Dag 1 Ankomst til El Hierro

I ankommer til Tenerife Syd lufthavnen, hvorfra I tager en taxa (ikke inkluderet) til færgelejet. Herfra tager I færgen til El Hierro (færgebilletten er inkluderet i prisen). Når I ankommer til El Hierro vil I blive mødt at en guide, som dels kører jer til hotellet og som sørger for forberede jer på turen og svare på alle spørgsmål I måtte have. I køres til det første hotel, hvor I indlogeres og får alt relevant turmateriale.





Dag 2 Valverde til Mocanal

En let til moderat vandretur. Ingen større stigninger. I vandrer gennem et afvekslende og flot landskab, først dækket af kanarisk kaktus og agave, siden følger grønne marker og turen slutter med udsigt over Atlanterhavet. Stien går forbi den forladte by La Alborrada og det sagnomspundende træ El Garoé.





Vandretid Ca. 3½ timer
Distance 13KM
Højdemeter 530M
Højdemeter 620M
Dag 3 Mocanal til La Frontera

Dagens vandretur går forbi udsigtpunktet La Peña med den lille kirke, før en luftig vandring langs bjergkammen med fantastisk udsigt over El Golfo. Herefter venter en lang nedstigning til La Frontera langs en sti som hyrder brugte i gamle dage.





Vandretid Ca. 6 timer
Distance 17KM
Højdemeter 690M
Højdemeter 750M
Dag 4 Sabinosa Cirkulær Tur

Efter et lift til Sabinosa i den vestlige ende af øen, starter I dagens tur og den byder på både stigning og nedstigning over El Golfo skrænten - og en tur gennem det grønne plateau La Dehesa. I besøger også udsigtspunktet Bascos og de berømte, forvredne enebærbuske i El Sabinar og den lille kirke La Ermita de la Virgen før nedstigningen. Turen afsluttes med et lift tilbage til La Frontera.





Vandretid Ca. 5½ timer
Distance 15KM
Højdemeter 750M
Højdemeter 750M
Dag 5 La Frontera til El Pinar

Først et lift halvvejs op ad skrænten. Efter en luftig men sikker stigning til toppen af skrænten, zigzagger I ud og ind mellem vulkankegler omkring Malpaso - øens højeste punkt 1501m.
Herefter går I nedad gennem den smukke skov af kanariske fyrretræer.





Vandretid Ca. 6 timer
Distance 17KM
Højdemeter 750M
Højdemeter 850M
Dag 6 El Pinar til La Restinga

I dag får I mulighed for at vælge – I kan slappe af eller I kan gå ned til den hyggelige lille havn La Restinga med bademuligheder. I kan gå tilbage ad flere veje. I kommer fx gennem vulkansk landskab, der kun delvist er opdyrket.





Vandretid Ca. 2 timer
Distance 9KM
Dag 7 El Pinar til Las Playas (Hotel Parador)

Dagens etape er 13 km i sin komplette længde. Først går turen gennem opdyrket land og siden langs den østlige del af skrænten med fin udsigt ned til Las Playas kyst. Du kommer helt ned i niveau med havet, hvor du kan nyde det azurblå vand og kan nyde synet af de rå klipper.





Vandretid Ca. 5 timer
Distance 13,5KM
Højdemeter 430M
Højdemeter 1220M
Dag 8 Hjemrejse

Vandreferien er slut. I køres til lufthavnen, hvorfra I flyver til Tenerife Nord (inkluderet i prisen). Når I ankommer til Tenerife Nord tager I bussen til Tenerife Syd (se under praktisk info). Herfra flyver I retur til Danmark eller videre ud i verden.





Generelt om rejsen

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Se prisen
Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se turens endelige pris inkl. alle mulige tilvalg, I måtte ønske.

Transport/Flyrejse

Vigtigt: Flyrejse til/fra Tenerife Syd kan tilvælges øverst på denne side.

Hvis I selv vil arrangere flyrejsen
Det letteste er at flyve til Tenerife Syd, hvorfra I tager færgen til El Hierro. For at gøre det så let som muligt har vi inkluderet færgebilletten i rejsens pris. Når I skal retur har vi inkluderet flyrejsen fra El Hierro til Tenerfe Nord, så I skal blot selv skal stå for transporten fra Nord til Syd ved hjemrejsen (www.titsa.com - offentlig bus nr. 343).

Med fly og færge

Færgeoverfarten tager cirka 2½ time og I finder færgetiderne her: www.navieraarmas.com. Færgen sejler ikke om lørdagen.

Færgen sejler på følgende tidspunkter
Mandag: 17:30
Tirsdag: 17:30
Onsdag: 20:15
Torsdag: 17:30
Fredag: 17:30
Lørdag: ingen færge
Søndag: 19:30

Hvis I flyver til hele vejen til El Hierro

Alternativt kan I flyve til El Hierro fra Gran Canaria eller Tenerife Nord. I kan finde flybilletterne til Tenerife eller Gran Canaria i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk, t2t.dk eller I kan flyve med et af de danske charterselskaber, som har ugentlige flyvninger til Tenerife Syd (fx Bravo Tours eller Apollo Rejser).

Hvis I vil flyve helt til El Hierro, kræver det, at I skifter fly på Gran Canaria eller Tenerife til den lokale flyver til El Hierro. I finder den her: www.binter.es. Turen tager lidt under en time og koster mellem 36 euro og 104 euro pr. person pr. vej.

Hvis I ankommer til Tenerife Syd kan I tage bussen til den nordlige lufthavn. www.titsa.com - offentlig bus nr. 343. Turen mellem de to lufthavne tager cirka 2 timer.

Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen til Tenerife Syd indtil vi har bekræftet turen.

Når I ankommer til El Hierro

Transporten fra lufthavnen på El Hierro eller fra færgelejet er inkluderet i rejsens pris.

Mad og drikke

Morgenmad og aftensmad er inkluderet alle dage. Aftensmåltiderne vil være 3-retters menuer. Frokost er ikke inkluderet, men der er supermarkeder i nærheden af alle steder, I overnatter, så det er altid muligt at få frokost med på dagens vandring.

Overnatning

I bor på nøje udvalgte overnatningssteder. Der er tale om små Bed & Breakfasts eller små boutique hoteller. I slutter ferien på de 3-stjernede Parador Hotel.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses yr.no's data her:

Nyhedsbrev

VIND ET 3000,- REJSEGAVEKORT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et rejsegavekort på 3000kr. Næste lodtrækning er 1. april.