Via Alpina - Bear Trek
Se billeder Se video

Via Alpina - Bear Trek

Individuel rejse

Oplev et af de mest imponerende områder i Schweiz. Vandreturen ”Bear trek” foregår lange en unik rute, som fører jer forbi gletsjere og spektakulære bjergpas. Ruten ”Via Alpina” fører jer forbi de tre ikoniske bjerge Eiger, Mönch og Jungfrau; gennem dale og kløfter til det berømte skiresort Adelboden-Lenk. I møder sandsynligvis ikke nogen bjørne på turen, men ruten har alligevel fået sit navn fra dengang, hvor kun de vilde dyr benyttede stierne.
I dag er stierne vedligeholdte, men det betyder ikke at turen er let. I løbet af turen, kommer I op på bjergtinder, hvor de schweiziske alpers skønhed for alvor går op for jer. Der er helt klart noget at komme efter her.

På denne tur er det vigtigt at være sikker til bens og være i god fysisk form. Det er desuden vigtigt ikke at have højdeskræk. Dele af turen kan afkortes i fald der er dårligt vejr.

jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Dag 1 Ankomst

I ankommer til det første hotel i Meiringen, hvor I får udleveret kort og rutebeskrivelser. Herefter har I resten af dagen for jer selv.





Dag 2 Meiringen til Grindelwald

I bliver kørt med bus til startpunktet for den første vandretur. I vandrer op til ”Grosse Scheidegg”, hvorfra I har en storslået udsigt over bjergene; Eiger, Mönch og Jungfrau. Herfra fortsætter I til Grindelwald.





Vandretid Ca. 4½ timer
Distance 14KM
Højdemeter 700M
Højdemeter 980M
Dag 3 Grindelwald til Wengen / Lauterbrunnen

Stien fører jer op til ”Kleine Scheidegg”. Hvis I har lyst, kan I herfra nå at vandre helt til ”Jungfraujoch”. Små stier leder jer forbi de smukke Trümmelbach-vandfald og ned til Lauterbrunnen (bemærk: I kan også vælge en lettere rute, som går via Wengen ned til Lauterbrunnen – eller ligefrem tage toget fra ”Kleine Scheidegg).





Vandretid Ca. 6½ timer
Distance 19KM
Højdemeter 1200M
Højdemeter 1400M
Dag 4 Lauterbrunnen til Griesalp/Kiental

Tidligt om morgenen kører i med kabelbane op til Mürren, hvor der stadig kan være sne i den tidlige del af sommeren. I vandrer langs et fantastisk alpint skue.





Vandretid Ca. 7 timer
Distance 22KM
Højdemeter 2000M
Højdemeter 1400M
Dag 5 Griesalp/Kiental til Kandersteg

Vandreturen op til Blüemlisalp er den flotteste del af hele vandreturen. Efter en lang og stejl opstigning til 2843 meters højde kan I nyde et velfortjent måltid mad på denne schweiziske sæter. Herfra fører stien jer ned langs gletsjeren til Öschinen-søen. Herfra er der ikke langt til Kandersteg (bemærk: det er også muligt at tage kabelbanen ned).





Vandretid Ca. 7½ timer
Distance 15KM
Højdemeter 1200M
Højdemeter 2775M
Dag 6 Kandersteg til Adelboden

I starter dagen med at tage kabelbanen op til ”Allmenalp”, hvorfra I vandrer til ”Bonderchrinde”. Udsigten er storslået. Stien fører jer ned til Adelboden.





Vandretid Ca. 5½ timer
Distance 16KM
Højdemeter 1350M
Højdemeter 1170M
Dag 7 Adelboden til Lenk

Fra den berømte landsby Adelboden vandrer I mod Hahnenmoospasset. Nyd de vidunderlige udsigter Mt. Wildstrubels tinde, imens I vandrer ned i Simmental-dalen. I ankommer til Lenk, hvor I har jeres sidste nat i Bernese Oberland.





Vandretid Ca. 4 timer
Distance 13KM
Højdemeter 1060M
Højdemeter 1950M
Dag 8 Hjemrejse

I forlader hotellet og begiver jer hjem mod Danmark eller videre ud i verden.





RUTENS PROFIL OG KORT

Klik et sted på "rutens profil", og se lokationen på kortet ..eller omvendt!

Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Hjemrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Prisen inkluderer
  • 7 nætter på familiedrevne guesthouses i dobbeltværelser med delt bad/toilet
  • Morgenmad alle dage
  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne
  • Transfer fra Kiental til Griesalp (hvis I vælger hotel i Kiental på dag 4)
  • Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Schweiz (kan tilvælges)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring

 

VALGFRI TILVALG

  • Flyrejse fra København til Zürich t/r inkl. bagage på flyet (kan vælges øverst på siden)
  • Ekstra nat før eller efter turen
  • Hotelopgradering til endnu bedre hoteller
Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Bemærk: Hvis du går ind på side 2 i bookingformularen, kan du se rejsens pris inkl. alle eventuelle tilvalg.

Transport / flyrejse

Vigtigt: Flyrejse til/fra Zürich kan tilvælges øverst på denne side.

Hvis I selv arrangerer transporten til Schweiz
I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Hvis I bestiller turen uden transport, så anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Fly og tog
Den letteste måde at komme fra Danmark til Meiringen er ved at flyve til Zürich, hvortil der er mange direkte flyvninger fra Danmark. Herfra tager I toget videre til Meiringen. Turen fra Zürich til Meiringen tager cirka 3½ time med toget.

For at få det fulde overblik over togturen fra Zürich til Meiringen, kan I se mere hos Rome2Rio

For at få overblik over togturen fra Lenk til Zürich kan I ligeledes se mere hos Rome2Rio

Med egen bil
Dette er også en let løsning. I kører simpelthen hele vejen til Meiringen og betaler cirka 20 euro for at lade bilen stå ved det første hotel. Når I skal tilbage fra Lenk til Meiringen tager I toget, som tager cirka 3 timer, eller I køber tilkøber privat transport tilbage til det første hotel (koster 760kr pr. person). Det er ikke nødvendigt at reservere parkering på forhånd.

Mad og drikke

På denne tur har vi inkluderet morgenmad alle dage. Det er generelt let af finde spisesteder og steder at købe frokost eller frokostmadpakke.

Overnatninger

Overnatningerne på denne tur inkluderer: 6 nætter i dobbeltværelser på turistklassehoteller og 1 nat i traditionel bjerghytte med delt bad/toilet

Hotelopgradering
Når I booker rejsen, kan I vælge, om I vil opgradere til særligt gode hoteller på turen. Dette koster lidt ekstra, men hvis I vælge dette, bor I således:

Meiringen: Hotel Victoria***
Grindelwald: Private Selection Hotel Kirchbühl
Wengen: Hotel Silberhorn
Griesalp: Griesalp Hotels
Kandersteg: Victoria Belle Epoque
Adelboden: Private Selection Bellevue Parkhotel & Spa****
Lenk: Hotel Kreuz***

Vandrebeskrivelser

Ved bestilling af turen, vil du modtage alle relevante "før afrejse"-informationer. Nogle informationer (fx hotelliste) er først tilgængelig cirka en måned inden afrejse. På vores individuelle selv-guidede rejser vil vandrebeskrivelser, kort og andet destinationsmateriale, blive udleveret til jer ved ankomsten til første indkvartering.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.