MALLORCA

FINCA TIL FINCA

SE MERE HERUNDER

DKK 9.390,00

Mallorca - Vandring fra Finca til Finca

- De smukkeste vandreruter på Mallorca -

På denne vandreferie i Spanien vil I kunne nyde en uge med vandring langs nogle af de smukkeste ruter, Mallorca har at byde på. Med indkvartering på stilfulde og charmerende Finca-landsteder, er I sikret afslapning I de små haver med hyggelige kroge og behagelige pools. Aftensmaden står på retter fra det Mallorcinske køkken, der nydes i den afslappede atmosfære. Vandringen afspejler Mallorcas forskellige ansigter, fra det tyndt bevoksede nord med fortryllende udsigter over kysterne og de turkise bugter. Med vandring i det rå bjerglandskab i Tramuntanabjergene, der har alpestemning, til en af de smukkeste byer - Orient, der ligger omgivet af frodige æble, mandel og olivenplantager. I kan forvente imponerende panoramaudsigter over den smukke vestkyst og de flotte Tramuntanabjerge, inden turen slutter i vandreparadiset Sóller.

Om vandringen
Denne vandreferie er en grad to. Vi anbefaler en generel god grundform til at vandre omkring fem timer om dagen. I vil vandre på gode stier, der kan have nogle mere stenede sektioner. Gode skridsikre vandresko er anbefalet.

Højdepunkter på Vandreferie på Mallorca

Bering Travel - En del af EuroFun

  • Seks overnatninger på fine charmerende landsteder (Finca) inklusiv morgenmad
  • Vandring via de smukkeste vandrerstier på Mallorca 
  • Den skønne kystlinie ved Deia mod Sóller
  • Tur med den gamle sporvogn fra Bunyola til Sóller 
  • Transport af bagage på turen
  • Et velkomstmøde med relevante informationer inden første vandreetape

 

Fri afbestilling

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Finca Son Sant Jordi

Denne fremragende finca er familiedrevet og meget traditionel med smukke huse fra det syttende århundrede. Værelserne er behagelige og smagfuldt indrettet med en blanding af antikke og moderne møbler. Man lægger hurtigt mærke til, at der er kælet for detaljerne i 'Son Sant Jordi'. Et af højdepunkterne i denne finca er den grønne have med swimmingpool og en skøn terrasse.
Bemærk: Såfremt der er ledigt bookes denne Finca – ellers bookes tilsvarende standard på anden Finca

Se flere billeder »

Finca Son Palou i Orient

Denne smukke finca er placeret i midten af æble- og kirsebærplantager, lige ved foden af de imponerende Tramuntanabjerge. Roen og hyggen er i højsædet i den skønne have, hvor der også er en stor pool, der indbyder til absolut afslapning. Finca’en er indrettet efter klassisk Mallorcansk stil og i restauranten serveres der hjemmedyrkede fødevarer.
Bemærk: Såfremt der er ledigt bookes denne Finca – ellers bookes tilsvarende standard på anden Finca

Se flere billeder »

Finca Can Quatre – Sóller

Placeret i appelsindalen ved Sóller, er denne finca nyrenoveret med moderne møbler og mallorcansk charme. Fincaen er beliggende i et roligt område og omgivet af en indbydende have, hvori der er pool. Det tager 10 min at gå ind til torvet af Sóller.
Bemærk: Såfremt der er ledigt bookes denne Finca – ellers bookes tilsvarende standard på anden Finca

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Pollenca

Beliggende i bakkerne ved foden af bjergkæden Serra de Tramuntana bliver I mødt af den Mallorcanske by Pollenca. Afhængigt af ankomsttidspunktet kan I slentre rundt langs de smalle stræder i den gamle by. I kan nyde en drik på en café på byens torv eller vandre op ad den berømte Calle de Calvari - en gade bestående af 365 stentrin, der fører op til et lille kapel. Herfra er der en smuk udsigt over byen.

Dag 2 Kystvandring på Alcúdia-halvøen

Dagen starter med et velkomstmøde kl 9, hvor vores lokale samarbejdspartner vil byde jer velkommen.
En af de store vandringsklassikere på Mallorca er turen ud på den lille halvø La Victòria, beliggende mellem Pollenca bugten og Alcúdia. Vandrestierne går langs kystlinien og leder jer op på toppen af en smuk klint, hvorfra udsigten er fantastisk. Hårnålsving tager jer gennem terrænet og frem til den turkise bugt Coll Baix, der inviterer til en dukkert. Herfra går vandringen over bakkerne tilbage til Alcúdia.

 


ca. 5,5 timer
ca. 16 km
650
770
Dag 3 Vandring Pollenca – Cuber Reservoir – Orient-dalen

Dagen starter med en kort transfer (inkluderet) til Cuber Reservoiret. Her venter jer et interessant sceneri med det høje græs mellem de markerede klipper. Stierne her i Tramuntanabjergene er stenede og leder jer forbi imponerende udsigter over frodige dale og solrige klippekyster. På vej mod den charmerende Orient dal går ruten forbi det gamle gods - Coma Sema, der tidligere var en af de største olivenfarme på Mallorca.

 


ca. 4-4,5 timer
ca. 11 km
280
850
Dag 4 Vandring i Orient-dalen til d`Alaró-slottet

Dagen byder på udforskning af Mallorcas frugtplantage - Orient-dalen. I vandrer over Coll d’orient og videre gennem skove af Sten-Eg, krydret med udsigter til det nærmest maleriske landskab. I vandrer til pilgrimsstedet, hvor ruinerne af det gamle Castell d’ Alaro ligger smukt på en bakketop. På vejen bør I stoppe og nyde en af specialiteterne hos Finca Es Verger. 

 


ca. 4 timer
ca. 12 km
530
520
Dag 5 Vandring fra Orient/Alaró til Bunyola og Sóller

På ensomme stier forlader I Orient-dalen og vandrer gennem det mere rå alpine landskab. På vejen mod Bunyola vandrer I over toppen af bjerget Penyals d’Honor. Fra toppen kan I nyde panoramaudsigten af Mallorcas lavland og Palmas bugter. Fra Bunyola tager I den gamle sporvogn, hvorfra I kan nyde udsigterne på turen til Sóller.

 


ca. 5 timer
ca. 14 km
450
710
Dag 6 Kystvandring fra Deia til Sóller

I starter dagen med en lokal bus (ca. 4€ p.p) til boheme-byen Deia, der ligger som en lille juvel på øens vestkyst. I starter vandringen i Deias bugt og vandrer langs den klippefyldte kyst op til den gamle charmerende postrute, der snor sig tilbage til Sóller. Vejen har en fascinerede baggrund med det smukke kystlandskab. Dagen afsluttes med et besøg I en gammel oliemølle, inden den sidste vandrestrækning tager jer gennem flere olivenlunde på vej mod hotellet.

 


ca. 4 timer
ca. 11 km
380
540
Dag 7 Hjemrejse

Efter ud-checkning er der individuel hjemrejse. Det er også muligt at tilkøbe en ekstra nat i Sóller eller Pollença.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Mallorca
  • Busbilletten fra Deia til Sóller ca. 4 € p.p (dag 6)
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
DKK 9.390,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "Enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser du alene er det nødvendigt at vælge enkeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Afrejsedatoer
Turen afvikles med start på lørdage fra februar til juni og fra september til oktober.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Mallorca er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Ved ankomst

Ved ankomst til Palma de Mallorca lufthavnen er det let at tage en bus til Palma busstation. Herfra er det ca en times bustur til Pollenca.
Man kan få et overblik over Mallorcas offentlige transport på www.tib.org. Bus nr. 340 kører til Pollenca. Tjek bustiderne tæt på afgang, så du har et bedre billede af busplanerne på netop jeres datoer.

En taxa koster ca. 80€ fra lufthavnen til Pollenca og tager ca. 1 time (anbefales)

Når I skal hjem

Efter udchekning på dag 7 er der flere muligheder for transport til lufthavnen. 
Har du god tid er det en smuk tur at kører med den gamle sporvogn gennem appelsindalen og ned til Palma, hvorfra du tager en bus til lufthavnen. 
En anden løsning er at tage bus nr. 211 fra Sóller til Palma (dette tager ca. 40 min) og koster kun få euro.

Den hurtigste løsning er at få personalet på jeres finca til at booke en taxa til dig aftenen inden afrejse. Her ligger prisen på ca. 50€ for 1-4 personer (anbefales).

Overnatninger

Det er muligt at få ekstra nætter i den første eller sidste finca. Priserne varierer, men hvis du vælge dine rejsedatoer og tjekker bookingformularen, vil du kunne se prisen for de ekstra nætter.

Mad og drikke

På landstederne er der morgenmad inkluderet i prisen.
Det er muligt at finde restauranter i nærheden i alle tre byer.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at du ved ankomst til første hotel får dit bagagetag i velkomstpakken. Du udfylder bagagetagget og sætter det på din taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil du få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Dagsturene som er beskrevet i programmet er grad 2. Da du er på egen hånd, bestemmer du selv hvor mange stikveje du vil ud på, men programmet er lagt efter en gennemsnitlig vandretid på 4-6 timer om dagen i kuperet terræn.

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får du udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får du adgang til jeres "min rejse"-side, hvor duI finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
Du modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
Du får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt du skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Velkomstmøde

Der vil blive afholdt et infomøde af en af vores lokale samarbejdspartnere, hvilket vil foregå kl. 9 på dag 2. I mødes i receptionen - med mindre du får andet at vide ved check-in. Efter mødet vil du blive hjulpet til første startsted for vandreturen, så vær klar til vandring, når du kommer til mødet kl. 9.

Børnerabat og delte værelser

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er afhænger af alder, således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.

Bemærk

På vores bookingformular kan man kun vælge "voksne" og siden kan ikke selv udregne børnerabat. I skal derfor blot skrive detaljerne om børnenes alder, fødselsdato og evt ønsket værelsesfordeling i beskedfeltet, når I booker rejsen. Så sørger vi for at justere prisen efterfølgende.

Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
- Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

Skal du på vandreferie på Mallorca i forårsmånederne, marts, april og maj kan du forvente milde temperaturer mellem 17-25 grader. Nedbøren er moderat og vindforholdene milde og behagelige.
Sommermåneden, juni bringer varmere temperaturer mellem 25-30 med sig. Her anbefaler vi, at du, især på de særligt varme dage, starter din daglige etape tidligt på dagen, så du har mulighed for at undgå middagsheden. Her vil du sjældent opleve nedbør.
Efterårsmånederne, september og oktober byder på temperaturer mellem 20-28 grader og nedbøren stiger let sammenlignet med de andre perioder. I både sommer- og efterårsperioderne kan du forvente milde vindforhold. 
De laveste temperaturer vil du opleve i vintermåneden, februar. Her ligger temperaturen typisk mellem 10-15 grader, nedbøren er moderat og vindforholdene køligere sammenlignet med de andre perioder.

Klima på Mallorca

Graf er fra: yr.no

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Individuel vandreferie på Mallorca gennem Tramuntana-bjergene - langs den dramatiske kystlinje...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med BørnerabatVandreferie i Spanien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2GR221 på MallorcaAktiv ferie på Mallorca A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
8 dages vandreferie med ruter rundt i hjertet af Amalfikysten fra den berømte kystby Amalfi t...
Sværhedsgrad: 2
Vandreferie i ItalienVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerTogrejse til ItalienA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Nyd det dejlige landskab i Galicien, imend du vandrer den oldgamle pilgrimsrute fra Sarria til Santi...
Sværhedsgrad: 2
PilgrimsrejserCaminoen - Den store guideVelegnet til solorejseVandreferie i SpanienVandreferie - Sværhedsgrad 2A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider