CYKELFERIE

LANGS MOSEL

SE MERE HERUNDER

DKK 4.690,00

Tyskland - Cykelferie langs Moselfloden

Adskillige vingårde på begge sider af Moselfloden og et fantastisk smukt landskab akkompagnerer jer på denne dejlige cykelferie. Turen tager jer langs 2000 år gammel Romersk historie og I cykler igennem historiske byer og charmerende landsbyer imens I kan nyde de dejlige vine, som kan smages overalt.

Mere om ruten

Turen starte i Trier, der er Tysklands ældste by, hvilket især kan ses på de mange Romerske monumenter, der er at finde i byen. Du får også mulighed for at besøge det berømte amfiteater i området samt Porta Nigra. Hvis du er interesseret i vin, kan vi også anbefale et stop i Neumagen-Drohn, som er Tysklands ældste vinlandsby.

Hvis I er til spændende historie, smukke landskaber og lækker vin, så er en cykelferie langs Moselfloden noget for jer.

Moselstien går for det meste langs asfalterede veje og cykelstier og er skiltet hele vejen. Der er kun korte strækninger, hvor der kan forventes lidt trafik. Turen er en lettere cykelferie og er ideel for familier. Turen kræver almindeligt godt helbred.

Højdepunkter på turen

Bering Travel - En del af EuroFun

  • Oplev Tysklands ældste by Trier
  • Besøg det berømte amfiteater samt Porta Nigra
  • Tag på eventyr i Neumagen-Drohn, som er Tysklands ældste vinlandsby
  • Reichsburg-slottet fra 1000-tallet

Fri afbestilling

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan du se flere billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Trier

I ankommer til Tysklands ældste by - Trier, hvor I finder adskillige Romerske monumenter. Hvis I lejer cykler, står disse klar til jer på det første hotel.

Kategori B: Hotel (eksempel): Hotel Deutschherrenderhof trier
Kategori A: Hotel (eksempel): Best Western Hotel Trier City

Dag 2 Trier til Trittenheim

Før I starter cykelturen bør I lige besøge det berømte amfiteater samt Porta Nigra. Her kan I genopleve 2000 års historie. I starter nu jeres cykeltur langs den smukke moselflod. Dagens cykeltur slutter i Trittenheim, hvor vi anbefaler at afslutte dagen med et glas vin.

Distance: ca. 40km
Kategori B: Hotel (eksempel): Weinhaus Weis Leiwen
Kategori A: Hotel (eksempel): Gutshotel Galerie Riesling Trittenheim

Dag 3 Trittenheim til Zeltingen

Så snart I når til Piesport, hvor I kan se de gamle Romerske kældre fra 200-tallet. Besøg dernæst Neumagen-Drohn, som er Tysklands ældste vinlandsby og/eller Bernkastel-Kues med den berømte vin Bernkastler Doctor. Herfra er det kun en kort cykeltur til Zeltingen.

Distance: 35km
Kategori B: Hotel (eksempel): Hotel Altes Schulhaus Rachtig
Kategori A: Hotel (eksempel): Hotel Zeltinger Hof Zeltingen

Dag 4 Zeltingen til Zell

I dag cykler igennem vinregionen Kröver Nacktarsch indtil I når til Traben-Trarbach. Vinmarkerne er overalt på ruten. Traben-Trarbach har mange arkitektoniske mesterværker som henleder tankerne på både art nuveau og Belle Epoque. Jeres rute gennem vinregionen Zeller Schwarze Katz fører jer til Zell, hvor I overnatter.

Distance: 35m
Kategori B: Hotel (eksempel): Hotel Ratskeller Zell an der Mosel
Kategori A: Hotel (eksempel): Hotel Zum Grünen Kranz Zell/Mosel

Dag 5 Zell til Treis-Karden

Efter at have startet dagens cykeltur, når I hurtigt frem til Beilstein, som også er kendt som ’Rothenburg ved Moselfloden’. Cochem er et besøg værd og vi anbefaler et stop på byens torv og et kig ind i Reichsburg-slottet fra 1000-tallet. Efter en kort cykeltur, når I frem til Treis-Karden, hvor vi igen må anbefale at I smager på den lokale vin.

Distance: 50km
Kategori B: Hotel (eksempel): Hotel Weinhaus am Stiftstor Treis-Karden

Kategori A: Hotel (eksempel): Schloß-Hotel Petry Treis-Karden

Dag 6 Treis-Karden til Koblenz

I begynder dagens cykeltur og efter små fem kilometer bør I stoppe op og besøge middelalderslottet Burg Eltz, som er et af Tysklands bedst bevarede slotte. Det ligger omgivet af dejlig natur og udsigten er fantastisk. Resten af cykelturen går gennem adskillige charmerende små landsbyer før I når frem til endestationen i Koblenz. Bymidten ligger lige der, hvor Moselfloden og Rhinen mødes og byen egner sig rigtigt fint til en lille shoppingtur.

Distance: 40km
Kategori B: Hotel (eksempel): Trip Inn Hotel Hamm Koblenz

Kategori A: Hotel (eksempel): Hotel Hohenstaufen Koblenz

Dag 7 Hjemrejse

Efter morgenmad er der check-ud og individuel hjemrejse.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Tyskland
  • Administrationsgebyr (145kr)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • tilvalg: Cykelleje Se under praktisk info herunder
DKK 5.490,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "Enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser du alene er det nødvendigt at vælge enkeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Cykler

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.

SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST

På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:

  • Unisex 21-gear cykel – uden fodbremse (standard)
  • PLUS Herrecykel 27-gear – uden fodbremse
  • Unisex Elcykel – med fodbremse

 

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

 

Hjælp under turen

Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet

Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

 

Unisex 21-gear og 7-gear (med og uden fodbremse)

Lejecykel med 21 eller 7 gear

PLUS Herrecykel 27 gear - uden fodbremse

PLUS lejecykel 27 gear

Unisex elcykel - med fodbremse

Leje af elcykel på cykelferie

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Luxemburg (nærmeste lufthavn) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transfer fra Koblenz til Trier
På bookingformularen, kan I tilvælge transfer fra Koblenz til Trier. Transferen kan både være før eller efter turen, så I vil fx fint kunne parkere i Koblenz og så om eftermiddagen blive kørt til Trier.

Parkering i Trier eller Koblenz
De hoteller vi bruger ligger nogle gange så centralt, at de ikke har parkeringspladser. Der er dog altid et parkeringshus i nærheden, hvor det vil være muligt at parkere hele ugen. Prisen for at parkere er omkring 15 euro pr. dag.

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Trier Station.

I skal forvente en rejsetid på 12 t. 03m og ca. 2 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.

Læs mere her og se flere rejser til Tyskland, hvor tog er en god transportmulighed

Overnatning

På denne rejse er det muligt at booke overnatninger i to kategorier. 
Den kategori der er inkluderet i den viste pris er hotelkategori B. 
På bookingformularen kan kategori A tilvælges. 

Kategori B:
Her overnatter I på familieejede gæstehuse, - hoteller og kroer

Kategori A:
Her overnatter I på 2- og 3-stjernede hoteller.

I dagsprogrammet kan I se de hoteller vi som udgangspunkt bruger på denne tur.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er muligt at tilkøbe halvpension (6 x aftensmad). Halvpension kan tilvælges på bookingformularen.

Bemærk at det kun ganske få steder er muligt at købe mad og drikker undervejs på vandringerne. I bør derfor tage madpakke og vand med i jeres turrygsæk. Det er muligt at købe frokostmadpakke på flere af hotellerne eller at handle i det lokale supermarked, inden dagsvandringen påbegyndes.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 1-2, hvilket betyder, at de fleste dage på turen er grad 1 og enkelte er grad 2

Grad 1
Egnet til cyklister, der nyder lette og forholdsvis korte ture i fladt eller let kuperet terræn. Ideel, hvis du blot ønsker at udforske et område på cykel i et afslappet tempo. Kræver almindelig godt helbred. Der vil være mulighed for at forkorte turene, eller helt fravælge cykeldage.

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Bemærk: Rejsedokumenterne er på engelsk

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, kan I se data fra yr.no her:

Klima i Trier

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages naturskøn cykelferie ved de 10 søer i Salzkammergut nær Salzburg i &Osla...
Sværhedsgrad: 2-3
Egnet til kør-selvCykelferie i Østrig35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferier i bjergeCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Cykelferie - Sværhedsgrad 3Togrejse til ØstrigAktiv ferie i Salzkammergut
8 dages cykelferie langs den smukke sydkyst i Algarve, Portugal. Fra Sagres i Vest til Vila Real de ...
Sværhedsgrad: 1-2
Cykelferie i PortugalCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 1Cykelferie - Sværhedsgrad 2
Selvguidet cykelferie på smukke Madeira - øen med de smukke blomster og den fantastiske...
Sværhedsgrad: 3-4
Cykelferie i PortugalCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 3
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider