VANDREFERIE I

DE JULISKE ALPER

SE MERE HERUNDER

DKK 7.490,00

Slovenien - Vandreferie i de Juliske Alper

Denne vandreferie i Slovenien er for den magelige person, som sætter pris på gode hoteller og afslappet vandring i smukke omgivelser. Der er tale om nem vandring ad gode stier i Triglav Nationalpark i det nordvestligste hjørne af Slovenien lige på grænsen til Østrig og Italien i den del af Alperne, som hedder "Julian Alps" eller Juliske Alper - opkaldt efter den romerske statsmand og diktator Julius Cæsar.
Her er alt hvad hjertet kan begære: Grønne frodige dale, dramatiske kløfter, forrevne bjergtinder, panoramaudsigter og smukke gletsjersøer omgivet af skovklædte skråninger. En fantastisk vandreferie.

I bor på tre forskellige velvalgte familiedrevne hoteller i de populære byer Kranjska Gora, Bled og Bohinj. Bagagen transporteres fra hotel til hotel og I vandrer kun med en dagtursrygsæk.

Højdepunkter på Vandreferie i de Juliske Alper

  • Smuk vandring i Sloveniens eneste nationalpark: Triglav
  • De skønne Juliske Alper på grænsen til Østrig og Italien
  • Ægte alpeidyl med små landsbyer, grønne dale, kolde gletsjersøer og forrevne bjergtinder
  • Vandring gennem den imponerende Vintgar-kløft
  • Det Russiske Kapel, charmerende kirker og middelalderborgen Bled

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se en masse billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst i Kranjska Gora

På skisportsstedet Kranjska Gora afholdes der hver vinter Verdensmesterskab i slalom. Landsbyen er startedet for de næste dages vandreture og giver jer de første nætter i skyggen af de Juliske Alper.

Hotel (eksempel): Hotel Miklic***

Dag 2 Kranjska Gora – Jasna-dalen - Kranjska Gora

Vandreugens første udflugt vil tage jer ad en sti til enden af Jasna dalen, hvor bjergene spejler sig i den smukke gletsjersø. I har udsigt til de eroderede kalkstensbjerge Prisank (2.547m) og Razor (2.601m), som gennem årtusinder er blevet formet af gletsjere og floder. Frokosten kan I spise i Krnica hytten. På tilbagevejen kan I besøge Det Russiske Kapel og monumentet for de tilfangetagne russiske soldater, der under 1. Verdenskrig døde under anlæggelsen af den militære vej over Vrsic-passet. Turen ender tilbage i Kranjska Gora.

Vandretid: ca. 5 timer
Distance: ca. 17 km
+460 / -460
Hotel (eksempel): Hotel Miklic***

Dag 3 Podkoren – Tre-lands-grænsen - Kranjska Gora

Dagen starter med en 10 min. transfer til nabolandsbyen Podkoren. Herfra begynder vandringen, der bringer jer til et betagende udsigtspunkt fra toppen af Mt. Pec (1.508m), hvor grænserne mellem Slovenien, Italien og Østrig mødes. Herfra får I en flot panoramaudsigt på tværs af de Juliske og Karniske Alper med den høje bjergkæde Hohe Tauern - det højeste alpine område i Østrig, som en malerisk kulisse. Nedturen går gennem den grønne dal forbi Sloveniens længste flods udspring, Sava floden. I kommer tilbage til Kranjska Gora, hvor I har endnu en overnatning. 

Vandretid: ca. 6 timer
Distance: ca. 18 km
+520 / -730
Hotel (eksempel): Hotel Miklic***

Dag 4 Radovna dalen – Vintgar kløften – Bled søen

Turen går i bil gennem den frodigt grønne Radovna-dal, en uberørt vildmark mellem Pokljuka og Mezaklas højsletter, til den fantastiske Vintgar-kløft, hvor dagens vandretur starter. Kløften har skåret sig knapt to kilometer langt og 150 dybt ned i bjergene ved hjælp af Radovna flodens brusende vand. Stien snor sig gennem bunden af slugten ad en gangbro af træ og går videre til den verdensberømte Bled-sø via udsigtspunktet ved Katarina Kirken. Jeres hotel ligger i den vestlige side af byen med udsigt over søen.  

Vandretid: 4 timer
Distance: 14 km
+210 / -320
Hotel (eksempel): Hotel Triglav****

Dag 5 Bled – Bohinjska Bela – Bled søen - Bled

I er nu i Bled, en spektakulær by ved bredden af den iskolde gletsjersø af samme navn. I søen ligger Sloveniens eneste og lille bitte ø med den charmerende St. Marys kirke, hvortil pilgrimme valfarter. Tidligere var det stedet, hvor folkeslaget Slaverne tilbad gudinden for kærlighed og frugtbarhed. Ifølge lokal tradition skal en nygift gom bære sin brud de 99 trin op til kirken, uden at bruden siger noget. 

Dagen er afsat til en afslappet spadseretur rundt i Bled og de smukke omgivelser. På en klippe højt over Bled troner middelalderborgen, som det er muligt at besøge. En kort panoramisk gåtur kan tages til de rolige landsbyer Kupljenik og Bela. For de bedste udsigter over søen, slottet og Karawanke bjergkæden skal I gå op på bakketoppen Osojnica. 

Afslut dagen med den lokale specialitet, flødeskumskagen "kremsnita" - i en af de dejlige caféer ved søbredden.

Vandretid: ca 4½ time
Distance: ca. 15 km
+520 / -520
Hotel (eksempel): Hotel Triglav****

Dag 6 Pokljuka – Uskovnica passet – Bohinj søen

Dagen starter med en transfer op til Pokljuka plateauet, hvorfra I begynder jeres vandretur tværs over grønne græsgange og forbi rustikke gårde. I har en enestående udsigt ind i Bohinj-dalen. På vejen ned kan I stoppe ved den lille historiske landsby Studor, hvor I kan besøge lokalmuseet Oplen House og se hvordan folk levede her for 150 år siden. Dagens endelige destination er Lake Bohinj - en sand perle i hjertet af nationalparken Triglav.

Vandretid: 4 timer
Distance: 14km
+30 / -830

Hotel (eksempel): Hotel Kristal****

Dag 7 Bohinj-søen rundt

Tilbring dagen med at slentre omkring denne vidunderlige alpine sø domineret af imponerende udsigter over de Juliske Alpers høje bjerge. I varmt vejr er det muligt at svømme i det krystalklare vand. I den vestlige ende af søen finder I en kort sti op til Savica-vandfaldet, som er den vigtigste kilde af vand til søen. 

Tag svævebanen op til 1.532 meter høje Vogel Mountain for en fantastisk udsigt over Mount Triglav, der med sine 2.864 meter er den højeste top i Julian Alperne. I kan tage en lille afstikker til Mostnica-kløften og den grønne Voje-dal.

Til aftensmad bør I prøve den lækre Bohinj-ørred og afslut aftenen i en af de hyggelige landsbypubber og smag den lokale hjemmelavede honningbrændevin.

Vandretid: 6 timer
Distance: 21km
+330m / -330m
Hotel (eksempel): Hotel Kristal****

Dag 8 Hjemrejse

Det er blevet tid til at rejse hjemad eller videre ud i verden.
I kan også vælge at forlænge turen med ekstra nætter ved Bohinj søen eller i Ljubljana.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Slovenien tur/retur
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillings- og rejseforsikringer
  • Tilvalg: Transport fra/til lufthavnen
  • Tilvalg: Transfer fra sidste hotel til første hotel
DKK 7.790,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at tage alene på denne tur. Hvis du rejser alene er det nødvendigt at vælge enkeltværelse på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Ljubljana er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Hvis du kører selv

Fra den dansk-tyske grænse er der ca. 12 timers køretid til Kranjska Gora. 

Lokal transport

Vi kan arrangere transfer fra Ljubljana til turens startby Kranjska Gora og retur igen. Turen hver vej tager ca. 1 time. Transfer kan vælges på bookingformularen.

Svævebanen på dag 7 koster 20€ tur/retur for en voksen (2023). Husk at spørge efter evt. rabat for børn, studerende og seniorer. 

Overnatninger

Turen er arrangeret således, at man kun bor på tre forskellige hoteller og derfor ikke skal pakke ind og ud hver dag, men kun skal flytte hotel to gange. Der er 3 nætter i Kranjska Gora, 2 nætter ved Lake Bled og 2 nætter ved Lake Bohinj. Alle nætter er på velvalgte 3- og 4-stjernede hoteller af god standard.

Ekstra nætter

Det er muligt at forlænge turen med ekstra nætter. Kontakt os hvis du ønsker dette.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på alle hotellerne.

Frokost kan arrangeres på flere forskellige måder. Du kan bede jeres hotel forberede en frokostpakke til dig, Du kan købe ind til din egen lille picnic eller du kan spise frokost på en af de små restauranter på ruten.
I Kranjska Gora er der flere forskellige restauranter og ved Lake Bled and Bohinj er der ligeledes masser af spisemuligheder.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at du ved ankomst til første hotel får dit bagagetag i velkomstpakken. Du udfylder bagagetagget og sætter det på din taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil du få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Dette er tur af sværhedsgrad 2. Kun på dag 3 er stigningen over 600 meter. De øvrige dage kun 2-300 meter. Denne tur kategoriseres som lettere vandring ad gode stier og småveje. Bagagen bliver transporteret, og du går kun med en lettere dagtursrygsæk.

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejsedokumenter

På denne rejse får du udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får du adgang til jeres "min rejse"-side, hvor duI finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
Du modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
Du får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt du skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Børnerabat

Børn får rabat på denne tur. Her kan du fået overblik over, hvor meget:

Børn under 2 år: Gratis
Børn mellem 2 og 6 år: 50% rabat på rejsens grundpris
Børn mellem 6 og 12 år: 30% rabat på rejsens grundpris

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen www.friluftsland.dk.  Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, og I bjergene kan der ske mange vejrændringer gennem dagen. Tjek vejrmeldingen inden afrejse, så du ved hvordan du skal pakke til den pågældende periode:

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie med ophold på 3 gode bjerghoteller i meget smukke egne af Dolo...
Sværhedsgrad: 2-3
Rejser med BørnerabatDolomitterneEgnet til kør-selvVandreferie i ItalienVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie - Sværhedsgrad 3Togrejse til ItalienCirkulær vandreferie - Start & slut samme sted
8 dages selvguidet vandreferie fra Dolomitterne til Gardasøen, med overnatning på l&ael...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med hundRejser med BørnerabatDolomitterneEgnet til kør-selvVandreferie i Italien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerTogrejse til ItalienA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
8 dages vandreferie langs Piemontes vinmarker, fra Barberesco til Barolo, med bagagetransfer, s&arin...
Sværhedsgrad: 2
Vandreferie i Italien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2Togrejse til ItalienCirkulær vandreferie - Start & slut samme sted
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider