DKK 3.790,00

Tyskland – Vandreferie langs Mosel-floden, romerske stier og vinmarker, 8 dage

Smukke udsigter, romerske stier og moselle-vine

Denne vandreferie byder på en fantastisk kombination af panoramaudsigter, natur og kultur langs fremragende vandrestier. Fra de små vingårde i grænselandet vil I undervejs gennem det charmerende Moselle- og Saar-område følge Romernes gamle veje til Trier. Denne smukke by langs Moselfloden imponerer altid sine besøgende med den gamle bydel og hele 9 steder på UNESCOs verdensarvsliste – som I kommer til at udforske i løbet af den cirkulære vandring rundt i byen.

En bådtur på Moselfloden hører sig til og byder på mange smukke panoramaudsigter, inden I fortsætter med at vandre den varierede rute langs Eifel-stien – gennem vild og romantisk natur. Ruten afsluttes med turen over en hængebro ind i den idylliske Kyll-dal.

Ruterne går langs gode stier og gennem storslået og smuk natur. De smukke udsigter følger jer overalt. Denne tur kræver en rimelig grundform. De lange etaper kan dog kortes ned ved at benytte offentlig transport.

Hunde
På denne tur er det muligt at have hunden med. Dette vælger I til på bookingformularen og husk at notere hundens race og skulderhøjde. Bemærk, at der på nogle hoteller kan være tale om en ekstra udgift for hunde. Dette betales direkte til hotellet og plejer at være små beløb – hvis noget.

Højdepunkter på turen

  • Trier! Tysklands ældste by
  • Flot sejltur på Mosel-floden med flotte panoramaudsigter
  • Udsigt over grænselandet
  • Mosel-, Saar- og Kyll-floden
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Datoer

Hvis I kan vælge datoen i rejsens kalender, så kan turen starte den dato.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Perl

I ankommer til Perl og bliver indkvarteret på jeres hotel. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan det være, at I har tid til at spadsere lidt rundt og se jer omkring.

Dag 2 Perl til Palzem

Rejsens første vandretur byder på en smuk udsigt over grænsen til Luxembourg og Frankrig. Ruten fører jer gennem den hyggelige vin-region, gennem skove og over marker til Palzem, hvorfra I kan skimte Slchoss Thorn (slottet), som er det ældste vinslot langs Modelfloden. Et særligt syn på netop denne etape er jordfaldshullerne af kalksten.
Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: 22km
Højdemeter: +400m/-450m

Dag 3 Palzem til Nittel

Efter at have besøgt Helfant-katedralen med de to tårne, går i langs stien og nyder den storslåede udsigt kun afbrudt af korte men stejle stigninger langs de blomstrende enge og skove. Nyd synet af Mosel-floden indtil I når det næste vindistrikt.
Vandretid: ca. 4½ time
Distance: 16km
Højdemeter: +300m/-350m

Dag 4 Nittel til Igel og omegn

I vandrer langs forskellige stier gennem den varierede naturpark ”Nitteler Felsen”. I baggrunden kan I se Mosel-floden og de unikke kalkstensklipper. Dagens destination er byen Konz, hvor Saar-floden og Mosel-floden mødes. Byen var allerede bosat i Romertiden.
Vandretid: ca. 5½ time
Distance: 22km
Højdemeter: +450m/-450m

Dag 5 Igel og omegn til Trier

I dag vandrer I til byen metropolen Trier, hvor I følger i Romernes fodspor. Efter at have krydset Mosel-floden er det en anbefalelsesværdigt at tage en lille afstikker til Igel-søjlen (et romersk monument). I går herefter gennem Busen-dalen langs små stier til Trier, som bugner af kultur og attraktioner.
Vandretid: ca. 4½-5 timer
Distance: 18km
Højdemeter: +350m/-350m

Dag 6 Byvandring i Trier

Husk at besøge Porta Nigra, som er på UNESCOs Verdensarvsliste samt katedralen og amfiteateret i Tysklands ældste by. I følger stien op til Petrisberg, hvorfra I kan se ud over Trier og Mosel-dalen. Om eftermiddagen tager I på en flot bådtur på Mosel-floden.
Vandretid: ca. 2-3 timer
Distance: 10km
Højdemeter: +150m/-150m

Dag 7 Trier til Kordel og omegn

I dag går I fra at have vandret på Moselstien til Eifelstien. Det er turens sidste etape og ruten kunne ikke være mere pakket med højdepunkter. Flotte grotter så som Genoveva- og Klausen-grotten, den smukke udsigt over Kyll-floden og det imponerende Burg Ramstein er bare nogle af oplevelserne i den romantiske Butzerbach-dal.
Vandretid: 5 timer
Distance: 19km
Højdemeter: +550m/-500m

Dag 8 Hjemrejse

Rejsen er slut og det er tid til at tage hjem eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • 7 overnatninger på nøje udvalgte hoteller og kroer
  • Morgenmad alle dage
  • Grundigt beskrevne vandreruter, kort og vejledninger
  • Bagagetransport
  • Bådtur på Mosel-floden
  • Vinsmagning
  • Mulighed for GPS-ruter
  • Service Hotline
Ikke inkluderet
  • Transport til/fra turens start- og slutsted
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
DKK 3.790,00

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport

Transport til/fra turens start- og slutsted er ikke inkluderet i prisen. Det tager ikke mere end 7½ time at køre fra den tyske grænse til Perl, så denne tur er oplagt, hvis man vil køre selv.

Få overblik over turen her: Rome2Rio

Parkering er gratis. Der er begrænsede parkeringspladser ved hotellet i Perl og det er ikke muligt at booke hjemmefra. Hvis der ikke er ledige parkeringspladser er der også mulighed for at parkere ved en offentlig parkeringsplads tæt på hotellet.

Fra Kordel tager det cirka 1½ time og et togskift i Trier at komme tilbage til hotellet/bilen i Perl. Se turen her: Rome2Rio

Hvis du vil flyve

Hvis du ikke vil køre selv, så er det hurtigst at flyve til Luxemburg (LUX) og derfra tage bussen til Perl.

Få overblik over den tur her: Rome2Rio

Links
Momondo
t2t.dk

Mad og drikke

 Morgenmad er inkluderet i prisen. Der er mange steder, hvor I kan købe frokost og aftensmad i løbet af turen.

Overnatning

På denne tur overnatter I på særligt udvalgte turistklassehoteller og kroer.

Ekstra nætter

Det er muligt at tilvælge ekstra nætter før eller efter turen. Dette tilvælges på bookingformularen.

Ekstra nat i Perl inden turen
Dobbeltværelse: 490kr pr. person
Enkeltværelse: 690kr

Ekstra nat i Kordel efter turen
Dobbeltværelse: 490kr pr. person
Enkeltværelse: 690kr

Børnerabat og delte værelser

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er afhænger af alder, således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.  

Bemærk

På vores bookingformular kan man kun vælge "voksne" og siden kan ikke selv udregne børnerabat. I skal derfor blot skrive detaljerne om børnenes alder, fødselsdato og evt ønsket værelsesfordeling i beskedfeltet, når I booker rejsen. Så sørger vi for at justere prisen efterfølgende.

Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn. Generelt anbefaler vi ikke at børn under 15 år er med på ture, hvor sværhedsgraden er over 2.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Variationer af denne rejse

Mosel-floden, 6 dage

Her er 6-dages-versionen af denne vandreferie langs Mosel-floden.

Gå til rejse »

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages vandring i det karakteristiske skønne alpelandskab i Salzkammergut, med overnatning p...
Sværhedsgrad: 1-2
Rejser med hundRejser med Børnerabat
8 dages fantastisk vandring i Bayern mellem søer og alper i et idyllisk landskab, hvor bagage...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med Børnerabat
7 dages vandring rundt om Zugspitze - Tysklands højeste bjerg, der ligger i idylliske omgivel...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med hund
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring
;

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider