DKK 8.890,00

Spanien – Vandring på Caminoen - Fra Sarria til Atlanterhavet

Denne tur indeholder de sidste 110km af Caminoen fra Sarria til Santiago de Compostela, men stierne fortsætter helt ud til Atlanterhavet og vejen til Finisterre og Muxia har også en særlig plads hos pilgrimme. Terrænet ændrer sig, som I nærmer jer kysten og stierne her er mindre bevandrede, end I vil opleve på første del af turen. Det er en oplagt kombination for dem, der ikke bare vil opleve den mest populære del af Caminoen, men også gerne vil opleve roen på turen mod havet og opleve alsidigheden i terrænet i denne del af Spanien.
Det er en udfordrende tur med god mad og vin langs Pilgrimsruten, hvor man kan opleve lokale skikke, møde andre pilgrimme og nyde den unikke atmosfære i det hele. 
 
Caminoen vil lede jer på tværs af skove, landbrugsjord og rustikke landsbyer, ad spor og stier flankeret af stenvægge. Det grønne bølgende landskab i Galicien er en del af hver vandredag, indtil I nærmer jer den historiske pilgrimsby Santiago de Compostela. Her vil I kunne indløse jeres pilgrimsbevis for de sidste 100km af den berømte pilgrimsrute, men I vil yderligere kunne indløse et særligt Atlanterhavscertifikat for turen hele vejen til kysten.
Med 9 vandredage tilbagelægger I gennemsnit 23 km om dagen. I kan gå sammen eller hver for sig i jeres eget tempo.
  • Den mest berømte del af Pilgrimsruten fra Sarria til Santiago de Compostela
  • Efterfulgt af en fantastisk strækning fra Santiago til Finisterre ved Atlanterhavet
  • De sidste 100 km på caminoen kvalificerer til Compostela Certifikatet
  • Der findes et særligt Finisterre certificat for anden del af turen
  • Pilgrimspas inkluderet
  • Smag Galiciens mest berømte ret med blæksprutter krydret med paprika
  • Håndplukkede familiedrevne hoteller og gæstehuse
  • Lækker 3 retters aftensmenu (undt. første og sidste aften, samt aftenen i Santiago de Compostela)
  • Transport af bagage fra hotel til hotel inkluderet
  • Hyggelige landsbyer, små kirker og grønt landskab
  • Valgfri startdag
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst Sarria

I Sarria er der hvert år flere tusinde pilgrimme, som starter sin pilgrimsvandring. Udforsk byens gamle centrum, hvor I vil finde kirker, kapeller, klostre og gamle pilgrim-hospitaler. Besøg kirken Igrexa de Santa Marina , den gamle fæstning, Magdalena klosteret og hovedgaden Rua Maior, hvor I kan nyde en drink og en tapas i en af de hyggelige cafeer. 

Dag 2 Vandring fra Sarria til Portomarin
Vandring: 23 km / ca. 6 timer
 
I dag kan I forvente en let gåtur gennem kønne landsbyer i skyggen af gamle egetræer og langs rolige småveje. Undervejs passerer I mange "hórreos”, som er traditionelle forrådshuse. Besøg kirken i landsbyen Barbadelo. Vel fremme i Portomarin kan I slappe af på en af de mange terrasser på torvet. Den nuværende Portomarin er af nyere dato. Den gamle by Portomarin er oversvømmet. Når vandstanden er lav, kan man få et glimt af resterne af den oversvømmede landsby og broen. 
 
Dag 3 Vandring fra Portomarin til Palas do Rei

Vandring: 23 km / ca. 6 timer

I dag krydser pilgrimsruten først floden Miño og det går støt op ad bakke gennem gamle egeskove og over grønne enge mod Sierra de Ligonde. I passerer små pæne landsbyer såsom Gonzar og Ventas de Narón. Gør stop for at besøge den romanske kirke Santa Maria i Castromaior. Den lille stenkirke i Eirexe med sin stenportal byder på en skulptur af Daniel med dyr samt pilgrimmen Santiago. 

Dag 4 Vandring fra Palas do Rei til Arzúa
Vandring: 28 km / ca. 7 timer
 
Pilgrimsruten fortsætter ned ad bakke forbi landsbyen Casanova og den dejlige landsby Leboreiro. I Melide bør I tage en pause, hvor I bør smage nogle lokale specialiteteri en af de mange serveringssteder pulperías. Caminoen krydser flere vandløb og en skovvej bringer jer til landsbyen Boente og kirken, som har skytshelgen Santiago. Næste by er landsbyen Ribadiso. Herfra er der ikke langt op ad bakken til byen Arzúa, hvor I overnatter.  
 
Dag 5 Vandring fra Arzúa til Amenal
Vandring: 23 km / ca. 6 timer
 
Dagens rute går det meste af dagen gennem smukke skove, søvnige landsbyer og på tværs af vandløb. Kapellet Santa Irene, med sin unikke statue af Santiago, er et besøg værd. Undervejs skal I ikke gå glip den charmerende og rolige landsby Rúa med gamle stenhuse og hvor trafikken ofte stopper, når kvæget blokerer vejen. Resten af ruten til Amenal følger en blanding af gode og rolige småveje og skovstier. 
 
Dag 6 Vandring fra Amenal til Santiago de Compostela
Vandring: 16 km / ca. 4 timer
Efter Amenal er det næste interessante sted Lavacolla i udkanten af Santiago, hvor pilgrimme i gamle dage plejede at vaske sig i floden i forberedelse til deres ankomst i Santiago de Compostela. Rækker af høje eukalyptustræer flankerer ruten frem til Monte do Gozo (Glædens bjerg) og det er herfra, I får jeres første glimt af katedralen i Santiago. Med kun 14 kilometers vandring i dag, bør I med en tidlig start være fremme i Santiago tidsnok til pilgrimsmesse ved frokosttid. 
Brug ellers tiden på at udforske Santiagos gamle bydel med dens smukke arkitektur, der er fredet under UNESCO Verdensarv og nyd den vidunderlige atmosfære i dette åndelige og kulturelle mekka.
 
Hvis I undervejs har sørget for at få stemplet jeres pilgrimspas (vandrebeskrivelserne minder jer jævnligt om det), kan I på Pilgrimskontoret få udstedt et Compostela Certifikat, som beviser at I har gået minimum de sidste 100 km af caminoen. 
Dag 7 Vandring fra Santiago til Negreira
Vandring: 22 km / ca. 5.30 timer
 
Stien forlader Santiago de Compostela og tager jer hurtigt ind i egeskoven ved San Lourenzo. I krydser mange middelalderlige stenbroer, inden I vandrer op til bakketoppen Mar de Ovellas. Herfra er der en skøn udsigt over den maleriske dal A Maia. Dette område har mange flotte eksempler på religiøs arkitektur, som barokkirken i Trasmonte og de traditionelle konstruktioner, der ses i landsbyen A Ponte Maceira.
 

 

Dag 8 Vandring fra Negreira til Abeleiroas/Olveiroa

Vandring: 28 km / ca. 6 timer

I dag er en lang vandredag og I vil gøre jer selv en tjeneste ved at at starte tidligt, så I har god tid til længere pauser undervejs.
I vandrer langs en bjergside og over floden Barcala. I fortsætter over et alpint plateau, hvorfra udsigten er fantastisk ud over Xallas-dalen med dens mange hórreos - granitblokke hævet over jorden, der er bygget til at tørre årets høst af fx majs.

Dag 9 Vandring til Cee

Vandring: 25 km / ca. 5 timer

Dagens vandring er det meste af tiden via hyggelige, små stier og sammen med synet af Atlanterhavet, der også møder jer idag, er det med til at holde humøret højt. Denne del af Finisterre camionen tager jer langs flyden Logoso og forbi en lille kirke. Herfra går det ned ad bakke og gennem en lund af fyrtræer, inden de første glimt af Atlanterhavet møder jer. Mødet med havet er emotionelt for mange pilgrimme - jo længere de har vandret, jo støre er glæden. I ankommer til Cee, der er en livlig fiskerby med masser af småbutikker og et søndagsmarket med utal af indkøbsmuligheder. 

 

Dag 10 Vandring fra Cee til Cape Finisterre

Vandring: 16 km / ca. 4 timer

Den sidste vandredag tager jer gennem byen Corcubion, der som en malerisk lille havby, tiltrækker mange kunstnere.
Stien herfra bugter sig langs klippekysten, over sandbanker og rundt langs bugten til Cape Finisterre. Her er stemningen helt speciel, når I står ved Europas vestligste punkt og kigger ud over Atlanterhavet mod horisonten hvor himmel og hav mødes.

Dag 11 Afrejse

Efter morgenmad er der ud-checkning og individuel hjemrejse.

Det er også muligt at forlænge turen med yderligere et par dage til Muxia. I så fald vil overskriften på dagene være:
Dag 11. Vandring fra Finisterre til Lires (14 km)
Dag 12. Vandring fra Lires til Muxia (15 km)
Dag 13. Afrejse

 

Prisen inkluderer

  • 10 nætter i delt dobbeltværelse på nøje udvalgte hoteller (2-3 stjernede)
  • Halvpension i de små byer (kun morgenmad i Santiago de Compostela)
  • Detaljerede beskrivelser af dagsruterne (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre)
  • Pilgrimspas
  • Praktiske oplysninger
  • Transport af bagage fra hotel til hotel
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline, der gælder under hele turens længde
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Spanien tur/retur
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
DKK 8.890,00

Praktisk info

Om prisen
Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er dog også mulig at tage turen alene. Hvis du vil se, hvad prisen er for en enkeltperson, skal du gå ind på bookingformularen og vælge "1 voksen".
 
På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.
 
Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.
Flyrejse / Transport

Transporten fra Danmark til Spanien t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen på fx momondo.dk eller t2t.dk. Vi anbefaler, at I booker turen hos os, inden I booker flyrejsen for at sikre, at der er plads på hotellerne. 

Der er næsten daglige forbindelser med Iberia Express eller Vueling fra København til/fra Santiago de Compostela.
 
Bemærk: I er velkomne til at ringe til os, hvis I vil have hjælp til at finde den rigtige flyrejse.
 
Lokal transport
Fra lufthavnen i Santiago er det muligt at tage bussen til Sarria. Få overblik over den tur via dette link:

Rome2Rio

Når I skal return fra Finisterre til lufthavnen er det ligeledes muligt at tage en bus. Få overblikket her:

Rome2Rio

Transfer til/fra lufthavnen

Vi kan arrangere en transfer fra lufthavnen i Santiago de Compostela til Sarria på ankomstdagen. Prisen er kr. 1.100,- for køretøj op til 8 personer.

Prisen for returtransfer fra Cape Finisterre eller Muxia er ligeledes kr. 1.100,- for en bil op til 8 personer.
 
Overnatninger
Til overnatningerne er håndplukket familiedrevne hoteller og gæstehuse for deres karakter og varme gæstfrihed. Standarden er 2-3 stjernet turistklasse. Hotellerne ligger centralt i byerne og tæt på Pilgrimsruten.
 
Ekstra nat i Santiago de Compostela i delt dobbeltværelse med morgenmad:  590 kr. pr. person
Mad og drikke
Standardpakken inkluderer halvpension undtagen aftensmad første og sidste aften, samt overnatningen i Santiago de Compostela, hvor der er masser at restauranter. 
Morgenmaden, der tilbydes, vil afhænge af hotellet. Kontinental morgenmad er normen. En sædvanlig løsning vil være en morgenbuffet som inkluderer frugt, brød, kager, ost, pålæg, kaffe, te og juice. Hvis der er et særligt morgenmadsprodukt, som du er vant til, anbefaler vi, at du medbringer det eller køber det i det lokale supermarked.
 
Aftensmaden vil normalt være en "Pilgrimmenu", hvor man kan vælge mellem tre forretter, tre hovedretter og dessert. Forretterne omfatter normalt suppe, salat eller fisk. Hovedretterne er normalt fisk eller kød med pommes frites, kartofler og brød. Som regel er der mulighed for en vegetarret. Til dessert f.eks. cheesecake, crème karamel eller is. 
Maden vil variere afhængigt af området, da hvert område har sine egne sæsonbetonede og lokale retter og specialiteter. For eksempel vil fiskene være mere almindelige i Galicien, den nordlige kyst og de portugisiske kystregioner end i andre områder inde i landet.
 
Mht. frokost anbefaler vi, at I enten køber ind i den lokale butik i jeres overnatningsby eller stopper i byerne langs ruten for at købe basale forsyninger, herunder vand, snacks, frugt, etc ... 
I kan også spise på små caféer undervejs. Jeres vandrenoter vil indeholde vejledninger til vandposter og spisesteder. 
 
Sværhedsgrad
Dette er en tur af sværhedsgrad 2. Selv om dagsmarcherne er relativt lange for en grad 2 (i gennemsnit 23 km og af 5-7 timers varighed), kategoriseres denne tur som lettere vandring ad gode stier og småveje. Bagagen bliver transporteret, og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. 
Læs mere om vores graderingssystem her.
Rejseforsikringer
Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring.  Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 

 

Udstyr
Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen www.friluftsland.dk.  Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
 
Vi anbefaler at bruge vandrestave, som giver ekstra stabilitet og støtte. 
Generelt, får man ikke lov til at tage dine vandrestave med som håndbagage af sikkerhedsmæssige årsager. Vandrestavene skal derfor pakkes i den ind-checkede bagage, hvorfor de skal kunne foldes sammen. Mest normalt er teleskopiske vandrestave. 
Der vil undervejs være mulighed for at købe vandrestave i flere af byerne. 
 

 

Klima
Denne del af Pilgrimsruten ligger relativt lavt, og det milde klima gør, at turen kan gennemføres hele året. Turen er dog mest populær fra marts til oktober. Om foråret og i de tidlige sommermåneder samt sensommeren/efteråret er stierne ikke så overrendte. Om sommeren er dagene længere, men der er til gengæld også en del vandrere på stierne, især i juli og august, hvor det kan blive ret varmt. 
Tjek vejrmeldingen inden afrejse, så I ved hvordan I skal pakke til den pågældende periode. 
 
Her ses vejrstatistikken for Santiago de Compostela fra yr.no:
 

 

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Variationer af denne rejse

Caminoen - Fra Sarria til Santiago

Dette er den sidste del af den franske rute. Den klassiske Camino. Turen varer i 7 dage.

Gå til rejse »
Caminoen - Ponferrada til Santiago, 11 dage

Denne tur tager jer de sidste 200km af den franske rute. Turen tager 11 dage.

Gå til rejse »
Caminoen - Den portugisiske kystvej

Dette er turen fra Porto til Santiago de Compostela. Turen tager i alt 14 dage

Gå til rejse »

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Individuel vandreferie ad Pilgrimsruten også kendt som Caminoen. Overnatning på hoteller...
Sværhedsgrad: 2
pilgrimsvandringCaminoenVelegnet til solorejse
Individuel vandreferie ad Pilgrimsruten også kendt som Caminoen. Overnatning på hoteller...
Sværhedsgrad: 2
pilgrimsvandringCaminoenVelegnet til solorejse
14 dages vandring fra Porto i Portugal til Santiago de Compostela i Spanien, ad den portugisiske cam...
Sværhedsgrad: 2
pilgrimsvandringCaminoen
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×Vind et rejsegavekort på 2000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider