigt over Salto do Cavalo.

Inkluderet i turen er dagens transfer, fra hotellet til udgangspunktet for vandringen (kl. 9.00). Samt retur fra vandringens afslutning til hotellet i Furnasdalen (kl. 16).





Vandretid Ca. 3½ timer
Distance 8,4KM
Dag 4 Vandring fra Faial Da Terra til Salto do Prego

Dagens vandring er ugens korteste, og går fra landsbyen Faial Da Terra til et skønt vandfald beliggende oppe i skoven. På vej derop kommer I forbi landsbyen Sanguinho, der har stået forladt hen siden 1970’erne. Dog er der så småt gang i renoveringen, med henblik på fremtidig bæredygtigt turisme. Stien tager jer op gennem skoven til en lysning, hvor et vandfald idyllisk fylder en lille sø. Her er det en oplevelse at tage en dukkert, selvom vandet er koldt.
Tilbage i Faial Da Terra er der tid til at finde et hyggeligt sted, hvor frokosten eller eftermiddagskaffen kan nydes.

Inkluderet i turen er dagens transfer, fra hotellet til udgangspunktet for vandringen (kl. 9.00). Samt retur fra vandringens afslutning til hotellet i Furnasdalen (kl. 16).





Vandretid Ca. 2 timer
Distance 5KM
Dag 5 Vandring fra Ribeira Funda til Praia Da Viola og Maia

Dagens vandring går langs Ribeira Funda åen, hvilken bugter sig gennem et fantastisk bølgende landskab. Langs åløbet møder I flere ruiner af gamle vandmøller, og der er flere smukke vandfald på turen. Stierne tager jer hele vejen ud til kysten, hvorfra I vandrer langs stranden i bugten Praia da Viola og ender i kystlandsbyen Maia. Byen her er den største på nordkysten, og det kan anbefales at gå forbi byens kirke, der er kendt for sin karakteristiske facade.

Inkluderet i turen er dagens transfer, fra hotellet til udgangspunktet for vandringen (kl. 9.00).

Efter vandringen bliver I kørt til jeres næste hotel i Ponta Delgada. På vejen vil det være muligt at gøre stop ved Santa Iria, hvor der er et fantastisk udsigtspunkt. Desuden gør taxaen et kort stop ved øens berømte te-plantage, der efter sigende skulle være Europas eneste.





Vandretid Ca. 3 timer
Distance 7,5KM
Dag 6 Vandring ved Lagoa do Fogo

Kratersøen Lagoa do Fogo er den højest beliggende sø på São Miguel, og samtidig den sværest tilgængelige sø på Azorerne, da det kun er muligt at komme op til den til fods. Den sidste strækning op til søen, følger stien en levada – en åben vandledning. Oppe ved søbredden er det oplagt at nyde en picnic eller tage en dukkert.

Turen går efterfølgende ad andre stier retur til kysten, hvor det er muligt at bade fra stranden.

Inkluderet i turen er dagens transfer, fra hotellet til udgangspunktet for vandringen (kl. 9.00). Samt retur fra vandringens afslutning til hotellet i Ponta Delgada (kl. 16).





Vandretid Ca. 5 timer
Distance 15KM
Dag 7 Vandring ved Sete Cidades

På den sidste vandredag har I valget mellem to forskellige vandreruter.
A-ruten er ca. 3 timer lang, men kan være uegnet, hvis der er tåget på dagen.
B-ruten er ca. 2 timer lang, og lettere at vandre.

A-ruten starter ved en gammel tilgroet akvædukt, der ligger i 710 meters højde og grundet dens udseende også kaldes de ni vinduers væg. Herfra går turen de sidste 140 højdemeter op til kraterkanten af denne gamle vulkan, hvorfra der er en storslået udsigt over både Atlanterhavet og Sete Cidades tvillingesøer. Søerne bærer et sjovt fænomen, da de reflekterer solens stråler i hver deres farve, så den ene sø synes blå og den anden grøn, selvom de hænger sammen, kun delt af en bro og derfor egentlig kun er én sø. Herfra går vandringen gennem den smukke natur ned til landsbyen Sete Cidades, hvor det er muligt at finde en hyggelige restaurant, eller nyde en medbragt picnic ved søbredden.

B-ruten starter direkte på kraterkanten ved udsigtspunktet Vista do Rei (550 m.o.h.), hvorfra der ligeledes er fantastisk udsigt over tvillingesøerne. Herfra går ruten af grusveje og stier gennem skøn natur ned til søbredden ved landsbyen Sete Cidades. 

Om eftermiddagen er det oplagt at slentre lidt langs søbredden af enten den blå eller den grønne del af søen. Uanset retningen I her vælger, skal I samme vej retur, da der ikke er stier rundt om hele søen.

Inkluderet i turen er dagens transfer, fra hotellet til udgangspunktet for vandringen (kl. 9.00). Samt retur fra vandringens afslutning til hotellet i Ponta Delgada (kl. 16).

 





Vandretid Ca. 2-3 timer
Distance 11 eller 7,5KM
Dag 8 Hjemrejse

Efter Morgenmaden er der ud-checkning fra hotellet i Ponta Delgada, og transfer til lufthavnen (inkluderet i prisen).





Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. Hvor meget ekstra turen koster som solorejsende, kan du se på bookingformularen, hvis du vælger "1 voksen".

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se prisen inkl. alle dine ønskede tilvalg.

Transport/Flyrejse

Vigtigt: Flyrejse til/fra Ponta Delgada kan tilvælges øverst på denne side.

Hvis I selv ønsker at arrangere transporten
I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen på fx momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slutdato.
Vi anbefaler, at I flyver til Ponta Delgada.

Vigtigt: Vi anbefaler, at I booker rejsen hos os og venter på bekræftelsen, inden I køber flybilletterne.

Transport fra/til lufthavnen
Når I ankommer til lufthavnen, bliver I mødt og kørt til jeres første hotel. Ved hjemrejsen bliver I hentet på turens sidste hotel og kørt til lufthavnen.

 

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Overnatning

På denne tur overnatter I som udgangspunkt på et 2-stjernet charmerende hotel i Furnas, samt et 3-stjernet hotel i Ponta Delgada. Morgenmaden er inkluderet på turen.

Mad og drikke

På denne rejse er morgenmad inkluderet i prisen.

Sværhedsgrad

Vandreture foregår på gode grusveje og stier og er niveau 2. De daglige distancer tager mellem 2-5 timer, men tidsrummet fra kl. 9-16 er dagligt sat af til at nyde de områder vandringen foregår i. Læs mere om vores graderingssystem her. Nogle af stierne kan være vejrafhængige, og dermed godt byde på mudrede afsnit. Skulle nogle af stierne blive midlertidig lukket grundet vejret, vil I blive foreslået alternativer lokalt.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses DMI's data her:

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.