4.790,00 DKK

Slovenien - Vandreferie i de Juliske Alper

Dette er en vandreferie for den magelige person, som sætter pris på gode hoteller og afslappet vandring i smukke omgivelser. Der er tale om nem vandring ad gode stier i Triglav Nationalpark i det nordvestligste hjørne af Slovenien lige på grænsen til Østrig og Italien i den del af Alperne, som hedder Julian Alps eller Juliske Alper - opkaldt efter den romerske statsmand og diktator Julius Cæsar. 
Her er alt hvad hjertet kan begære: Grønne frodige dale, dramatiske kløfter, forrevne bjergtinder, panoramaudsigter og smukke gletsjersøer omgivet af skovklædte skråninger. 
I bor på tre forskellige velvalgte familiedrevne hoteller i de populære byer Kranjska Gora, Bled og Bohinj. Bagagen transporteres fra hotel til hotel og I vandrer kun med en dagtursrygsæk. 
  • Smuk vandring i Sloveniens eneste nationalpark: Triglav
  • De skønne Juliske Alper på grænsen til Østrig og Italien
  • Ægte alpeidyl med små landsbyer, grønne dale, kolde gletsjersøer og forrevne bjergtinder
  • Vandring gennem den imponerende Vintgar-kløft
  • Det Russiske Kapel, charmerende kirker og middelalderborgen Bled
  • Gode 3- og 4-stjernede hoteller
  • Velvalgte ruter med smukke udsigter
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Valgfri startdag
  • Mulighed for forlængelse
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst i Kranjska Gora
På skisportsstedet Kranjska Gora afholdes der hver vinter Verdensmesterskab i slalom. Landsbyen er startedet for de næste dages vandreture og giver jer de første nætter i skyggen af de Juliske Alper. 
Dag 2 Kranjska Gora – Jasna-dalen - Kranjska Gora
Vandredistance: Ca. 16 km +/- 400m
 
Vandreugens første udflugt vil tage jer ad en sti til enden af Jasna dalen, hvor bjergene spejler sig i den smukke gletsjersø. I har udsigt til de eroderede kalkstensbjerge Prisank (2.547m) og Razor (2.601m), som gennem årtusinder er blevet formet af gletsjere og floder. Frokosten kan I spise i Krnica hytten. På tilbagevejen kan I besøge Det Russiske Kapel og monumentet for de tilfangetagne russiske soldater, der under 1. Verdenskrig døde under anlæggelsen af den militære vej over Vrsic-passet. Turen ender tilbage i Kranjska Gora. 
 

 

Dag 3 Podkoren – Tre-lands-grænsen - Kranjska Gora
Vandredistance: Ca. 19 km +/-640m 

Dagen starter med en 10 min. transfer til nabolandsbyen Podkoren. Herfra begynder vandringen, der bringer jer til et betagende udsigtspunkt fra toppen af Mt. Pec (1.508m), hvor grænserne mellem Slovenien, Italien og Østrig mødes. Herfra får I en flot panoramaudsigt på tværs af de Juliske og Karniske Alper med den høje bjergkæde Hohe Tauern - det højeste alpine område i Østrig, som en malerisk kulisse. Nedturen går gennem den grønne dal forbi Sloveniens længste flods udspring, Sava floden. I kommer tilbage til Kranjska Gora, hvor I har endnu en overnatning. 
 

 

Dag 4 Radovna dalen – Vintgar kløften – Bled søen
Vandredistance: 11 km +/-200m
 
Turen går i bil gennem den frodigt grønne Radovna-dal, en uberørt vildmark mellem Pokljuka og Mezaklas højsletter, til den fantastiske Vintgar-kløft, hvor dagens vandretur starter. Kløften har skåret sig knapt to kilometer langt og 150 dybt ned i bjergene ved hjælp af Radovna flodens brusende vand. Stien snor sig gennem bunden af slugten ad en gangbro af træ og går videre til den verdensberømte Bled-sø via udsigtspunktet ved Katarina Kirken. Jeres hotel ligger i den vestlige side af byen med udsigt over søen.  
 
 
Dag 5 Bled – Bohinjska Bela – Bled søen - Bled
Vandredistance: ca. 15 km +/-270m
 
I er nu i Bled, en spektakulær by ved bredden af den iskolde gletsjersø af samme navn. I søen ligger Sloveniens eneste og lille bitte ø med den charmerende St. Marys kirke, hvortil pilgrimme valfarter. Tidligere var det stedet, hvor folkeslaget Slaverne tilbad gudinden for kærlighed og frugtbarhed. Ifølge lokal tradition skal en nygift gom bære sin brud de 99 trin op til kirken, uden at bruden siger noget. 
Dagen er afsat til en afslappet spadseretur rundt i Bled og de smukke omgivelser. På en klippe højt over Bled troner middelalderborgen, som det er muligt at besøge. En kort panoramisk gåtur kan tages til de rolige landsbyer Kupljenik og Bela. For de bedste udsigter over søen, slottet og Karawanke bjergkæden skal I gå op på bakketoppen Osojnica. 
Afslut dagen med den lokale specialitet, flødeskumskagen "kremsnita" - i en af de dejlige caféer ved søbredden.
 
 
Dag 6 Pokljuka – Uskovnica passet – Bohinj søen
Vandredistance: 12 km +/-200m
 
Dagen starter med en transfer op til Pokljuka plateauet, hvorfra I begynder jeres vandretur tværs over grønne græsgange og forbi rustikke gårde. I har en enestående udsigt ind i Bohinj-dalen. På vejen ned kan I stoppe ved den lille historiske landsby Studor, hvor I kan besøge lokalmuseet Oplen House og se hvordan folk levede her for 150 år siden. Dagens endelige destination er Lake Bohinj - en sand perle i hjertet af nationalparken Triglav.
 
Dag 7 Bohinj-søen rundt
Vandredistance: 16/23 km (afhængigt af rutevalg) 
 
Tilbring dagen med at slentre omkring denne vidunderlige alpine sø domineret af imponerende udsigter over de Juliske Alpers høje bjerge. I varmt vejr er det muligt at svømme i det krystalklare vand. I den vestlige ende af søen finder I en kort sti op til Savica-vandfaldet, som er den vigtigste kilde af vand til søen. 
Tag svævebanen op til 1.532 meter høje Vogel Mountain for en fantastisk udsigt over Mount Triglav, der med sine 2.864 meter er den højeste top i Julian Alperne. I kan tage en lille afstikker til Mostnica-kløften og den grønne Voje-dal.
Til aftensmad bør I prøve den lækre Bohinj-ørred og afslut aftenen i en af de hyggelige landsbypubber og smag den lokale hjemmelavede honningbrændevin.
 
Dag 8 Hjemrejse
Det er blevet tid til at rejse hjemad eller videre ud i verden.
I kan også vælge at forlænge turen med ekstra nætter ved Bohinj søen eller i Ljubljana 
 

Prisen inkluderer

  • 3 nætter i dobbeltværelse på 3-stjernet hotel i Kranjska Gora
  • 2 nætter i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel ved Lake Bled
  • 2 nætter i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel ved Lake Bohinj
  • 7 x morgenmad
  • Transfer i bil på dag 3, 4 og 6
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Detaljerede rutebeskrivelser og kort
  • Velkomstmøde ved ankomst i Kranjska Gora
  • Lokal service hotline
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Slovenien tur/retur
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillings- og rejseforsikringer
4.790,00 DKK

Praktisk info

Om prisen
Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at tage alene på denne tur.
 
På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.
 
Afrejsedato
Denne rejse kan arrangeres med daglig start i perioden fra marts til oktober.
 
Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.
Transport

Transporten fra Danmark til Slovenien t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet, og I skal selv sørge for at booke flyrejsen. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen via fx t2t.dk eller momondo.dk. 
Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. Vi anbefaler, at I booker turen hos os, inden I booker flyrejsen for at sikre, at der er plads på hotellerne. 

Hvem flyver

Air Serbia flyver direkte fra København til Ljubljana 4 gange om ugen. Air Serbia har samarbejde med SAS, og billetterne kan derfor også købes via SAS’ hjemmeside. 
Fra Billund er der daglig forbindelse via Frankfurt til Ljubljana med Lufthansa. 
 

Hvis du kører selv

Fra den dansk-tyske grænse er der ca. 12 timers køretid til Kranjska Gora. 
 

Lokal transport

Vi kan arrangere transfer fra Ljubljana til turens startby Kranjska Gora og retur igen. Turen hver vej tager ca. 1 time. Priserne er baseret på minimum 2 personer rejser sammen. 
Ljubljana lufthavn – Kranjska Gora 450 kr. pr. person
Ljubljana by– Kranjska Gora 535 kr. pr. person
Bohinj – Ljubljana lufthavn 390 kr. pr. person
Bohinj – Ljubljana by 535 kr. pr. person
Bohinj – Kranjska Gora 390 kr. pr. person
 
Der er også mulighed for at tage lokale busser og/eller tog. Transporttid ca. 3 timer. 
 
Svævebanen på dag 7 koster 16 € tur/retur for en voksen (2017). Husk at spørge efter evt. rabat for børn, studerende og seniorer. 
 

 

Overnatninger
Turen er arrangeret således, at man kun bor på tre forskellige hoteller og derfor ikke skal pakke ind og ud hver dag, men kun skal flytte hotel to gange. Der er 3 nætter i Kranjska Gora, 2 nætter ved Lake Bled og 2 nætter ved Lake Bohinj. Alle nætter er på velvalgte 3- og 4-stjernede hoteller af god standard. 

Ekstra nætter

Det er muligt at forlænge turen med ekstra nætter i Bohinj. 
4-stjernet hotel: 550 kr. pr. person i dobbeltværelse
 
Det er også muligt at lægge ekstra nætter i Bled ind i turen midt i rejsen: 
4-stjernet: 670 kr. pr. person i dobbeltværelse
 
Mad og drikke
Morgenmad er inkluderet på alle hotellerne. 
Frokost kan arrangeres på flere forskellige måder. I kan bede jeres hotel forberede en frokostpakke til jer, I kan købe ind til jeres egen lille picnic eller I kan spise frokost på en af de små restauranter på ruten. 
I Kranjska Gora er der flere forskellige restauranter og ved Lake Bled and Bohinj er der ligeledes masser af spisemuligheder.
Det er desuden muligt at tilkøbe halvpension således at også aftensmaden er inkluderet. Pris for 7 x aftensmad (min. 3-retters menu) er 1.190,00 kr. pr. person. 
 

 

Børnerabat

Børn får rabat på denne tur. Her kan I fået overblik over, hvor meget:

Børn under 2 år: Gratis
Børn mellem 2 og 6 år: 50% rabat på rejsens grundpris
Børn mellem 6 og 12 år: 30% rabat på rejsens grundpris

Sværhedsgrad
Dette er tur af sværhedsgrad 2. Kun på dag 3 er stigningen over 600 meter. De øvrige dage kun 2-300 meter. Denne tur kategoriseres som lettere vandring ad gode stier og småveje. Bagagen bliver transporteret, og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. 
Læs mere om vores graderingssystem her.
Rejseforsikringer
Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 

 

Udstyr
Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen www.friluftsland.dk.  Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
 
Klima
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, og I bjergene kan der ske mange vejrændringer gennem dagen. Tjek vejrmeldingen inden afrejse, så I ved hvordan I skal pakke til den pågældende periode: 
 
 
Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie med ophold på 3 gode bjerghoteller i meget smukke egne af Dolo...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med Børnerabat
8 dages selvguidet vandreferie fra Dolomitterne til Gardasøen, med overnatning på 3-stj...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med hundRejser med Børnerabat
8 dages vandreferie langs Piemontes vinmarker, fra Barberesco til Barolo, med bagagetransfer, s&arin...
Sværhedsgrad: 2
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider