4.590,00 DKK

Italien - Vandreferie i Cinque Terre og på Portofino-halvøen

Denne rejse byder på vandreture gennem et omfattende stisystem, der giver mulighed for at vandre fra landsby til landsby, gennem frodige skove og smukke vinmarker, i et spektakulært terrasselandskab med udsigt over Middelhavet. Der er tid til at vandre gennem de historiske byer Levanto, Portovenere og selvfølgelig de fem charmerende landsbyer, der tilsammen udgør Cinque Terre, med deres karakteristiske farverige huse placeret i et smukt grønt landskab. Ikke uden grund er området optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. 
Turen tager jer bl.a. til den velkendte Portofino-halvø. Her er selve byen Portofino et farverigt og velbesøgt feriested for det Italienske jetset, men halvøen er også hjemstedet for den skønne by Camogli og klostret San Fruttuoso, der ligger i en isoleret bugt.

Dette er en moderat let tur, hvilket passer dem, der har nogen erfaring med vandring samt et generelt godt fysisk helbred. Det meste vandring foregår på gode stier, der er nyligt vedligeholdt af de lokale myndigheder. En del af stierne er afmærkede, men nogle steder er det nødvendigt at følge de udstedte vandrebeskrivelser og kort. Gennemsnitlige vandretider: ca. 4 til 6 timer pr. dag.

  • Ophold på charmerende hoteller i Levanto, Riomaggiore, Camogli
  • Vandring til Punta Mesco, et af de mest spektakulære forbjerge i Ligurien
  • Vandring langs klippefyldte kyster og gennem maleriske byer
  • Romantiske Riomaggiore og vandring til Vernazza
  • Stemningsfuld togtur til Camogli og fantastisk vandring på Portofino-halvøen
  • Oplevelsesrig vandring gennem vinmarker og citruslunde i Ligurien
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Levanto

Efter indtjekning på hotellet i Levanto, er der tid til en spadseretur rundt i bymidten og eventuelt en svømmetur i Middelhavet til at friske op efter rejsen.

Dag 2 Vandretur til Monterosso al Mare

Den første vandredag tager jer langs kysten ud til Monterosso al Mare. Første del af turen leder op mod Punta Mesco - et af de flotteste forbjerge i Ligurien og også et perfekt frokost stop. På tilbagevejen er der mulighed for at vandre forbi ruinerne af en eremitage fra det 11. århundrede, som er et fantastisk udsigtspunkt udover den klippefyldte kystlinje. Via en stejl sti fører turen ned til den farverige by Monterosso, der rejser sig over havnefronten. Her er der tid til at udforske byen inden turen går tilbage til Levanto med det lokale tog (ca. 2 € p.p). Det er også muligt at vandre tilbage til Levanto via en fin alternativ bjergrute, såfremt det har interesse.

 
Dag 3 Vandretur til Framura, Moneglia og Sestri Levante

Denne vandredag går i vestlig retning, hvor første del af turen går langs stranden og derfra op over en bakkekam og ned til den fine kystby Bonassola.  Herfra følges kyststien mod en række små landsbyer, der smyger sig om bjergsiden og tilsammen kaldes Framura. Fra den øverste landsby Costa fortsætter stien i samme højdeniveau, hen langs bjergsiden, med en skøn udsigt over havet. Den lettere stejle nedstigning fører ned til Deiva Marina, hvor der er mulighed for at fortsætte ud til Moneglia og Sestri Levante. Vandringen langs kysten bringer jer forbi flere små charmerende landsbyer, hvor der vil være tid og mulighed for at nyde en kop kaffe, spise frokost eller bare slappe af. Det er muligt at tage toget tilbage til Levanto fra de forskellige landsbyer, hvis der er ønske om at forkorte vandreturen.

 
Dag 4 Med tog til Riomaggiore og vandring til Vernazza
Efter udcheckning går turen med tog til Riomaggiore, der er den sydligste af de fem landsbyer i Cinque Terre (ca. 2-3 € p.p). I afleverer bagagen på hotellet og I kan vælge at vandre eller tage toget til Manarola - en multifarvet lille landsby, der ligger i et majestætisk og stejlt terræn med udsigt over en smuk og klippefyldt naturhavn. Tag et kig på denne lille smukke by, før I tager turen op over en utroligt smuk rute via vinterrasserne til den lille landsby Volastra. Herfra bugter stien sig rundt om bjergene med fantastiske udsigter langs kysten mod jeres næste stop, den charmerende landsby Corniglia. 
 
I fortsætter gennem terrasselagte olivenmarker og citruslunde for til sidst at føre jer via en stejl nedstigning til selve landsbyen Vernazza, der med en dominerende gammel fæstning har nogle af Liguriens bedste udsigtspunkter. Vernazza er kendt som den smukkeste af de omkringliggende landsbyer og her er der mulighed for at besøge slotstårnet, hvorfra der er en bjergtagende udsigt over havneområdet med dens farverige fiskebåde. Der er fyldt med hyggelige caféer, hvor der kan købes forfriskninger, inden turen går med toget tilbage til hotellet i Riomaggiore.
 
Dag 5 Vandretur til Madonna di Reggio

Dagens vandring tager jer ind i den centrale del af Cinque Terre, hvor kirkerne Madonna di Saviore og Madonna di Reggio ligger. Først går turen med tog til Vernazza og så starter vandringen langs kysten til bagindgangen af den smukke landsby Monterosso. Efter en kaffepause starter opstigningen til kirken Madonna di Saviore, hvor en frokostpause og lidt afslapning er oplagt, inden turen går videre til den næste kirke, Madonna de Reggio. Vandringen fortsætter gennem det bakkede landskab til en lille kirke San Bernardo, med dens storslåede udsigt over kystlinjen. Herfra starter nedturen mod Vernazza - med mulighed for at vælge mellem to ruter af forskellig længde.

Dag 6 Vandring til Portovenere og retur med båd

I dag går turen øst på fra Riomaggiore mod Campiglia og Portovenere. En lang række trapper tager jer op til Santuario della Madonna di Montenero. Herfra fortsætter stigningen gennem vinmarker og langs smukke kystskrænter omkranset af det klare azurblå hav. Her ligger Sentiero Rosso-højderyggen, der går hele vejen igennem Cinque Terre. Efter at have passeret den lille landsby Campiglia, der er oplagt til et forfriskningsstop, går turen ned gennem fyrreskoven mod Portovenere. I ankommer til det smukke slot fra det 16. århundrede, der troner over Portovenere med en udsigt, der hvis vejret tillader, strækker sig til de fjerne Alpi Apuane bjerge i horisonten. En trappenedstigning bringer jer ned til hjertet af landsbyen, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse, før en lokal turbåd tager jer tilbage til Riomaggiore (ca. 12 € per person).

Dag 7 Togtur til Camogli med vandring på Portofino-halvøen til San Fruttuoso

Fra Riomaggiore tager I toget til Camogli, hvor I afleverer bagagen på hotellet. Derpå starter den første vandretur på Portofino-halvøen mod det unikt placerede kloster San Fruttuoso, der kan dateres tilbage til det 11. århundrede. Det er ensomt beliggende i en smuk bugt og kun tilgængeligt til fods eller med båd. Turen går gennem skoven og med en række imponerende udsigtspunkter passeres San Rocco-kirken. Fra San Fruttuoso er det muligt enten at vandre eller sejle med båd tilbage til Camogli.

Dag 8 Togtur til Santa Margherita og vandring til Portofino

Dagen starter med en kort togtur til Santa Margherita, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse i denne attraktive by. Herfra går vandreturen til Portofino, der udover at huse et stort resort, der er yndet rejsemål for det Italienske jetset, også er en smuk og farverig landsby. Der er mulighed for at besøge byens slot og fyrtårn, som har en spektakulær udsigt. Hvis der er energi til det, kan I fortsætte ad ruten og nyde den storslåede udsigt over Genoa bugten til San Fruttuoso, der fremhæver klostret fra en anden vinkel. Herfra kan I vælge enten at sejle tilbage til Santa Margherita eller direkte tilbage til Camogli.

Dag 9 Hjemrejse

Efter morgenmaden er det tid at pakke bagagen og checke ud fra hotellet for hjemrejse.

 

Prisen inkluderer

  • 3 nætters ophold i Levanto på et turistklassehotel, inkl. morgenmad
  • 3 nætters ophold i Riomaggiore, inkl. morgenmad
  • 2 nætters ophold i Camogli, inkl. morgenmad
  • Detaljeret rutebeskrivelser, kort og relevant turistinformation
  • 24 timers lokal assistance
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Togbilletter (et par euro pr. tur afhængig af distance)
  • Bådtur dag 6 (ca. 12 € p.p)
  • Afbestillings- og rejseforsikring
5.690,00 DKK

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.

Afrejsedatoer
Denne rejse kan arragneres fra marts til oktober.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

 

Transport

Transporten fra Danmark til Italien t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet, og I skal selv sørge for at booke jeres flyrejse. I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen via fx t2t.dk eller momondo.dk. På denne måde får I den billigst mulige rejse. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut datoer. Vi anbefaler at I booker rejsen hos os, inden I køber flybilletterne.

Hvem flyver

Pisa er den nærmeste og lettest tilgængelige lufthavn for Levanto. SAS og Norwegian har direkte fly fra København til Pisa 1-4 gange om ugen afhængigt af årstiden. Fra Billund er der direkte flyrute med Ryanair til Pisa. Alternativt kan man f.eks. flyve til/fra Milano, men togtransporten er lidt længere til Levanto herfra.

Links
Momondo
t2t.dk
Norwegian
SAS
Ryanair

Tilbage til Pisa

Turen tilbage fra Portovenere til Pisa (lufthavn) er nemmest med tog. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog (Pisa-Levanto ca. 1,5 time, Milano-Levanto ca. 3 timer) men da det er besværligt at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi, at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne togstationen.

Hvis I kører selv

Det er også muligt at køre i egen bil. Her skal det dog påpeges, at de eneste (billige) parkeringsmuligheder i Cinque Terre er i Levanto. Det vil være muligt at stille bilen enten ved det første hotel eller ved en nærliggende parkeringsplads, hvor den kan stå i løbet af hele jeres tur.

Overnatninger

I overnatter 3 nætter i Levanto, 3 nætter i Riomaggiore, og 2 nætter i Camogli. Alle overnatninger foregår på 3-stjernede turistklassehoteller, hvor morgenmad er inkluderet.

Sværhedsgrad

Dagsturene som er beskrevet i programmet er grad 2. Da I er på egen hånd, bestemmer I selv, hvor langt I vil gå hver dag og I kan vende om eller gøre holdt, når I har lyst. Læs mere om vores gradueringssystem her.

 
Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. De rejsende er selv ansvarlige for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

 
Udstyr

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Cinque Terres klima, ses DMI's data her

 
Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 02 89

Eller skriv til os på:

[email protected]

Variationer af denne rejse

Vandreferie Cinque Terre, 7 dage

Dette er en 7-dages version af vores vandreferie i Cinque Terre.

Gå til rejse »
Pisa, Lucca, Cinque Terre & Portovenere

Denne tur tager jer gennem Pisa, Lucca, Cinque Terre og Portovenere

Gå til rejse »
Cinque Terre, 5 dage

Dette er en 5-dages version af vores vandreferie i Cinque Terre.

Gå til rejse »

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages vandreferie med ruter rundt i hjertet af Amalfikysten fra den berømte kystby Amalfi t...
Sværhedsgrad: 2
8 dages selvguidet vandreferie fra Dolomitterne til Gardasøen, med overnatning på 3-stj...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med hundRejser med Børnerabat
Individuel selv-guidet vandreferie mellem charmerende landsbyer og gennem grønne dale omgivet...
Sværhedsgrad: 2
Solorejser - til dig der rejser alene
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne

71 99 02 89

Klik for at skrive til os

Hverdage fra 09 - 15

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 02 89
Mail: [email protected]

Se åbningtider