Cykelferie langs vinmarker og Atlanterhavet
Se billeder

Cykelferie langs vinmarker og Atlanterhavet

Individuel rejse

Denne cykelferie vil bringer jer fra små autentiske bjerglandsbyer, gennem frodige vinområder og ned langs det imponerende Atlanterhav. Ruterne bringer jer på skift langs Minho, Lima og Douro floderne, som I cykler gennem dette stolte land. Og Portugiserne har meget at være stolte af. Udover deres maritime historie og evne til gennem tiden altid at holde Spanien for døren, så byder Portugal på fantastiske culnariske oplevelser: kvædemarmelade til morgenmaden, solmodne frugter og fantastiske seafood oplevelser langs havet - salted torsk, som serveres på mange måder, lækre atlanterhavsblædsprutter eller sardiner direkte fra gadegrillen, og det hele kan selvfølgelig nydes med lækker afkølet Vinho Verde til.

Cykelruterne bringer jeg ad noget af pilgrimsruten i det nordlige Portugal, der fortsætter helt til Santiago de Compostela, og I vil komme tæt på et af Europas flinkeste folkefærd. Grib endelig enhver mulighed for at tage en snak med de lokalebeboere, både fiskerne og deres koner, de hårdtarbejdende vinbønder eller ekspedienterne i de små butikker, for ikke at glemme værterne og ejerne af jeres overnatningssteder - de er alle fulde af gode historier.

  • Cykling i Peneda Gerês Nationalpark der blandt andet er kendt som levested for den Iberiske ulv.
  • Indlogering på traditionelle landsteder og familiedrevede hoteller
  • Ruter der bringer jer gennem bjerglandsbyer med oldgamle traditioner
  • Gamle fæstningsbyer og historiske bymidter
  • I kommer tæt på den friske og aromatiske Vinho Verde vin og de utallige vinmarker
  • Fiskerlandsbyer hvor man glemmer nutiden og facineres af gamle traditioner
  • Fantastiske vin og madoplevelser
  • Seafood friskfanget fra Atlanterhavet
  • Et stykke ad vejen følger I den gamle pilgrimsrute, der fortsætter til Santiago de Compestela
  • I cykler over den gamle imponerende romerske bro Ponte de Lima
  • Cykling langs Atlanterhavskysten med dens gyldne strande
  • Porto var Europæsik kulturhovedstad i 2001 og blev i 2013 og igen i 2014 kåret til bedste Europæsike bydestination, med fokus på dens portvin og UNESCO bymidte
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
Dag 1 Ankomst til Castro Laboreiro

Fra Porto Lufthavn vil I blive kørt over bakker og små bjerge, langs vinmarker med udsigt til de små landsbyer der er strøet ud over landskabet inden I ankommer til landsbyen Castro Laboreiro i Gerês Nationalpark. Landsbyen har lagt navn til en portugisk hyrdehund, og med de landlige, rolige omgivelser giver det mening. Her præger gamle vindmøller og vandmøller bybilledet og blot en enkelt butik i bymidten sælger dagligdags fornødenheder.
Skulle I have tid til det, så gå en tur op i enden af den lille landsby, herfra går en sti op til ruinerne af et gammelt fort. Et andet sted i byen finder I en 800 år gammel stenbro, der fører over en brusende bæk parallelt med vejen - et smukt syn.





Dag 2 Cykling fra Castro Laboreiro til Monção

Den første cykeletape tager jer af en smuk og behagelig rute langs den spanske grænse og den nordlige del af Gerês nationalparken, forbi et råt landskab af skarpe granitblokke og ganske få træer. I cykler ind i området ved Serra de Peneda bjergkæden, hvor man ofte er heldig at se rådyr eller endda vildsvin. Gerês er desuden bland et af de sidste naturlige fristeder for ulve og kongeørne i Europa.

I cykler videre ad små veje gennem små stille landsbyer, hvor de lokale venligt hjælper med at komme på rette vej, hvis det skulle blive nødvendigt. I landsbyerne kan man se de traditionelle portugisiske ovne, hvor landsbyboerne stadig samles om at bage brød, og deres espigueiros – en form for  fadebur i granit, til opbevaring af majs, pryder landskabet i udkanten af landsbyerne.
Som I ankommer til den befæstede by Monção ved Minho floden, vil I forstå hvorfor Portugiserne er så stolte over at have holdt Spanien for døren.
Efter dagens cykling vil der være turens første vinsmagning af den berømte Vinho Verde.





Distance 46-57KM
Dag 3 Cykling fra Monção til Caminha

I dag cykler I østover langs Minho floden ud til Atlanterhavet. Ruten tager jer gennem det afgrænsede vinområde Vinho Verde, hvor I cykler langs markerne med de grønne druer der har gjort vinen så berømt.
I cykler forbi det smukke Brejoeira palads, der stadig er beboet af familien, der også er en af de ledende vinproducenter i området. Køb eventuelt en flaske Vinho Verde med til aftensmaden.
Langs ruten passerer I landemærker der refererer til kampene mellem Portugal og Spanien. I overnatter i den elegante by Caminha, stratetisk placeret nær Minhos flodmunding ud i Atlanterhavet.





Distance 49-59KM
Dag 4 Cykling fra Caminha til Ponte de Lima

På denne dag cykler i langs det Atlantiske Ocean, hvilket i sig selv er en fantastisk oplevelse. Specielt når havet viser sit venlige og fredfyldte ansigt, mens I cykler gennem de små fiskerlandsbyer, der i udseende ikke har ændret sig meget gennem de sidste århundrede.
I Viana do Castelo er den fredfyldte ro skiftet ud med livlige gader langs udmundingen af Lima floden. Vianas imponerende historie dateres tilbage til romertiden, hvor det var havnebyen for det nordlige Iberia. Med den velstand der kom med havnetrafikken, byggede man de karakteristiske byhuse der i dag er byens vartegn. Den byzantinske kirke Santa Luzia, der smukt sidder på en bakketop og kigger over byen, er værd at vandre op til. Udsigten er betaling nok.

Derpå cykler I langs Lima floden ind i landet indtil i ankommer til den ældste landsby i Portugal – Ponte de Lima. Der er berømt for sin romanske bro med 24 buer, der havde stor betydning for middelalderens pilgrime på deres vej mod Santiago de Compostela i Spanien.

I overnatter lidt udenfor byen på en smuk gammel landejendom, hvor dagen sluttes med endnu en vinsmagning af lokal dyrket Vinho Verde.





Distance 53-63KM
Dag 5 Cykling fra Ponte de Lima til Barcelos

Uanset om du er religiøs eller ej, så er det et speciel oplevelse at følge den middelalderlige pilgrims rute til Santiago de Compostela – også fra den Portugisiske side. Bevidstheden om at der gennem århundrede har været så mange mennesker der har betrådt disse stier med drømme og dedikation, gør oplevelsen til noget særligt. Hele dagens cykeletape går via caminoen og denne del af ruten er meget rolig at cykle langs, på grusstier gennem majs- og vinmarker til I når Barcelos ved Cavado floden. Den lille by er centrum for en større keramikproduktion, og byens kirke fra det 13. Århundrede er værd at kigge nærmere på. Hver torsdag er der et kæmpe market i byen, hvor frugt, grønt, fjerkræ, brugsting, keramik og alt muligt andet, livligt bliver handlet. For at ramme markedet bør I starte turen en en lørdag eller søndag.





Distance 33-42KM
Dag 6 Cykling fra Barcelos til Vila do Conde

I dag cykler I tilbage til Atlanterhavet – et syn I godt kan glæde jer til. Denne etape er kun 35 km. så der er ekstratid til at nyde en lang frokost langs pilgrimsruten, hvis man vil teste en af de små restauranters kogekunst af.
Vila do Conde er berømt for dets skibsbygningsfortid, og centrum af byen oser da også af en tid med stor velfærd, med de dominerende herregårde og store villaer. I dag er fiskeri et vigtigt erhverv for byen, og om aftenen får I mulighed for at nyde en fantastisk seafood middag i byen, hvorefter vi anbefaler en slentretur langs stranden inden I går i seng.





Distance 36-43KM
Dag 7 Cykling fra Vila do Conde til Porto

Den sidste cykeletape på denne ferie tager jer ad stille stier langs kysten, gennem et havfugle reservat, langs sandklitterne og ind imellem små smukke fiskerlandsbyer. Som I cykler ind i Porto, kommer I langs udmundingen af Douro floden. Denne by er kendt for sin, i gennem tiderne velrenommerede portvin. Derudover er det en af de smukkeste byer i Europa. Byen var europæisk kulturhovedstad i 2001 og er noteret på UNESCOS verdensarvsliste og det historiske centrum af byen prydes af mere end 1500 fredede monumenter. I portvinens hovedstad er der selvfølgelig en portvinssmagning inkluderet.





Distance 35-48KM
Dag 8 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der udcheckning af hotellet og individuel hjemrejse.





Prisen inkluderer
  • Overnatninger i dobbeltværelser på turistklasse hoteller og landsteder inkl. morgenmad
  • Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre)
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Transfer fra Porto lufthavn til/fra turens start- og slutsted
  • Vinoplevelse med besøg og smagning fra 3. vinerier (2 Vinho Verde smagninger og 1 portvinssmagning- alt vinsmagning foregår efter dagens cykling)
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Portugal t/r (kan tilvælges)
  • Leje af hybridcykel (kan tilvælges)
  • Tillæg for elcykel (kan tilvælges)
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Det er muligt at tage turen alene mod et tillæg. Du kan se det præcise tillæg ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, cyklerne og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se prisen inkl. alle dine ønskede tilvalg.

Transport/Flyrejse

Vigtigt: Flyrejse til Porto kan tilvælges øverst på denne side.

Hvis I selv ønsker at arrangere transporten
I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen på fx momondo.dk eller t2t.dk. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slutdato.
Vi anbefaler, at I flyver til Porto.

Vigtigt: Vi anbefaler, at I booker rejsen hos os og venter på bekræftelsen, inden I køber flybilletterne.

Transport fra/til lufthavnen
Når I ankommer til Porto bliver I mødt og kørt til det første hotel. Transport fra sidste hotel til lufthavnen er også inkluderet i prisen.

 

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Velkomstmøde

Der vil blive afholdt et infomøde af en af vores lokale samarbejdspartnere, hvilket foregår kl 17:30 på ankomstdagen. I mødes i receptionen med mindre, I får andet at vide ved check-in.

Bemærk: hvis I ankommer for sent til at være med til mødet, vil cykler og velkomstpakke være klar til jer på hotellet.

Mad og drikke

Der er morgenmad inkluderet på turen.
Aftensmad købes på restauranter i lokalområderne.

Det er muligt at tilkøbe frokostmadpakker til de seks cykeldage. Dette kan vælges på side 2 på bookingformularen.

Overnatning

På denne tur overnatter I på charmernede landsteder og trestjernede turistklasse hoteller. Morgenmad er inkluderet på turen.

Cykler

Bemærk at det er lovpligtigt at cykle med cykelhjelm i Portugal - det er muligt at låne hjelm gratis, men man er også velkommen til at medbringe sin egen.

Der er tale om en god mountainbike af mærket Specialized med 21 udvendige gear og påmonterede cykeltasker.

Leje af denne cykel er ikke inkluderet i prisen, men kan tilvælges på side 2 på bookingformularen

For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere og dette gøres på jeres "min rejse"-side efter I har booket rejsen.

 

 

El-Cykler
På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud. Cyklerne er af mærte Cube og det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 45-80 km på én ladning, det afhænger af hvor meget man selv hjælper til. El-cyklerne har lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske.
Der medfølger desuden et lille reparations kit.
For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt, at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.
Opgradering til el-cykel kan vælges på side 2 på bookingformularen.

 

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Algarve, ses yr.no's data her:

Se også disse rejser