DKK 4.890,00

Frankrig - Vandring langs den Franske Riviera

Med alperne i baggrunden rejsende sig direkte fra middelhavet ved den sydfranske kyst, er rammerne for vandring ad en af Europas mest populære kyststrækninger sat.

De nærmest maritime forbjerge med middelhavsflora, der fortsætter ind i landet, hvor de vokser til sneklædte alpetoppe, giver grobund for et helt særligt klima - og ikke mindst stemning.
Turen forbinder bjergene og skove, indeklemte landsbyer og ikke mindst det azurblå hav for jeres fødder.

  • Selv-guidet vandretur fra Menton til Nice langs den franske riviera
  • Oplev det sprudlende Monaco i kontrast til de historiske franske kystbyer som Menton og Ville Franche
  • Vandring ad fine stier og småveje med storslåede udsigter
  • Gennem rosemarinkrat og små landsbyer langs det azurblå middelhav
  • Hyggelige små overnatningssteder
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Menton

I ankommer til den smukke kystby Menton ikke langt fra den Italienske grænse. Afhængigt af ankomsttidspunktet anbefaler vi en slentretur langs kystpromenaden, igennem den gamle bydel og de smukke parker.

Dag 2 Vandring fra Menton til Sainte-Agnès

Vandring fra 2timer +/-540m til 5 timer +/-900m (afhængig af valgt rute)

Lige bag Menton rejser bjergene sig fra kysten. I vandrer op igennem det maleriske landskab med landsbyer som Castellar og Sainte-Agnès. I overnatter på en lille kro, med udsigt over Menton bugten.
Aftensmad er inkluderet og nydes på overnatningstedet.

Dag 3 Bestigning af Mont Baudon (1.266m)

Vandring: ca. 5 timer (+/-600m)
Dagens vandring tager jer ad små stier gennem timian, vilde asparges og rosemarinklynger op til toppen af Mont Baudon, der med sine 1.266m giver jer en fantastisk 360 graders udsigt over bjergene og havet og alt der imellem. Vandringen er en rundttur og I overnatter igen i Sainte-Agnès. Aftensmad er inkluderet og nydes på overnatningstedet.

Dag 4 Vandring gennem middelhavslandskabet ned til Menton

Vandring: ca. 5 timer (+300/-900m)

Dagens vandring går gennem en autentisk kombination af middelhavsdufte og alpine blomster og buske. Turen fortsætter over hedeagtigt landskab og gennem fyrskov, inden I ankommer til Gorbio. Denne lille landsby ligger tronende på et højdedrag, med bjerge i ryggen og fantastisk udsigt over det smukke grønne terræn. I vandrer videre til Roquebrune, en anden lille landsby, som også emmer af en helt anden stemning end nede ved den nærtliggende kyst. I overnatter på hotel i kystbyen Menton. Aftensmaden er ikke inkluderet, men byen er fuld af fine restauranter.

Dag 5 Vild natur i bakkerne over Monte Carlo

Vandring: ca. 4,5 timer (+/-600m)

I starter dagen med at tage toget fra Menton til Monaco. Fantastiske udsigter venter jer på dagens vandring. Kombinationen af vild natur over Monte Carlos moderne skyskrabere giver jer et alsidigt billede, med middelhavets blå ramme. I vil gå på opdagelse i den middelalderlige landsby La Turbie og besøge fyrstedømmet Monaco, hvorfra I tager et tog til Beaulieu sur Mer, hvor overnatningen foregår.
 

Dag 6 Vandring langs kysten gennem Villefanche til Nice

Vandring ca. 5 timer (+/-350m)
I dag vil stien lede jer langs den vilde kystlinie af Saint Jean Cap Ferrat. I vandrer gennem den charmerende VilleFanche Sur Mer og fortsætter gennem det bølgende landskab til Nice. Havets azurblå farve er kendetegnet her og gør i sig selv en i godt humør - sammen med resten af de naturlige og uspolerede omgivelser I kommer igennem.
Hotellet ligger i bymidten af Nice, hvilket gør det nemt og bekvemt at gå rundt og opleve byen, samt finde en god restaurant at slutte turen af på. (Aftensmaden er ikke inkluderet)

Dag 7 Afrejse

Efter morgenmaden er der udcheckning. Hvis I har tid, anbefaler vi, at I slentrer en tur gennem den gamle bydel i Nice, besøger blomstermarkedet og nyder Promenade des Anglais langs det turkise hav.

Prisen inkluderer

  • 6 nætter på 3-stjernede hoteller (4 nætter), kroer og gæstehuse (2 nætter)
  • 6 x morgenmad
  • 2 x aftensmad (2-3 retters menu)
  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne
  • Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation
  • Lokalt nødnummer
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig t/r.
  • Drikkevarer i forbindelse med inkluderede måltider
  • Tog mellem Monaco og Beaulieu/Mer (ca. 5€ pr. person)
  • Tog fra Menton til Monaco på dag 5 (cirka 3 euro pr. person)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
DKK 4.890,00

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og andre praktiske ting, men du skal selv sørge for transporten til turens startsted og hjem igen.
Hotellet forventer jeres ankomst før kl. 19.00 på ankomstdagen, hvis I overskrider denne, bedes I informere os herom i god tid.

Afrejsedatoer
Denne tur kan startes alle dage det meste af året - ved min. 2 personer..
Dog ikke:
Omkring Grand Prix de Monaco (22. - 27. maj),
Den 10-14 maj 2017
Samt Juli og August måned

Se kalender for mulige startdatoer. Hvis I kan vælge datoen betyder det, at turen kan starte på den dato.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Transporten fra Danmark til Frankrig er ikke inkluderet i prisen. Vi anbefaler, at I får turen bekræftet hos os, inden I køber flybilletter.

Det er muligt at flyve direkte til Nice fra Danmark. Flybilletter kan søges via fx momondo.dk eller t2t.dk.

Links
Momondo
t2t.dk

Lokal transport
For at få et overblik over turen fra Nice Lufthavn til Menton, kan I bruge dette link til Rome2Rio.

Hvis I kører selv

Det er muligt at parkere i Menton tæt på det første hotel. Det koster cirka 80 euro at parkere hele ugen.

Taxa fra lufthavnen

Det er muligt at tage en taxa fra lufthavnen i Nice til Menton. Prisen er omkring 95 euro for 1-5 personer. Dette kan ikke bookes hjemmefra.

Overnatning

Overnatningen på turen foregår i dobbeltværelser på fine 3-stjernede hoteller, samt uklassificerde kroer og gæstehuse.

Det er muligt at booke ekstra nætter før og efter turen:

Pris for ekstra nat i Menton inkl. morgenmad: kr. 590,- pr. person pr. nat.
Pris for ekstra nat i Nice inkl. morgenmad: kr 690,- pr. person pr. nat.

 

Mad og drikke

På denne tur er der inkluderet 6x morgenmad og 2x aftensmad (dagene 2 og 3). De andre dage er der masser af restauranter at vælge i mellem.
Aftensmaden vil bestå af 2-3 retters menu.

Sværhedsgrad

Dagsturene som er beskrevet i programmet er grad 2. De går langs fine stier og småveje og tage jer gennemsnitligt over 5-600 højdemeter om dagen, over en vandreperiode på ca. 5 timer. Hertil kommer selvfølgelig pauser.

Bagagen transporteres fra hotel til hotel, så I kun skal bære jeres dagstursrygsæk med jeres småfornødenheder. 

Læs mere om vores graderingssystem her.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 

.

Vandrebeskrivelser

Ved bestilling af turen, vil du modtage alle relevante "før afrejse" informationer. På vores individuelle selv-guidede rejser vil vandrebeskrivelser, kort og andet destinationsmateriale blive udleveret til jer ved ankomsten til første indkvartering.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet ved Nice, ses dmi.dk's data her:
Turen arrangeres ikke i juli og august pga. varmen.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×Vind et rejsegavekort på 2000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider