DKK 4.590,00

Frankrig - Kystvandring på Korsika

Der er ikke mange steder, som tilbyder så fremragende udsigter og så spændende et landskab, som man finder ved Golfe de Porto på Korsika. De daglige vandreture bringer jer forbi alt fra rå klippeskråninger til afslappede kystbyer og afsides strande. Landskabet i området er utroligt smukt.
I løbet af turen kommer I til at udforske fredfyldte nåleskove, gå igennem smalle kløfter langs små stier og i løbet af det hele akkompagneres I af en fantastisk udsigt over den vilde kyst og de majestætiske bjerge i baggrunden. En vandretur på Korsika er en fest for sanserne.

Turen langs kysten byder på stenet underlag, som kan være glat - særligt når det er vådt. Det er vigtigt at være sikker på fødderne og i god fysisk form. Der vil være nogle korte strækninger på ruten, hvor I går på små afsatser og hvor det er vigtigt ikke at have højdeskræk eller blive svimmel.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Porto Ota

I ankommer til jeres hotel i Porto Ota, hvor I bliver vist til jeres værelse. Herefter har I resten af dagen til at se jer omkring.

Dag 2 Rundtur til Girolata

Dagen starter med en transfer til Col de la Croix, hvorfra I følger en gammel kyststi ned til den berømte landsby Girolata. Naturreservatet Scandolas røde klipper markerer vejen og danner en smuk ramme om vandreturen. På vej tilbage følger I en af Korsikas mest berømte stier; Tra Mare et Monti. Om eftermiddagen køres I retur til Porto.
Vandretid: ca. 3-4 timer
Distance: ca. 9km
+530m / -530m

Dag 3 Rundtur til Capu San Petru

Om morgenen bliver I kørt til den lille landsby Ota, hvorfra I følger en smal sti ad Mare et Monti gennem en lille kløft, til I når højdedraget Capu San Petru. Husk at nyde den fantastiske udsigt over Golfe de Porto. En stejl nedstigning bringer jer tilbage til landsbyen Porto Ota.
Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: ca. 9km
+700m / -1035m

Dag 4 Porto Ota - Piana

I begynder dagens vandretur lige udenfor Poro Ota, hvor I vandrer gennem nåleskovene ved Piana. Stien fører jer over smukke bakker, hvorefter I går ned i dalen langs en stenet landevej. I kommer forbi flere gode steder, hvor I kan nyde jeres medbragte frokost og til sidst når I til den lille landsby Piana, som må siges at være en af de flotteste byer i Frankrig.
Vandretid: ca. 4-5 timer
Distance: 11km
+515m / -525m

Dag 5 Rundtur fra Piana

I forlader Piana og går op til Piazza Moninca. Erfarne vandrere kan bestige Capu d'Orto på vejen og nyde den smukke udsigt over Korsikas landskab. Når I kommer ned går I retur til Piana ad små hyggelige stier.
Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: ca. 14km
+900m / -900m

Dag 6 Piana til Cargèse

I starter dagen med at blive kørt til Golfe de Topiti. I går forbi Punta di Orchinu og derfra til Chiuni-stranden. Kystvandringen fører jer til Golfe de Peru. I det hele tagen er denne dag meget varieret med en blanding af små kystbyer, skønne strande og rå klipper, hvorfra I kan nyde udsigten. I går forbi adskillige gamle ruiner før I ankommer til den charmerende havneby Cargèse.
Vandretid: ca. 4-5 timer
Distance: ca. 17km
+430m / -350m

Dag 7 Rundtur fra Cargèse

I forlader den lille by og begiver jer til Punta di Cargèse. Når I er nået frem, går I forbi havnen og videre til det nærliggende bakkedrag ved Ravin de Sola. Herfra går I videre ad stenede kyststier og ender tilbage på stranden. Herfra er der kun et stenkast til Cargèse.
Vandretid: ca. 4 timer
Distance: ca. 16km
+550m / -550m

Dag 8 Hjemrejse

Nu er vandreferien på Korsika slut. I checker ud af hotellet og rejser hjem eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på nøje udvalgte 2-stjernede hoteller i dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • Transport af jeres bagage mellem hoteller
  • Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation
  • Nøje planlagte vandreruter
  • Service hotline
  • Alle transporter nævnt i programmet
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Korsika
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
DKK 4.590,00

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se den enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Rejsen kan starte alle lørdage fra 31. marts - 23. juni og fra 25. august - 20. oktober 2018.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Korsika er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk.

Links
Norwegian
Momondo
t2t.dk

Vi tilbyder lufthavnstransfer fra lufthavnen i Calvi (lufthavnskode: CLY) og lufthavnen i Ajaccio (lufthavnskode: AJA). Den billigste løsning i forhold til transfers vil være lufthavnen i Ajaccio. Transfers vælges på bookingformularen. Det er også muligt at tage bus fra lufthavnen til Porto Ota. I finder bustiderne her: www.corsicabus.org

Få et hurtigt overblik over, hvordan I let kommer frem og tilbage fra lufthavnen via følgende links (linker til Rome2Rio)

Fra Calvi til første hotel
Fra Ajaccio til første hotel

I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen indtil vi har bekræftet turen.

 

Mad og drikke

På denne rejse har vi inkluderet en sund morgenmad alle dage. Det er muligt at købe både frokost/madpakker i byerne, hvor I overnatter og der er mange forskellige valgmuligheder, når I skal have aftensmad.

Sværhedsgrad

Dagsturerne som er beskrevet I programmet er grad 3.  Læs mere om vores graderingssystem her.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal man i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie rundt om Mont Blanc. Turen går gennem Frankrig, Italien og Sch...
Sværhedsgrad: 3-4
Velegnet til solorejse
8 dage selvguidet vandring i Frankrig, gennem middelalderlige landsbyer til Middelhavet ved den fran...
Sværhedsgrad: 2-3
8 dages vandreferie i Montenegros bakkede terræn, med fantastiske udsigter langs kysten ved Ko...
Sværhedsgrad:
Nye Rejser 2018
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×Vind et rejsegavekort på 2000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider